Italian Job, The (2001)

Det er ikke ligefrem en sjældenhed, at en film bliver brugt som baggrund for et spil, men The Italian Job er nu alligevel helt specielt. Det bygger nemlig ikke på en stor Spielberg-film, men på en gammel kultklassiker fra slutningen af tresserne med Michael Caine i hovedrollen som den Morris Mascot-kørende flugtbilist med en plan, Charlie Croker.

Året er 1969 og plottet såmænd simpelt nok. Charlie er lige kommet ud efter tre år bag tremmer, og han har en ide: han planlægger at stjæle $4.000.000 i guld og slippe godt fra det, selvom både den italienske mafia og politiet nok har noget andet i tankerne. Som Charlie og flere af hans kumpaner, er det spillerens opgave at gennemføre de 16 missioner, der er spillets hovedret. Spillet starter i London, hvorefter turen går til Torino og derfra videre til Alperne. Hver mission varer fra et til seks minutter og varierer en del i indhold, bortset fra den fællesnævner, at der i alle missioner skal køres råddent. Én mission går ud på, at man skal ramponere en anden bil så meget, at man overbeviser dens fører om, at holdet, der skal udføre jobbet nu, også er så gode at han har lyst til at være deltager. En anden mission går f.eks. ud på, at man i sin bil skal bryde ind i fængslet for at befri en kompagnon og derefter undslippe lovens lange arm. De første missioner er lette, men efter kort tid bliver "retry" et velkendt ord. Der er elleve forskellige biler i spillet, varierende fra sportsvogne og Range Rovere til en vaskeægte bus, og der er lagt vægt på, at det skal være sjovt at køre dem - ikke at det skal være realistisk. Det er fornøjeligt at stifte bekendtskab med de forskellige biler og deres køreegenskaber, og det varer ikke længe før man i bedste filmstil skrider omkring hjørnerne med hvinende dæk.

Rimelig grafik

Grafisk bliver man måske ikke imponeret lige med det samme, men der er såmænd heller ikke noget at klage over, og efterhånden som det går op for en, hvor detaljerede omgivelserne er, begynder stilen at blive ganske tiltrækkende. Muligheden for at glemme jobbet og bare køre frit omkring i London og nyde detaljerigdommen er kærkommen. Køretøjerne er måske ikke på højde med det, man ser i Gran Turismo, men der er skam glimt i lakken og refleksioner i bagruden. Byen London fylder så meget hukommelse, at det hele ikke kan være i hukommelsen på en gang, og dette er løst ved at "streame" informationer direkte fra cd'en, når der er brug for det. Dette har den bivirkning, at spillet fra tid til anden fryser en brøkdel af et sekund mens ny information bliver hentet, men selv om det kan afstedkomme, at man misser et sving, er det det værd, når man tager i betragtning, hvor store områder man til gengæld kan køre rundt i.

Rule Britannia

Lydsiden i The Italian Job er fænomenal - ikke mindst på grund af talen. Der er blevet hyret en skuespiller, der simpelthen efterligner Michael Caine til perfektion. Ikke nok med at han introducerer og forklarer alle missionerne, han kommer også med masser af kommentarer undervejs, og når man kobler det sammen med de detaljerige og flotte omgivelser samt den gennemførte tresser-stemning, har man et af de mest charmerende spil, der længe er set til PlayStation. Udover talen er der masser af tidstypiske musikbidder og en samling rigtig fornuftige lydeffekter. Rammer man en papkasse, lyder det som en papkasse. Det eneste der kan gå en lidt på nerverne, er den infernalske lyd af politisirener, men det er muligvis ikke helt utilsigtet og gør bestemt ikke spilleren mindre motiveret til at køre dem agterud.

Det store tagselv bord

Det skal bestemt nævnes, at spillet ikke har udtjent sin værnepligt, når man har gennemført alle missionerne - der er nemlig en hel del andre muligheder for at blive underholdt. Party mode, hvor man sammen med kammerater eller veninder kan dyste mod hinanden; Destruction, hvor man, som titlen antyder, skal ødelægge ting og sager. I Checkpoint gælder det i al sin enkelhed om, at nå igennem en række checkpoints inden din tid udløber. Alt i alt er der en bred vifte af muligheder i The Italian Job, og der er dermed mulighed for at tage spillet ned fra hylden mange gange i fremtiden bare for at få et hurtigt fix.

Vent lige et øjeblik

Her er det dog, at spillet har en stor brist - hastighed. Det tager din PlayStation lidt over 45 sekunder at indlæse hver enkelt bane, og når nogle af banerne ikke tager meget mere end et minut at gennemføre, virker det som næsten utilgiveligt lang tid at skulle kigge på en statisk skærm med ordet "loading". Jeg har faktisk aldrig været ude for noget lignende. Er du en tålmodig sjæl, skal du dog ikke lade det afskrække dig fra at få fingrene i dette spil, der på grund af sine dyder og charmerende stil kan anbefales på det varmeste. The Italian Job er fremragende underholdning, så længe du har tid til at vente på det.