Resident Evil (2002)

Resident Evil serien har efterhånden mere end 7 år på bagen, og hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg serien efterhånden har udspillet sin rolle. Det synspunkt deler Capcom ikke, og derfor har det originale Resident Evil fra midt-halvfemserne fået en renæssance på GameCube.

Om igen!

Efter at have malket den egentlig temmelig simple Resident Evil serie for alt, hvad den er værd, har Capcom tænkt over, hvad de nu skulle lave. Til en afveksling har de ikke bare genbrugt en gammel grafikmotor og lavet et nyt spil over den. Denne gang er der gjort lidt mere ud af det, og selvom det måske ikke siger så meget, så er dette Resident Evil remake til GameCube nok det bedste af spillene.

Historien er den samme som i det originale spil, hvor vores venner, S.T.A.R.S. soldaterne, får forvildet sig ind i et uhyggeligt hus, der desværre er inficeret af zombier og andre ubehagelige tingester. Ikke ligefrem en original historie - men den slags har Capcom aldrig gået op i. Ganske vist udvikler plottet sig hen ad vejen, men aldrig på en overraskende måde.

Gameplay

Lige fra de første Resident Evil spil har gameplay, styring m.m. været helt ens. Måske mener Capcom, at seriens fans holder af det på denne måde - og det er da også muligt.
For at starte med det dårlige først, så er styringen som sagt præcist ligeså elendig, som den altid har været. Det kræver en god tilvænningsperiode, før man kan styre nogenlunde sikkert. Styringen er egentlig mit største kritikpunkt, da resten af spillet foregår efter den gode, gamle opskrift.

Resident Evil er et spil, der satser alt på uhyggen, og de chok-effekter lede programmører har lagt ind. Selve gameplayet er ikke særlig dybt, og spillet overlader derfor underholdningsværdien til uhyggen - som så til gengæld også er gjort godt. Resident Evil ER vitterligt et meget spændende og ikke mindst skræmmende spil, hvor man gang på gang hopper i stolen, mens spillet gør sit bedste for at skræmme en til døde.

Det er stadig kun muligt at gemme visse steder, hvilket hjælper til med at øge stemningen - men hvis man så alligevel dør, så er det ualmindelig trist at skulle spille det samme igen og igen.
Spillet er langt og indeholder masser af fine gåder og mysterier, der skal løses. Længdne understreges af, at spillet kommer på 2 GameCube discs, hvilket allerede beviser, at 1.5 GB simpelthen ikke er nok til rigtig store spil.

Grafik

Wow! Resident Evil på GameCube er virkelig et flot spil - et af de flotteste til den lille firkantede maskine. PAL-konverteringen er - meget imod sædvane - blevet lavet rigtig godt og er næsten uden borders! Mange, mange tak, Capcom!
Lyseffekter som lynnedslag og generelt uhygge-lys findes ikke bedre, og spillet skal bestemt spilles sent om natten med slukket lys…

Lyd

Lyden bakker fint op om spillets uhyggelige tema med skræmmende musik og uhyrlige effekter, der får det til at løbe koldt ned af ryggen.
Lyd og grafik samarbejder i sådan en grad, at man tit bliver fuldstændigt optaget af spillet og endda tit føler det som om, man er en del af en horror-film.

Konklusion

Resident Evil er bestemt ikke for mindre børn og selv garvede gamere kan blive skræmt af spillets univers. Spillet er det bedste Resident Evil, der er udkommet, og derfor kunne man håbe på, at Capcom ville lade serien blive stedt til hvile med dette sidste fine eksemplar af ren uhygge. Personligt finder jeg stadig Alone in the Dark mere uhyggeligt, men vil man have flottere grafik og et skræmmende spil til sin Cube, så er Resident Evil bestemt et godt bud. Vær dog opmærksom på spillets dumme styring og det lidt ensformige gameplay.