X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

FIFA World Cup 2002


EA har med sit optaktsspil til VM 2002 slået alle rekorder mht. til at konvertere den samme titel til samtlige platforme på markedet. 2002 World Cup findes derfor til PlayStation, PlayStation 2, Xbox, GameCube og PC. Vi har tidligere kigget nærmere på de fleste, og som rosinen i pølseenden vil vi nu kigge GameCube versionen efter i sømmene.

God?

Som nogen måske husker, så har vi på Digiplay generelt været begejstrede for de fleste udgave af 2002 World Cup - måske lige med undtagelse af udgaven til PlayStation 2, der led af temmelig meget slowdown. Jeg kan allerede nu afsløre, at GameCube udgaven ikke kommer på højde med Xbox-udgaven, når vi snakker grafik - men det er tæt på.

Gameplay

Selve indholdet og gameplayet i de forskellige udgaver af 2002WC er ganske ens, hvis vi ser bort fra antallet af spillere, der kan være med.

Et af de mest interessante nye tiltag i 2002WC er de såkaldte Star Players, der, hvis man lærer at udnytte dem på den rigtige måde, kan vende et knusende nederlag til en overlegen sejr. Disse spillere er rigtig gode i en bestemt disciplin som f.eks. kan være at løbe hurtigt. Bruger man en Star Player i det, som vedkommende er god til, så skulle der gerne være mulighed for et mål ikke så langt ude i fremtiden.

En anden nyhed er bedre kontrol over bolden, når den befinder sig i luften. F.eks. er det blevet meget nemmere at tage imod et lob med en header, hvilket kunne være svært tidligere.
Generelt går de fleste ændringer ud på at gøre spillet nemmere, så man ikke skal bruge så forfærdelig lang tid på at sætte sig ind i tingene, som det f.eks. er tilfældet i Pro Evolution Soccer. Dette har dog både en god side og en mindre god side - alt efter temperament. F.eks. er det ikke sikkert, at en bedre spiller vinder over en dårligere, da styringen er så simpel, som den er. Nogen vil holde af dette arkade-element, mens andre vil sky det som pesten, da spillet bliver for let.
Herinde på redaktionen kan vi godt lide det hurtigt, lettilgængelige gameplay i FIFA, og specielt nu, hvor 2002WC har gjort det endnu nemmere. Kampene bliver heftige - men måske ikke så realistiske, da der tit kommer til at stå tocifrede mål hos begge hold.
GameCube giver mulighed for 4-spiller mulighed med det samme, hvis du altså er den lykkelige ejer af 4 controllere. Ligesom med Xbox'en, så udelukker dette 8-spiller muligheden, der findes på PS2 vha. 2 MultiTaps.

Grafik

Jeg har allerede skrevet, at Xbox'en stadig fører blandt 2002WC, når det kommer til grafik - og det bliver den ved med. GameCube har ikke problemer med frameraten som PS2, men til gengæld ser alting lidt mere aliaset (Kantet) ud på Cuben, end på Xbox. Textures er ganske nydelige, men igen, ikke så flotte som hos fætter-Xbox.

Lyd

EA har anlagt en helt ny stil med 2002WC, hvilket betyder klassisk musik og en stemning, der bliver svær at overgå i det næste spil. Det er som om, spillet sigter efter en ældre målgruppe end de tidligere spil, hvilket dog sikkert ikke har noget på sig i virkeligheden. Faktum er, at lyden er fuldt ud tilfredsstillende med begejstrede tilskuere, vilde brøl fra træneren, dommerens hidsige pift og de to, gode kommentatorer, hvis sproglige repertoire er blevet udvidet ganske betragteligt.

Konklusion

Har du en Xbox, så vil jeg anbefale, at du køber udgaven af 2002WC til denne, da grafikken lige er en tand bedre. Har du ikke en Xbox, så giver det lidt sig selv, og du kan være fuldt ud tilfreds med en udgave af 2002WC til GameCube.
Det nye, lidt mere tilgængelige gameplay giver nye muligheder en aften, hvor man vil spille en omgang FIFA med nogle venner, der ikke er så drevne udi den slags. Desværre gælde det modsatte, når man spiller med PES/ISS veteraner, der ønsker sig lidt mere autenticitet.
Spiller du mest alene, eller vil du blot have det officielle VM spil, så er 2002WC et rigtig godt køb - et af de bedste FIFA spil nogensinde.

FIFA World Cup 2002 (EU)
Anmelders vurdering
90%

FIFA World Cup 2002   © EA 2002   (GCN)    1/3 FIFA World Cup 2002   © EA 2002   (GCN)    2/3 FIFA World Cup 2002   © EA 2002   (GCN)    3/3