Alpine Racer 3

Nu er skisæsonen over os, og så var det måske en idé at tage forskud på glæderne med Namcos seneste tilbud, Alpine Racer 3, der byder på både skiløb og snowboarding. Vores danske vintre har jo ikke ligefrem snegaranti, så her var måske en mulighed for at sikre sig en hvid Jul. Vi har smurt skiene og testet de virtuelle pister.

De to foregående titler i serien var arkademaskiner i stor størrelse, hvor hovedattraktionen bestod i, at man rent faktisk stod på et par bevægelige ski-lignende planker. Det var derfor ret interessant at se, hvordan Namco havde tænkt sig at overføre Alpine Racer serien til en konsol uden alt det specialiserede hardware. Som vi kender det fra Namco, er konsolversionen af Alpine Racer fyldt til randen med ekstra baner, karakterer og spilmodes. Der er 8 forskellige karakterer at vælge i mellem, alle med forskellige færdigheder. Nogle karakterer har høj manøvredygtighed, mens andre for eksempel har lagt vægten på ren hastighed. Efterhånden som man samler points igennem spillet, kan man købe nyt udstyr, som giver karakteren bedre muligheder i de kommende løb. I bedste Tekken stil er der endda mulighed for at vælge mellem forskellige kostumer til karaktererne. Uanset hvilken karakter man vælger, er der et rigt udvalg af spilmuligheder. Cross Racing, Slalom, Time Attack, 1 on 1 og fuld sæson kombineret med ni forskellige baner, flere af dem modelleret efter rigtige pister i Alperne, sikrer, at man ikke bliver færdig med at udforske spillet lige med det samme.

Ridge Racer i sneen?

Når det kommer til gameplay har spillet en del aspekter til fælles med søsterserien, Ridge Racer. Det hele drejer sig om hastighed og at lære hver en kurve på banerne så godt at kende, at man kan klare sig igennem på den hurtigst mulige tid. Til forskel fra andre, lignende titler til PlayStation 2 er der stort set ingen vægt lagt på at udføre diverse trick. Godt nok udfører man automatisk trick ved de største hop, men det eneste, det drejer sig om for spilleren, er at komme først over målstregen, og der skal tænkes flere kurver frem, for at kunne opnå et optimalt gennemløb. Der er ikke mange finurligheder gemt i gameplayet. Man kan holde en knap nede, for få løberen til at bøje sig og dermed mindske vindmodstanden på de lige strækninger, men der ud over gælder det bare om at dreje på de rigtige tidspunkter. Man bliver flere gange undervejs mindet om gameplayet i et traditionelt racingspil, og på sin vis er det befriende ikke at skulle tænke i saltoer og 720'ere.

Simpel grafik

Der, hvor Alpine Racer 3 kommer mest til kort, er i grafikken. Der er, som traditionen byder når det gælder Namco spil, ikke sparet på præsentationen i hverken menuerne eller i de flotte film, man bliver vidne til i introen og undervejs i spillet, men under selve løbene krakelerer facaden. Når man ser grafikken under løbene, fristes man til at tro, at Namco ganske enkelt har hældt grafikken fra de gamle arkademaskiner over på PlayStation 2. Karaktererne er rimeligt detaljerede, men pisterne, bjergsiderne, husene, træerne, ja, alt, hvad banerne består af, er bygget med ret få polygoner, hvilket giver spillet et firkantet og lidt gammeldags udseende. Dertil kommer teksturerne, der er en smule udvaskede, utydelige og af og til endda direkte grimme at se på. Der er et par enkelte flotte effekter hist og pist, og helheden ville have taget sig rigtigt godt ud i an arkadehal for 2-3 år siden, men PlayStation 2 kan en del mere, end hvad Namco her viser os. Frameraten er heldigvis ret konstant, men med så lav detaljegrad, manglede det også bare. Vær opmærksom på, at udsigten i 2-player mode er så begrænset, at det tager en god del af morskaben ud af den del af spillet.

En underlig størrelse

Lydsiden af spillet er ok uden at være fantastisk. Musikken kan beskrives som generisk acid jazz, der er tilpasset et publikum i et supermarked, mens lydeffekterne tjener deres formål på forholdsvis anonym manér. Til gengæld vil mange nok kunne nikke genkendende til kommentatorens stemme, der har en umiskendelig lighed med Ridge Racer kommentatorens. For nogle vil dette være et plus, mens andre finder den type for løbende og overentusiastiske kommentarer direkte irriterende. Alpine Racer 3 er et lidt specielt spil, der, på trods af at det ikke formår at imponere hverken på det grafiske eller på dybden af dets gameplay, har et utal af spilmodes og hemmeligheder at byde på. Folk med hang til arkaderæs vil finde flere ting ved spillet at holde af, mens extreme sports fans nok vil ryste forundrede på hovedet.

Konklusion

Alpine Racer 3 er rent arkaderæs i stil med Namcos eget Ridge Racer, dog hensat til pisterne i stedet for asfalten og desværre med en noget svagere grafisk side. Er man til arkadestilen, bør man absolut kigge nærmere på spillet, hvis simple gameplay samtidigt er dets styrke.