X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

NHL 2001


Ishockey er, som du nok ved, en af de mere voldelige sportsgrene. Personligt er jeg ikke fan af vold i sport, men det skal ikke holde mig fra at spille NHL 2001! Spillet er et af de første der kommer i en DVD-boks. Ikke ensbetydende med at spillet er på DVD, men bare at det sparer lidt mere plads, og det er bevis på, at der rent faktisk er bare lidt fornyelse på spilmarkedet i dag.

Først og fremmet skal EA have ros for deres som sædvanligt fede præsentation af spillet. Denne gang er det ikke video fra rigtige kampe, du finder i introen, nu er grafikken i spillet simpelthen blevet så realistisk, at de ”bare” lavede den på computer. Menuerne er meget overskuelige, og minder meget om dem, der var i FIFA 2000. Når du kommer i gang med en kamp, ser du, hvor meget der er gjort ud af spillerne. Når du kigger på deres ansigter og derefter på et billede af dem, er der ikke den store forskel. Tilskuerne er lavet på en speciel måde. Når du skøjter rundt på banen og nakker de andre spillere, er de bare nogle ret så grimme prikker, men hvis du scorer eller vælter en modstaner lidt for hårdt, skifter kameravinklen og så er de lige pludselig de flotteste, jeg nogensinde har set! Her kunne min snart to år gamle computer dog ikke helt følge med, det hakker lidt, men KUN når kampen ikke er i gang. Spilleranimationerne er vilde, simpelthen fantastiske, de skal bare opleves. ’Nuff said.

Efter lidt ros vil jeg lige have lov til at rise spillet lidt. Jeg er skuffet over den måde, målene scores på. Jeg er ikke ishockey ekspert, men det virker lidt underligt at 85-90% af målene scores på one-timers, mens resten er ”normale” skud. Her har EA Sports måske gjort målmændene lidt for gode, og i andre tilfælde lidt for dumme. Det værste ved NHL 2001 er dog implementeringen af offside reglen. Den er simpelthen for striks! Da spillet er blevet mere detaljeret, og mere realistisk, er spillerne begyndt at styre pucken ved at svinge staven fra side til side, istedet for at den bare er limet til staven. Dette gør, at hvis du er ved at krydse den blå linje skævt, er der stor chance for, at du fører pucken tilbage over linjen, hvorved du fremprovokerer et offside kald fra dommeren. Her er noget at tænke over for EA Sports, det må jo være muligt at gøre det sådan, at spillerne vil være lidt mere forsigtige med pucken, når de skal over den blå linje, ikke? Jeg sad og bandede og svolvlede over det i et par kampe, for nogle gange var det bare for meget, mens man i andre kampe kunne slippe med et par offside kald.

Andre kritikpunkter er de (få) bugs, der er i spillet. Du kan meget nemt stikke staven ind i reklamerne på væggen, og ligeså nemt stikke dem ind i dine med/modspillere. Udover det oplevede jeg en enkelt gang, at en spiller satte sig fast, mens han var i færd med at forlade bænken, dette kunne dog nemt ordnes ved at aflevere pucken til ham. Den sidste bug der er til at se, skete med målmanden, da han satte sig fast bag ved målet, men det har jeg også kun oplevet en enkelt gang. Det skal dog siges at målmanden var på det andet hold, jeg tror ikke de to sidste bugs kan ske, når du styrer spillerne.
Nu til alt det positive. Der er et væld af modes du kan spille spillet i. Den sejeste er klart Season mode der minder om NBA Live 2000/2001’s Franchise mode. Her får du dog ”kun” lov til at spille ti sæsoner, istedet for 25. I NHL 2001 er trade-mulighederne dog lidt bedre. Her kan du bytte ”draft-picks”, og hvis computeren ikke vil godtage det trade du har foreslået, vil den foreslå, hvad der kan få byttehandlen til at fungere. Det at bytte draft-picks er dog desværre en mulighed, der af uforklarlige årsager ikke vil være i NBA Live 2001, æv altså EA! Det fungerer nemlig rigtig godt i NHL 2001. Computeren gemmer for dig, og det gør det en del mere afslappet at spille, og man ikke kan fortryde en dårlig handel, ligesom man ikke kan i virkeligheden.

Sværhedsgraden i spillet er godt afstemt. Der er en meget let, en lidt sværere, og så de to for folk, der kender noget til ishockey. Den letteste er dog ikke tilgængelig i Season-mode, hvilket jeg finder meget smart, da det ville gøre det alt, alt for nemt. Hvis du scorer to-cifrede antal mål og modstanderne kun får tre skud på mål per kamp, er det tid til at skifte sværhedsgrad. Det er noget, jeg i mange andre spil ikke har følt nødvendigt, mens det her bare gør det meget sjovere og mere realistisk, og sidst men ikke mindst, meget mere holdbart.

Da jeg var igang med at spille den første sæson i Season mode, blev jeg meget overrasket, da jeg efter en kamp fik besked om, at min stjernespiller, Keith Tkatchuk, var blevet suspenderet i de næste to kampe for at have startet for mange slagsmål. Øøv!

Når sæsonen er slut, skal du selvfølgelig til at spille i slutspillet, hvis du kom med. Derefter står den på ”offseason”. Her skal du vælge nye spillere i draften, og senere skal du skrive kontrakter med nogle af de folk, der ikke har en. Så starter sæsonen igen, med nye computergenerede spillere, og med de spillere, der skrev kontrakter med de andre hold, på det pågældende hold.

Lyden er ret god. Kommentatorerne har noget at sige om næsten alle spillerne i NHL-ligaen. Og de gentager sig næsten ikke, selvom jeg dog kun nåede at spille ca. 50 kampe før denne anmeldelse skulle skrives. Al anden lyd er normal. Ikke specielt spektakulær, men bestemt ikke dårlig.

Alle de nye hold er med, både Columbus Red Jackets og Minnesota Wild, der forleden vandt deres første kamp på et mål scoret af deres 18-årige stjerne. *

Alt i alt er NHL 2001 en meget positiv udgivelse i serien, helt sikkert den bedste udgave indtil videre. Der er selvfølgelig en rungende mangel på originalitet, selv i forhod til NHL 99, som var det sidste spil i serien jeg satte min fedtede poter på, før 2001’eren. Men kan du lide ishockey? Så køb det! Kan du ikke, så prøv det, køb det, og bliv ishockey-fan. Nu er det vist nok Colorado Avalanches tur, til at få spark af mine Phoenix Coyote's....

NHL 2001
Anmelders vurdering
90%

NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    1/3 NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    2/3 NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    3/3