Klonoa Beach Volleyball

Platformhelten Klonoa har indtil videre haft god succes med sine spil på PSOne og PlayStation2. Nu har Namco imidlertid for en stund droppet platformkonceptet, for istedet at placere Klonoa og hans venner i et sportsspil, kaldet Klonoa Beach Volleyball. Hvordan sådan et koncept er gået kan du læse i anmeldelsen, lige her.

Spilbranchen er nogle gange præcis magen til andre brancher. Er der nogen der får en god idé breder den sig som en steppebrand og snart vil alle og enhver have kopieret idéen. En af de store trends lige nu, er at lave beach volley-spil, hvilket vi senere på året vil se i spil som Beach Spikers og Dead or Alive Volleyball. Namco er dog første selskab ude af starthullerne og de har valgt at bruge deres nuttede Klonoa-univers til dette sportsspil.

Hvor er stranden?

Nu skulle man mene at beach volley, ligesom tennis, var en rimelig simpel sport at konvertere til spil, grundet de få spillere og de simple regler. Dette er også tydeligt i Klonoa Beach Volleyball, idet man ikke bruger mange sekunder, før man er i gang med sin første kamp. For dem som ikke er bekendt med beach volley, er sporten naturligvis en udspringer af almindelig volleyball. Forskellen er, at i beach volley er der kun fire spillere på banen af gangen, to på hvert hold, i modsætning til rigtig volleyball, hvor der som bekendt er tolv spillere. Ellers er idéen i bund og grund den samme, nemlig at score flest point og vinde sine kampe. Namco har taget sig visse friheder i reglerne, så man selv har mulighed for at bestemme hvor langt et sæt skal være, muligheden for special moves, samt det faktum at de fleste kampe slet ikke spilles på stranden!? Spillet indeholder ikke alverdens gamemodes, kun en Competition, en Exhibition og en Training, hvor sidstnævnte fungerer som en udmærket tutorial for folk der ikke har det store kendskab til spillet eller reglerne. Her lærer man at serve, at modtage, at hæve og at smashe, samt brugen af de forskellige special moves.

Simpelt, men vanedannende

Spillets hoveddel er Competition, hvor man spiller knockout-kampe. Vinder man alle sine kampe, vinder man turneringen og man får derefter tildelt en score baseret på hvor godt man spillede, samt nogle hemmelige karakterer. Disse karakterer afhænger af ens score, samt hvilken sværhedsgrad man spillede på. Exhibition er som sædvanlig en opvisnigskamp, hvor der ikke står andet end æren på spil. Der er som udgangspunkt otte forskellige spillere at vælge imellem, deriblandt Lolo, Popka, Joka, Chipple og naturligvis Klonoa selv. Alle

spillere har forskellige styrker og svagheder, så der er en del kombinationer når man skal sætte sit hold sammen. Selve gameplayet er ganske simpelt og ligetil, men som alle simple spil har det sin charme og sine nuancer der gør, at man let bliver grebet af det. Intensiteten er også til stede i ny og næ, især på de højere sværhedsgrader, hvor der virkelig bliver kæmpet om pointene.

Kreative kontrolfunktioner

Som alle sportsspil er Klonoa Beach Volleyball også mest underholdende i multiplayer og Namco har virkelig gjort noget for at udvikle spilmulighederne på det punkt. Som single-player kan man vælge om man vil styre begge spillere på holdet, eller nøjes med den ene, mens man i multiplayer kan spille med flere forskellige setups, som er ganske kreative. Sidder man fire venner foran konsollen, kan man faktisk nøjes med to kontrollere. Dette fungerer på den måde, at hvert hold har én controller til rådighed og at spillerne på holdet så har en halvdel af controlleren hver. Denne styreform kræver dog analoge controllere og en del fingerfærdighed, men det er en ganske kreativ nyskabelse Namco her har strikket sammen. Spillet kan naturligvis også spilles med multitap, så man er fri for at holde sine venner i hånden når man spiller.

Ganske nydeligt

Grafisk er spillet ganske nydeligt og de forskellige karakterer er nydeligt designet og animeret. Udvalget af baner er rimeligt, selvom det stadig er et mysterium hvorfor et beach volley-spil sjældent foregår på stranden. Spillet holder hele vejen igennem en høj hastighed og det eneste kritikpunkt er, at det af og til kan være svært at se hvor bolden vil lande, da hele banen ikke er på skærmen, men det er en mindre detalje som man hurtigt vænner sig til. Lyden er også ganske glimrende, selvom man i kampens hede ikke lægger så meget mærke til den. Musikken er lidt sukkersød, men det hører med til spillets stil. Lydeffekterne er også fine og karaktererne har nogle udmærkede, men til tider uforståelige, udtryk.

Ikk’ så ringe endda

Selvom det efterhånden er småt med gode nye titler til den gamle grå (eller nye hvide), så dukker der ind imellem nogle glimrende spil op. Klonoa Beach Volleyball er et simpelt, men underholdende sportsspil, der er let at lære, men sagtens kan blive vanedannende, især i selskab med en til flere venner. Spillets stil er af den useriøse slags, men det hæmmer egentlig ikke spillet. Hvordan det vil klare sig i kampen mod Sega’s og Tecmo’s beach volley-spil må tiden vise, men dette er absolut ikke nogen dårlig start.