Spyro: Enter The Dragonfly

Dragen Spyro havde en glorværdig karriere på den gamle PSOne, og nu er han at finde i sit første eventyr på den nye generation af konsoller. De gamle titler modtog masser af ros fra anmeldere verden over, og spørgsmålet er så, hvordan serien har klaret overgangen til den nye hardware.

Historien bag Enter the Dragonfly er, som det ofte er tilfældet i denne type spil, på ingen måde sindsoprivende. Det er Dragens År, og ved den store fest, der markerer afslutningen af året, er det sædvane, at de unge drager får tildelt en guldsmed som hjælper. Den onde Ripto har imidlertid andre planer for årets festival, og bedst som festlighederne er på deres højdepunkt, bryder han ind og bruger sin magi til at sprede guldsmedene for alle vinde rundt omkring i landet. Derfra bliver det hurtigt Spyros opgave, sammen med hans tro følgesvend, Sparx, at finde og fange alle guldsmedene, så dragernes gamle traditioner kan blive vedligeholdt.

Gameplay uden overraskelser

Gameplayet vil ikke indeholde mange overraskelser for fans af serien, da der er tale om et spil efter præcis samme opskrift, som man fandt i de forrige eventyr. Spyro kan hoppe og svæve sig igennem spillets ni baner, og han kan selvfølgelig også benytte sig af sin drageånde, der findes i flere varianter. Til at starte med er kun den traditionelle ildånde tilgængelig, men undervejs i spillet finder Spyro nye evner, og ender derfor med at kunne spy ikke bare ild, men også is, elektricitet og ikke mindst bobler. De forskellige former for drageånde har forskellige typer af fjender, som de virker bedst imod, mens boblerne kun bruges til ét formål, nemlig at fange guldsmedene. Guldsmedene er nogle selvstændige små væsener, der ikke bryder sig om at blive fanget af nogen - selv ikke af deres venner og beskyttere. Der ud over skal der naturligvis samles på ædelstene i massevis, for hvad ville et platform eventyr være, uden noget at samle på.

Let fordøjeligt

Kontrollen med Spyro er rimeligt god, om end noget flydende. Det virker, som om Spyro mere glider end løber hen over underlaget, og selv om han for det meste gør, hvad man beder ham om, er det ikke en tilfredsstillende fornemmelse. Det har dog ikke nogen større indflydelse på ens fremgang i spillet, der er så let, at den 3+ aldersgrænse, der er sat på æsken, giver mening på flere planer. De opgaver, man stilles over for, er lige så let fordøjelige, som indholdet af historien, så selv yngre børn vil kunne følge med. At der så

forekommer ting som guldsmede, der øjensynligt flyver tværs igennem de bobler, der skulle fange dem og en kollisionsdetektion, der i det hele taget lader en del tilbage at ønske, gør ikke spillet svært - bare irriterende. Der er lidt variation at finde i de forskellige transportmidler, så som en tank, en flyver, en UFO og så videre, men gennemgående set er gameplayet så generisk for genren, at det næsten er uhyggeligt.

Fejlbehæftet grafik

Mindst lige så irriterende er det, at man skal trækkes med så dårlig grafik, som den man finder i Enter the Dragonfly. Ikke nok med at spillets grafik er nærmest søvndyssende uinspireret, det er også dårligt udført på flere punkter. Med en så grundlæggende mangel på detaljer, som man finder i Enter the Dragonfly, burde man i det mindste kunne forvente en bundsolid framerate, men det er af uransagelige årsager ikke tilfældet. I stedet halter Spyro sig ofte igennem passager af spillet, der også flere steder byder på fejl i baggrundende, der kan gøre det unødvendigt besværligt at navigere sig igennem. Alt i alt spørger man sig selv, hvordan denne udgave af en tidligere så vel anset serie kunne blive godkendt til udgivelse.

Det er kun musikken, der spiller

Lyden er, som resten af spillet, ret middelmådig. Der er et standard sæt lydeffekter, der hverken tilfører eller fratager spillet noget særligt, og stemmerne til de forskellige figurer er ganske vidst passende nuttede, men også lidt døde i sværen. Kun det ret gode soundtrack, der er komponeret af det gamle Police medlem, Stewart Copeland, tjener som et egentligt plus for spillet.

Bedre held næste gang

Det vrimler med denne type spil til PlayStation 2. Ratchet & Clank, Sly Cooper, Jak & Daxter og selv gode gamle Crash Bandicoot har allerede vist, at genren kan repræsenteres meget, meget bedre, end den bliver i Enter the Dragonfly. Det er lidt sørgeligt at se, hvordan en tidligere glimrende serie nu er faldet ned under et punkt, hvor den ikke har egentlig interesse for andre end de mere ukritiske tilhængere af genren, og selv om han stadig er nuttet, kan vi derfor kun ønske Spyro bedre held næste gang.

Konklusion

Et action eventyr "light", der i denne omgang falder et sted under middel. Udviklerne har simpelthen ikke formået at opdatere serien godt nok til denne generation af hardware, og spillet står derfor ikke som ret meget mere end et skoleeksempel på, hvor generisk denne genre også kan være.