getids The Mummy (GameLoft) : Play:Right Arkiv
X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

The Mummy


Endnu en B-film, endnu et L*RTE spil. Kender du det? Det gør jeg ihvertfald nu. Jeg fik nemlig til opgave at anmelde The Mummy til PSOne af min ”rare” redaktør.

Det starter egentlig rimeligt godt. Du er igang med en udgravning i Egypten, og beslutter dig for at rende ned i en af de pyramider du er stødt på. Big mistake. For de her pyramider flyder simpelthen med alt fra mumier til vrede irriterende mus, der bider dig i foden hvis de kan få lov. Du har en pistol, en fakkel og senere får du et lille svær, noget dynamit, og andre forskellige dødsfremkaldende anordninger.

Grafikken er kun iorden. Den er meget urolig, og de forskellige textures er meget dårligt lavet. Dine modstandere er direkte grimme, og du er egentlig heller ikke for flot lavet. Der er også en larmende mangel på originalitet i spillets labyrinter. Jeg spillede på et tidspunkt tre forskellige baner igennem, der alle havde de samme, kedelige textures på væggene. Der er heller ikke den store opfindsomhed i de steder monstrene kommer fra. De ”vokser” enten op fra gulvet, dumper ned i hovedet af dig, eller også kan de finde på at brase ud igennem væggen.

Animationerne stinker. Da jeg først så spillet tænkte jeg, ”Ahh, Tomb Raider med mumier”. Men nej, det er det bestemt ikke. Animationerne i TR1 er ti gange bedre end i det her spil. Ikke siden ECW Anarchy Rulz har jeg oplevet så dårlige animationer. Det er jo almindelige mennesker for faen da Konami, har I aldrig hørt om Motion-Capture?
Imellem banerne bruger spillet in-game grafik til at fortælle dig spillets videre historie. Det fungerer dog LANGT FRA ligeså godt som i Metal Gear Solid. Personerne er langt mere kantede, og dialogen er fyldt med utroligt mange klicheer, og er generelt langt mere cheesy end i MGS. Godt forsøgt, men bedre held næste gang, Konami.

Styringen er simpelthen forfærdelig! Det er den værste styring, jeg nogensinde har oplevet i et spil som dette. Man skulle tro at disse pyramider var fyldt med vand. Man vader rundt, og det er næsten umuligt at løbe i den retning man havde tænkt sig at løbe i. Spillet sigter heldigvis for dig, for hvis det ikke havde gjort det, havde det været komplet umuligt at komme længere end første bane.

Lyden er nok spillets bedste del. Den er rimeligt godt lavet, og så intensiverer den når der f.eks. lige dukker en lille led mumie op fra gulvet. Derved er det nemt at finde ud af hvornår du bliver angrebet, og så bliver spillet en del mere intenst.

Prøv igen Konami. Vi ved jo, ved at se spillets medfølgende trailer, at der kommer en The Mummy II. Det her spil er bare for dårligt lavet. Jeg ville meget gerne have haft det her spil til at være en undtagelse, for vi ved jo alle sammen udmærket godt, at markedet flyder med elendige og uspillelige film-licenser. Bedre held næste gang, Konami. I leverede bestemt ikke varen denne gang....

Mummy, The (EU)
Anmelders vurdering
35%