Ratchet & Clank

Sidste år fik vi fornøjelsen af at stifte bekendtskab med makkerparet Jak & Daxter, der i et gennemført actioneventyr begejstrede hobevis af PlayStation 2 ejere. I år kommer der så endnu en duo i endnu et eventyr i samme stil, nemlig Ratchet & Clank. Spørgsmålet er så, om de kan måle sig med Jak & Daxter. Det mener vi, at de kan.

Ratchet, et lille væsen, der vel bedst beskrives som en rumtrold, er som sædvanlig i færd med at skrue på sit rumskib, da Clank, en endnu mindre robot, der under sin flugt fra en robotfabrik på en nærliggende planet styrter ned i nærheden. Ratchet beslutter sig for at undersøge vraget og møder dermed Clank. Clank fortæller Ratchet, at den inkarneret onde Drek er i gang med at ødelægge adskillige planeter bid for bid bare for at kunne bygge den perfekte planet til sig selv. Clank er af den overbevisning, at kun superhelten Captain Qwark er i stand til at stoppe Drek, og beder derfor Ratchet om hjælp til at finde ham. Undervejs i deres søgen bliver det dog langsomt klart, at Captain Qwark ikke helt er den, han udgiver sig for at være, og at universets sikkerhed derfor mere eller mindre er en affære, der hviler på det umage makkerpars egne skuldre.

Løb, hop og spring for livet

Når det kommer til gameplay, er Ratchet & Clank stort set et ganske traditionelt actioneventyr, der på fornem vis spiller på alle de strenge, genren gennem tidernes løb har haft at tilbyde. Duoen skal skyde, hoppe, løbe, svømme og tænke sig vej igennem spillets mange baner, og undervejs vil spilleren støde på elementer fra både platform og actionspil, endda med lidt first-person-shooter blandet i. Adskillige gange undervejs finder man gameplay, der minder en ikke bare om de to Nintendo 64 klassikere, Mario 64 og Zelda, men om alle de gode actioneventyr, man er stødt på i tidernes løb. Platforme spiller en stor rolle i spillet, og i løbet af eventyret vil de to helte overkomme et sandt utal af klassiske platformsudfordringer med alt, hvad der dertil hører af linegang, lige-ved-og-næsten styrten i afgrunde og iscenesatte passager i stil med Indiana Jones legendariske flugt fra den rullende kæmpesten.

Det helt store udstyrsstykke

Lige så stor en rolle spiller de våben og det udstyr, man finder undervejs. Til at klare fjenderne opbygger Ratchet sig, efterhånden som spillet skrider frem, et imponerende arsenal af forskellige våben. Til at starte med er der hans trofaste svensknøgle, der enkelt men effektivt kan bruges imod de fleste fjender, men det er kun begyndelsen. En flammekaster, en støvsugerpistol (ja, som i Xbox spillet, Blinx), miner, målsøgende, eksplosive minirobotter, en plasmapistol - listen over våben er længere og udbuddet mere opfindsomt end i selv spil som Unreal og Quake. Dertil kommer en mængde andet udstyr, fra en vandpistol, der kan bruges til at tømme bassiner og fylde andre for at kunne komme frem, til en såkaldt Trespasser, en slags dirk, der kan bruges til at åbne låste døre, hvis man ellers kan lirke den rigtige kombination frem, samt en helikopteranordning, der bygges ind i Clanks robotkrop og kan bruges til at nå ellers utilgængelige dele af banerne. Alle disse anordninger skal bruges med omtanke for at komme igennem spillet - intet er overflødigt.

Gameplay, der holder

I det hele taget læner Insomniac sig tæt op af et 13-tal i den måde, de har formået at få alle de enkelte dele af gameplayet til at spille sammen, så der opnås en højere enhed, hvor man som spiller må overgive sig helt til Ratchet & Clank og lade sig rive med af den utrolige veloplagthed, der i spillet lægges for dagen. Når man så også udsættes for helstøbte minispil, som for eksempel et hoverboard-ræs, der i udvidet stand i sig selv ville kunne konkurrere med adskillige lignende spil på markedet, er der ikke længere nogen tvivl, Ratchet & Clank er guf fra ende til anden.

Meget flottere gøres det ikke

Festen stopper ikke ved gameplayet. Grafikken i Ratchet & Clank er på alle måder fremragende og en potentiel køber kan se frem til at blive udsat for nogle af de flotteste scenerier, vi har set i et 3D spil. Landskaberne på de fremmede planeter, det være sig i byerne eller på landet, strækker sig næsten så langt øjet rækker og er dekoreret med alt, hvad man kan forvente sig af lyssætning og detaljer, dette uden at frameraten på noget tidspunkt snubler nok til, at det på nogen måde kan virke forstyrrende. De fleste vil nok ikke engang lægge mærke til, at det overhovedet sker. Det samme gælder fænomener som pop-up, draw-in og andre grafiske ubehageligheder, der nærmest glimrer ved deres fravær. Animationerne af de forskellige figurer er så flydende og levende, at selv Disney folk nok ville nikke anerkendende, og designet er i det hele taget helt på højde med, hvad man kan finde i udbuddet af tegnefilm på morgen-tv.

Hør nu godt efter

Nu skulle man tro, at uddelingen af roser måtte tage en ende, men spillets lydside skal også lige have vores besyv med. Her er nemlig igen tale om et stykke kvalitetshåndværk. Ratchet & Clank, samt deres venner såvel som fjender, taler med stor klarhed, upåklagelig timing, humor og overbevisning, og gør det dermed endnu mere svært ikke at falde for spillet. Lydeffekterne, fra den konstante klirren fra møtrikker, der samles op og bruges som penge, til den dumpe lyd af plasmaladninger, der forlader pistolens munding, er alle bundsolide og falder perfekt i hak med både grafik og gameplay, mens musikken, der ganske vist ikke ville være meget værd i sig selv, alligevel lægger bunden med en meget passende stemning, der kan betegnes som en blanding af James Bond og Buzz Lightyear.

Kvaliteten skinner igennem

Der kan ikke være megen tvivl, Ratchet & Clank er et af tidernes bedste actioneventyr og er dermed et spil, ingen PS2 ejer bør være foruden. Uanset om man kan lide tegnefilmsstilen eller ej, kan vi næsten garantere, at spillet vil gribe dig ved strubehovedet og ikke give slip, før du har gennemført det. De to nye verdensstjerner får alligevel ikke vores højeste udmærkelse. Ratchet & Clank, fabelagtigt som det er, bringer egentlig ikke noget nyt til bordet - spillet overrasker aldrig og kan derfor komme til at virke lidt som en gentagelse af tidligere oplevelser. Til gengæld er det et af de mere lysende eksempler på, hvordan man finpudser en genre til nye højder.

Konklusion

Ratchet & Clank er ikke et nyskabende spil. Til gengæld står det ikke langt fra tinden af det bjerg af actioneventyr, vi har set i tidernes løb, og minder stjerner som Mario og Zelda om, at de hellere må lade være med at hvile sig for meget på laurbærrene.