X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

SSX Tricky


SSX var blandt Launchtitlerne dengang PS2 så dagens lys, spillet blev hurtigt en succes, ikke en gigant succes, men stor nok til, at EA, med deres nye afdeling EA Big, besluttede sig for at lave en opfølger. Denne opfølger fik efternavnet Tricky. Denne gang skulle det være en multiplatforms titel. Det vil sige, at spillet først kom til PS2 og et par måneder senere dukkede det så op til GameCube og Xbox - det er GameCube versionen vi skal kigge lidt nærmere på i denne omgang.

Cool... Boarders

Jeg spillede cool boarders, på min gamle PSX. Først 1'eren, så 2'eren og sådan blev jeg fanget, indtil jeg havde hele serien. Derefter glemte jeg, hvor sjovt det var at spille snowboard spil, jeg ejer heller ikke det første SSX, selvom jeg overvejede at købe det. Nu sidder jeg så her foran mit TV, og fedter med den lille controller. Langsomt har jeg genvundet den gamle glæde, og er nærmest blevet forelsket i denne genre igen. SSX Tricky har noget freaky over sig, det hele er fyldt med en slags 90'er hippier, og massere af farver. Faktisk ligger det hele op til at være et rigtigt party spil.

Gameplay

Du kan spille en række forskellige modes bl.a. Showoff, hvor du bare kan flippe rundt på en af de mange flotte baner, og lave det ene sindssyge trick efter det andet. Hvis du syntes at nogle af de ting man kan i THPS 3 er urealistiske, så bare vent til du ser SSX Tricky. Denne mangel på realisme gør ikke noget, for SSX Tricky prøver ikke at tage sig selv særligt seriøst, men har i stedet lagt al sin fokus på at skabe god underholdning og vanedannende gameplay. Du kan også tage en gang mano-a-mano duel, enten imod computeren eller en ven, her gælder det "bare" om at komme først over stregen, men hvis kampen er for tæt, kan man jo skubbe en smule til ens modstander, så han skvatter - men pas på med det, for det kan jo være dig, der ryger på numsen.

Man kan jo også vælge spillets hoveddel, hvor der skal køres en række løb, og vindes et bestemt antal gange, for at komme videre. Dette er bestemt det sjoveste, og ved at spille dette, kan man også få åbnet for nye baner, eller figurer, samt nogle små ting, som nye boards eller outfits. Inden du skal i gang med et løb, skal der vælges
karakter. Her er min personlige favorit Eddie, en flippet fyr, men et kæmpe bong hår. Til at starte med er der ikke så mange af vælge imellem, og det skal køres en del, før man får åbnet for nogle flere. Karaktererne har - som i så mange andre spil - forskellige styrker og svagheder, så man skal gøre sit valg med omhu.

Når du endeligt kommer ud på pisten, vil du hurtigt ligge mærke til, hvor flydende spillet kører, og Gamecubens grafik er flot at se på. Her er ikke snak om en dårlig konvertering i denne her omgang. Kontrollen er dejlig nem, og det kommer hurtigt til at sidde i ens fingre, og hurtigt laver du det ene vilde trick efter det andet. Og det er næsten umuligt at lade være, selv om det kan gå ud over en placering, hvis man nu skulle skvatte.

Lyd

Fed musik, der minder lidt om den slags musik, man ellers ville lytte til, hvis man var på stranden. De forskellige figurer kommer desuden konstant med små kommentarer. Lyden af boardet, som skærer igennem den hårde sne, er rigtigt god og hjælper til at man får en god fartfornemmelse.

Grafik

Grafikken kører meget glidende og er meget ren. Omgivelserne er detaljerede, og selvom sne, når alt kommer til alt, ligner sne, er banerne meget forskellige både med hensyn til design, og sværhedsgrad. SSX Tricky kan godt være lidt nemt, men nogle af de mange baner er ret svære. Animationerne af din karakter er også ganske god, de er alle meget forskellige bygget op, og med nogle skøre personligheder, der klart kommer til udtryk igennem deres udseende. Introen skal også lige nævnes, for den er i blandt de bedre.

Konklusion

SSX Tricky er et perfekt party spil, og fungerer rigtigt godt i multiplayer. Grafikken er bestemt god, og ikke plaget af det syndrom, der tit angriber konverteringer/multiplatform spil. Lyden passer perfekt til resten af pakken. Kontrollen er nem, og der er masser af tricks, som man kan kæmpe for at lærer. Skal man nævne noget negativt, kan man sige, at spillet er lidt for hurtigt gennemført (hoveddelen). Jeg vil klart anbefale SSX Tricky til alle dem der godt kan lide en gang hurtig gameplay, men vil nok ikke virke så underholdene for jer, med tilhæng til spil, med lidt mere udfordring al a MGS2 eller lign.

SSX Tricky (EU)
Anmelders vurdering
85%

SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    1/5 SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    2/5 SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    3/5