X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

C.A.R.T. Fury Championship Racing


"Velkommen min damer og herrer til en tour de force ud i overdrevet og fantasiens verden, velkommen til et sted hinsides Newtons love og velkomme til et sted hvor ingen, absolut ingen kan dø. Dette mit ærede publikum er intet mindre end C.A.R.T. Fury, bilspillet hvor det umulige er muligt, hvor tyndgekraten ikke eksisterer og hvor realisme er en måde man skrev bøger på for lang tid siden. Hele showet bliver præsenteret af Midway, og jeres kommentator for i aften er Gameon.dk anmelder Lars T. Therkildsen og Racerkører Jason Watt."

"Jo tak, jo tak. Ja i aften har vi så C.A.R.T. Fury på programmet og lad os så se hvad det kan præstere. Hvis vi kigger på papiret, skulle det være en officiel licens med både ægte baner taget lige ud af virkeligheden krydret med baner fra Midway folkenes egen fantasi. Og for at det ikke er nok, er der her tale om biler i Formel 1 klassen, samt ægte kørere såsom Papis, Montoya, Blundell, Andretti, Fittipaldi og Herta blandt mange andre kendte navne. Men lad os først tage ned i start området for at høre hvad vores allesammens kæledægge Jason Watt har at sige om løbet. Hvad siger du til det Jay?"

"Hej Lars. Ja hernede har jeg jo den bedste udsigt til hele showet, og jeg har lige fået Mark Blundell hen til min side, og Mark hvordan tror du løbet vil forme sig?"

-"Æhh bæææ booo.... hurtigt, mig Mark Blundell, mig hurtigst."

"Tak Mark, ja som i kan se og høre, så er det absolut ikke den dybeste og mest tankekrævende sag vi her har på programmet, men det behøver jo heller ikke at være dårligt. Kigger vi rundt her på selve "indpakningen" af løbet må jeg sige at det ser lidt billigt ud, godt nok er der flotte farver og mange stedet man kan gå hen, men lidt for plastik, om jeg må, til min smag. Anyway Lars, det var alt fra målområdet fra denne gang, tilbage til studiet."

"Ja og mens Jason går, undskyld ruller, rundt og inspicerer løbet vil jeg kigge lidt nærmere på hvad vi egentlig kan forvente at se i dag. Vi starter programmet med 5 hurtige omgange, uden realisme også kaldet Arcade, kørerne har som reglerne tillader det, uendelige liv og boost, samt superboost til deres rådighed. Herefter går vi over til season mode, hvor det igen er med arcade reglerne at kørerne skal duellerer om verdensmesterskabet i C.A.R.T., så går vi over til simulationsmode der kan betegnes som en ultraarcade version af Formula 2001, dog er boost funktionen slået fra, men istedet har kørerne lov til at indstille lidt på bilen. Så har vi et par bonus løb, hvor bilerne bliver udstyret med missiler osv., igen kan kørerne ikke dø, sidst men ikke mindt har vi Driving 101 hvor spirende C.A.R.T. kørere kan prøve at lege med maskinerne. Men jeg kan høre i min øresnegl at vi skal ned på banen igen hvor Jason venter med en overraskelse."
-"Ja Lars, det er nemlig rigtigt, jeg har fået lov til at deltage i et løb, for at kunne beskrive det hele, lidt bedre, så mens jeg tager en tur i Montoyas vogn, kan i se et indslag jeg lavede tidligere på dagen."

"Hej Mit navn er Jason Watt og jeg er tilstede ved dette CART løb for at opleve stemningen og lyden... det lyder underligt indrømmet, men lyden i CART er nu heller ikke helt specielt. Her bliver spillet meget hård rock under hele seancen, og som I nu kan se, ser det ikke ud til at folk bryder sig om det, men sådan er CART, højt overdrevet og lidt for sig. Går vi hen til en af bilerne, her Andrettis, så kan vi høre at den lyder som en rigtig racer skal, ingen ting her at klage over, en top tunet motor der spinder som en kat. Tilbage til studiet."

"Hej gutter, nej vi skal ikke tilbage til studiet endnu, for jeg har lige været ude og køre i en af CART bilerne, og jeg må sige at jeg aldrig har prøvet noget lignende, det går stærkt MEGET stærkt, og selvom jeg smadrede min bil et par gange skete der intet, modstanderne er dog meget svære at køre imod, indtil sidste omgang så virker det som om de giver lidt slip på gassen. For i alle de løb jeg har kørt i CART er det altid på sidste omgang jeg kommer til at ligge i spidsen.. underligt. Styringen i bilerne er fin og den boost der følger med, gør det virkeligt sjov at køre ræs. Dog vil jeg mene at man ret hurtig vil blive træt af at køre i denne bilklasse, der mangler lidt variation... og så skal man faktisk sjældent bremse."

"Tak Jason, men hvad med det æstetiske, hvordan ser det ud?"

-"Interessant du spørger for selvom det går så stærkt som det gør, synes jeg at omgivelserne virkelig er skrabede, mens bilerne ser lækre ud, især når de kører galt. Heheh! Men det hele virker lidt tamt, og påtrods af farten kunne det godt have været lidt pænere at se på, ja publikum bevæger sig slet ikke, de ligner faktisk papfigurer, men så'en er det..."

"Tak Jason. Tilbage er der så at sige, at CART absolut ikke er et show i behøver at tage ud at se, med GT3 sæsonen som lige er begyndt, er der virkelig ingen grund til at betale for en billet til CART, selvom det er meget hurtigt, det hurtigtste show i byen faktisk, er selve den æstetiske oplevelse ikke stor, og man bliver også hurtig træt af det, selvom det dog er en underholdende oplevelse så længe det varer. Så skal det nok også siges at de forskellige pitbabes ikke er specielt kønne, nej spar jeres penge og bliv hjemme. Det var alt for nu. Tak for iaften!"

"Det var "A day at the races" med Lars T. Therkildsen og Jason Watt, vi ses næste gang..."

C.A.R.T. Fury Championship Racing (EU)
Anmelders vurdering
3/6

C.A.R.T. Fury Championship Racing   © Midway 2001   (PS2)    1/3 C.A.R.T. Fury Championship Racing   © Midway 2001   (PS2)    2/3 C.A.R.T. Fury Championship Racing   © Midway 2001   (PS2)    3/3