X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

MotoGP 2


Namco har før leveret tunge kubikcentimeter på PS2 og med sin officielle licens til at bruge MotoGP-mesterskabets virkelige kørere og motorcykelmærker, har de formået at forme sporten til en attraktiv spilbar form. Om Namco med denne efterfølger til MotoGP kan fortsætte med at tiltrække genren yderligere opmærksomhed, kan du læse mere om i vores anmeldelse.Efter opstart af PS2?en er det lige på og hårdt, for allerede inden man kommer til hovedmenuen, skal der vælges personlig hjelm- og motorcykeludseende til brug i selve sæsondelen af spillet. Indholdet af MotoGP 2 spænder over 6 gamemodes, som er; Arcade, Season, Time Trial, Challenge, Versus og Legends. Arcade-delen taler næsten for sig selv, hvilket er for dem, der ønsker at gå lige i kødet på spillet og håndtere sin kørsel på arkade-manér uden at skulle bryde sit hoved med, hvor godt man kører, men i stedet udelukkende more sig. Allerede her kan man skræddersy sin egen opsætning med henblik på antallet af omgange, vejrklima (tørt eller regnvejr), motorcykeltype og ikke mindst settings, der giver adgang til tuning af ens motorcykel. Det inkluderer acceleration, transmission (geartype), styring (tung eller fintfølende), bremser og dæk (tykkelse). Hvis man ikke kender det fjerneste til motorcykler, er der ingen fare for forvirring, men det er påkrævet, at der lige eksperimenteres lidt med finurlighederne for at finde den optimale og mest bekvemme indstilling for en selv. Interfacet er overskueligt og brugervenligt. I arkade får man også adgang til alle 10 baner, så man kan vende sig til spillets stemning - og det er påkrævet, hvis man er vant til det ultraglidende gameplay i Namco?s Ridge Racer-serie.

Brems, brems, brems!

Kontrolelementet er identisk med det første MotoGP, hvilket betyder, at spillets underholdningskvotient for den enkelte spiller er afhængig af, hvorvidt man er bekvem ved styringen af motorcyklerne. Selvom det ikke er et decideret simulationsspil, er følingen med styringen programmeret til at virke lige så træg som i virkelighedens MotoGP. Der tages ikke skarpe hjørner i dette spil. Man skal tilegne sig en vis forståelse for timing og hvornår, der skal bremses op fra 297km/t til 70-80km/t for at komme dybt ind i et sving uden, at man skrider ud i rabatten. Nøjagtig som i originalen, er selve sæsondelen baseret på autentiske teams og kørere. Hvor godt man klarer sig i det enkelte team og om ens kontrakt med dette fuldføres, er altafgørende for den senere succes med de mere avancerede teams. Det første år skal man f.eks. være blandt de 10-11 bedste for komme på visse teams og fuldfører man, kan man blive en sæson mere i samme team eller simpelthen vælge og vrage imellem andre.

Koncentration er lig succes

Spillets Challenge Mode er nok den mest vanedannende af alle modes. I det første MotoGP var der 54 udfordringer, mens der i fortsættelsen er 72. De består for det meste af, at køre én strækning på en begrænset længde inden for en vis rum tid. Man tildeles enten bronze, sølv og guld, alt efter, hvor hurtig man er. Der kan hurtigt gå meget lang tid med denne del af spillet, hvis man er stædig og bare vil have guld! Det kan føre til frustration, fordi man hele tiden er en knivspidsbredde fra en perfekt tid i den givne udfordring. Til trods for sammenbidte kæber og en pludselig angst for, at man har spildt tiden og opnået absolut ingenting, kan denne ?lille del? af spillet faktisk være en knaldhamrende god tutorial til selve sæsondelen. Man har fokuseret på at få en god, ja, nærmest perfekt tid og er dermed blevet skarp nok i vendingen til at tage hjørner med den største koncentration.
Imponerende klimaanlæg

Grafikken er en smule bedre end det originale MotoGP - stadig en anelse sammenfiltret i sin fremtræden. Ment på den måde, at den står knivskarpt, men ligesom i det første spil, er der noget ?draw-in?, så det ser ud som om teksturerne i omgivelserne ?flyder ind i hinanden?. Tilskuerne præges af den typiske papstander-effekt, hvilket ikke er specielt tiltalende. Man påskønner dog de mange tilråb, så der i det mindste er en eller anden form for liv blandt publikum. Namco?s nye implementerede klimaanlæg, dvs. vejreffekterne er derimod uhørt imponerende, især kørsel i regnvejr, hvor en tåge af regn foran køreren lægger en vandspejlingshinde henover den våde vejbane. Med et første-persons kamera kan man endda se regndråberne plaske ned på styrthjelmvisiret. Det er med garanti ikke tidligere oplevet med så stor realisme i et spil - that?s a fact! Hastighedsfornemmelsen på 60 frames pr. sekund er i top uden slowdown og synlig grafisk pop-up i horisonten. Det er på kørebanen, det hele foregår og samtlige motorcykler/kørere har en flot udstråling med en høj detaljegrad.

Mangler slagkraft

Kørerne er animeret efter situationen og rejser sig ofte op, kigger tilbage under kørslen og laver andre krampagtige bevægelser, til tider en smule kunstigt. De voldsomme styrt er ret hektiske, mens sammenstødene med andre kørere mildest talt mangler direkte slagkraft. Det kan lade sig gøre at skubbe lidt, men ellers er opskriften baseret på det overfladiske sammenstødsgrundlag som set i bl.a. GT3 og Ridge Racer. Musikken kører i et tilpas interessant techno/dance-tempo og er valgfri ved at trykke cirkel for at skifte mellem numrene under kørslen. Lyden af de tunge kubikcentimeter brummer højlydt, så selv personer med motorcykel-fobi kun kan få en adrenalinagtig lyst til at trykke accelerationstasten i bund, så joypad?et dirrer af håndledsspændinger.

Nye og gamle baner

En ting ved MotoGP 2, som kan føre til undring, er hvorfor Namco har skåret antallet af baner ned til 10 sammenlignet med de i alt 16 baner i det officielle MotoGP mesterskab? Men originalen havde trods alt kun 5 baner at gøre godt med. De er også tilstede i MotoGP 2: Suzuka, Montegi, Donington, Jerez, og Paul Ricard. De nye baner er: Assen (Holland), Catalunya (Spanien), Sachsenring (Tyskland), Assen (Holland), Mugello (Italien) og Le Mans (Frankrig).

Mest for fans

Med sine få nye tilføjelser i gameplayet er det et spørgsmål om, hvorvidt tilhængere af det første MotoGP vil kunne få yderligere gavn af at købe MotoGP 2? Det skal understreges, at man bør have en forkærlighed for denne type racing-genre. Det er ikke alle og enhver som denne Namco-racer vil appellere til. Det er ikke gedigent arkade-gameplay, så kan man finde en vis charme i at skulle bremse en hel del uden alt for meget Ridge Racer-sliding, bør man give MotoGP 2 en seriøs chance. Namco skal have ros for at have givet genren endnu en saltvandsindsprøjtning, der til en vis grad har givet denne tunge motorsport en fornyet opmærksomhed. Denne gang, lidt mere finpudset, men stadig mest for fans.

MotoGP 2 (EU)
Anmelders vurdering
4/6

MotoGP 2   © Namco 2001   (PS2)    1/5 MotoGP 2   © Namco 2001   (PS2)    2/5 MotoGP 2   © Namco 2001   (PS2)    3/5