Ninja Assault

Namco har i de senere år haft stort held med at dominere lyspistolgenren i spillehallerne, primært med deres Time Crisis og Point Blank serier, og de er stort set alle blevet konverteret til hjemmebrug. Her har vi så fået fingre i endnu et lyspistolspil fra Namco, nemlig Ninja Assault.

Ninja Assault bryder Namcos stil på flere måder. For det første finder det sted i et feudalt udseende Japan, og for det andet er det en hel del dårligere end tidligere lyspistolspil fra firmaet. Historien bag spillet er en anelse vag, men det begynder altsammen med pigen Koto. Hun drømmer om to ninjaer, Guren og Gunjo, samt en mystisk kvindelig ninja, der alle skal kæmpe imod den onde Kigais hær af dæmoniske soldater for at redde den royale familie, hende selv inklusiv.

Japansk skydetelt

I omgivelser, der er som taget direkte fra en japansk ninjafilm, fyldt med templer, bambusskove og vægge af papir, kæmper man bane efter bane mod diverse mekaniske edderkopper, dæmoner og troldmænd for ind i mellem at blive konfronteret med forskellige bosser, der hver kræver sin egen strategi at besejre. Ved start og slut på hver bane mødes hovedpersonerne til en lille snak, der er gameplayet aldeles uvedkommende, men tjener til at drive den ret ligegyldige historie fremad. Man kan ved start vælge mellem forskellige konstellationer af de tre hovedpersoner. Dette har betydning for rækkefølgen af banerne og giver det noget korte spil lidt længere levetid. Den ihærdige spiller kan dog stadig gennemføre det på en enkelt dag.

Gameplay med problemer

Gameplayet er så simpelt og ligetil, som det kan blive i et lyspistolspil. Man skyder på aftrækkeren, lader pistolen ved at skyde uden for skærmen og har dertil en smartbomb, i dette spil kaldet ninjutsu-magi, til rådighed, når det virkelig brænder på. Det brænder på forholdsvist ofte, da der, særligt når man spiller alene, af og til sendes så mange fjender og missiler mod spilleren, at opdateringen af lyspistolen ganske enkelt ikke kan følge med, når man bevæger pistolen hurtigt. Man bliver derfor til tider ramt uden at have en reel mulighed for at forhindre det. Dette forekommer adskillige gange på hver bane og er en noget utilfredsstillende oplevelse. Der er en del continues til rådighed for spilleren eller spillerne, så det er stadig muligt at komme igennem spillet,

men er der én ting der kan virke ødelæggende for et spil, så er det et gameplay, der af og til ikke levner spilleren en jordisk chance. Spillet er, når man ser bort fra dette åbenlyse problem, stadig forholdsvist underholdende, men slet ikke på højde med, hvad man finder i mange andre lyspistolspil. Et lille plaster på såret er den håndfuld minispil, Namco har inkluderet i pakken. Her kan man skyde karper, papfigurer af ninjaer og andet godt under samme tema. Klarer man sig godt i disse, kan man åbne for forskellige bonuser. De fleste af disse minispil døjer ikke med opdateringsproblemet, og giver god underholdning, i sær hvis man er to spillere, der dyster mod hinanden.

Grafik og lyd langt under standarden

Grafikken i Ninja Assault kan ikke råde bod på nogen af spillets mangler, da der på dette område fremvises noget af det mere ringe, vi længe har set på PlayStation 2. De japanske omgivelser kunne have været et friskt pust i genren, men mest af alt virker det en anelse malplaceret, at man render rundt med pistoler blandt fjender, der skyder med bue og pil og svinger med katanaer. Det ville nu være til at leve med, men når Ninja Assault samtidigt præsenterer spilleren for en samling udvaskede teksturer og en gennemgående grafisk standard, der bliver overgået af adskillige titler fra Dreamcasts første generation, er Fanden for længst malet på væggen for her at springe i øjnene på den sagesløse spiller. Det samme gælder lydsiden, der fremturer med et traditionelt japansklydende, men aldeles forglemmeligt arkadesoundtrack, en række spinkle og lidt kornede lydeffekter samt tale fremført af personer, der end ikke i ordets allerbredeste forstand kan betegnes som skuespillere.

Sigtet skal grovjusteres

Ninja Assault er lyspistol action på et niveau, der på de fleste punkter ligger et godt stykke under, hvad man i disse tider forventer sig af genren og spil generelt. Dette forstærkes kun af, at Namco selv har haft stor del i at sætte standarden. Havde de bare inkluderet muligheden for at dukke sig som i deres egen Time Crisis serie, havde det kunnet rette op på en del. Der er ind i mellem gode takter at finde i spillets gameplay, især i minispillene, men som det står nu, kan vi kun anbefale Ninja Assault til folk, der er mere end almindeligt sultne efter et nyt spil at rette deres sigtekorn efter.