måde. De forskellige bosser i spillet er nemlig alt for lette at nedkæmpe i forhold til de ”almindelige” modstandere. Bosserne rammer generelt dårligt, og de skal ofte bare have et par velrettede skud fra et af de mere slagkraftige våben, før de dør. Det er den omvendte verden og ganske enkelt for dårligt udtænkt.
Grafikken i spillet er ikke videre imponerende, men heller ikke dårlig. Der er en god farvelægning hele vejen igennem, og plasticsoldaterne ser faktisk rigtig plastic-agtige ud. Det var selvfølgelig også meningen, men det skal alligevel roses, da det er flot og veludført. Man kan nogle gange opleve problemer med frame-raten, især når der er mange fjender på skærmen på én gang. Til spillets ros må man sige, at der er lavet nogle gode lyseffekter, som kommer til sin ret i de mangeartede miljøer. Alt i alt er grafikken pæn og acceptabel, men heller ikke så forfærdelig meget mere. Spillet indeholder mange FMV-sekvenser, som selvfølgelig er med til at skabe historien, og samtidig give spillet en passende stemning.
Lyden består for det meste af de lidt for velkendte og efterhånden kedelige eksplosioner og geværskud. Lyde som naturligvis ikke kan undværes, men de er bare hørt til uendelighed, og på denne side er der ikke megen nyskabelse. På musiksiden indeholder spillet en blanding af orkestralt krigsmusik og rock. En lidt sær blanding, men det fungerer efter hensigten. De fedeste lydeffekter er efter min mening talen, som bringer minder om mangen en lørdag morgen med tegnefilm foran flimmeren.
For at peppe spillet en smule op har man inkluderet en multiplayer-del, hvor man kan spille to mod hinanden. Der er egentlig ikke så meget at sige om denne sag, da det fungerer som det altid gør. Eftersom de fleste kender fremgangsmåden for et 2-player spil, vil jeg ikke trætte dig med lange beretninger herom.
Konklusionen er at Sarge’s Heroes 2 er lidt af en skuffelse. Historien er for tynd og for mig at se laver man suppe på gamle ben. Med PS2’erens potentiale er det for dårligt, at 3DO ikke har gjort mere ud af denne titel. Mit bedste råd er: lej det, prøv det og beslut dig så......