Rayman

Hvis du troede at 2D-Platformspil var passé, så tag lige et kig på Ubi Softs nyeste forsøg inden for genren. Rayman er smukt, gennemført og stort!

PlayStation er en maskine designet til at udregne de vildeste 3d spil.
Hvad skal vi nu med et traditionelt gammeldags 2d-platformspil?

Rayman er historien om det lykkelige land. Det vil sige
lige indtil den onde-onde troldmand kommer og stjæler de søde Electoons.
Nu ryger balancen i verden og den dovne, men coole (og ret nuttede) helt
må straks i aktion, for at redde sine venner og genskabe orden.

Spillet er næsten så klassisk som det kan blive. Du skal gå fra venstre
til højre, hoppe, klatre og selvfølgelig smadre baddies og redde dine
venner. Dette spil lyder måske ordinært, hvilket det sådan set også er,
men det er udførelsen, der er noget specielt. Alt er simpelthen
gennemarbejdet fra start til slut.

Det første der falder i øjnene er naturligvis grafikken. Spillet byder
på op til 10 levels parallax-scroll, mængder af utroligt velanimerede
sprites på skærmen og masser af farver. Rayman minder utrolig meget
om en tegnefilm. Lyden i spillet er også ganske udmærket, musikken god
og afvekslende, uden dog at være fremragende.

Rayman bevæger sig i et interaktivt miljø. Han kan skyde
frugter ned fra træerne, som han kan stå på, flyde på, skyde efter baddies
eller bare hoppe på. Dette bringer os over på kontrollen af spillet. Det
er et must i et platformspil, at man kan styre sin figur ned til mindste
pixel. Det er nemt og ubekvemt at styre i Rayman.

Spillet er bygget op, som det er blevet for vane, efter Nintendos
Donkey Kong Country. Hver gang du er gået i gennem en level kan du
vælge hvilken vej, du vil fortsætte. Du kan også gå tilbage til
tidligere levels hvilket er nødvendigt, da en level kun er 100%
gennemført når du har befriet alle de Electoons, der er på den.
Disse kan være svære at finde og kræver ofte løsningen af små
puzzles eller egenskaber du først får tildelt senere i spillet.

I mellem hver level er det også muligt at gemme sin position,
enten på memory card eller ved brug af et password. Dette er
bestemt nødvendigt i dét, det ellers meget børnevenlige spil,
lynhurtigt bliver meget svært. Spillet foregår til tider i et
Sonic-agtigt tempo, men kræver samtidig pixel-præcis betjening
af kontrollen.

Alt i alt er Rayman vel nok det bedste 2d-
platformspil set til dato og det har bestemt sin berettigelse på
PlayStation. Det eneste negative der er at sige om spillet, er
sværhedsgraden, men den hjælper dog til at gøre det i forvejen
enorme spil endnu mere langtidsholdbar.