Shadow Hearts

Teknisk set et haltende RPG, der dog redder sig hjem med det vigtigste for genren: En spændende historie og spændende personer. Fans af genren får, hvad de kommer efter. Læs vores anmeldelse af Shadow Hearts.

Forventningerne var tårnhøje, da udvikleren Sacnoth blev stiftet. Gruppen bestod af udbrydere fra Square Soft og SNK, der ville lave originale RPG'er. Imidlertid var holdets første udgivelse, Koudelka til den gamle PlayStation, en enorm skuffelse. Selv om flairet for historie, personer og grafik stadig var til stede, så druknede det i et forfærdeligt langsomt gameplay. Fiaskoen fik dog ikke Secnoth til at bakke ud, men i stedet udvikle et nyt RPG. Heldigvis for det.

Victorianske monstre

Shadow Hearts er en semi-efterfølger til Koudelka, men det skal der ikke lægges meget i. Historien tager sit udgangspunkt for små hundrede år siden, i et Europa hvor hverken magi, monstre eller andre mørkets magter er sjældne. Yuri - en ung mand med evnen til at fusionere sin krop med udyr - plages af en mystisk stemme, der tvinger ham til at beskytte pigen Alice. Det er der god brug for, da flere onde troldmænd er ude efter hendes kraft.

Traditionelt RPG

I modsætning til forgængeren er Shadow Hearts gameplaymæssigt mere traditionelt udført i klassisk Square Soft-stil. Man gennemspiller forskellige mindre områder, komplet med random encounters og boss battles. Mellem kampe leveler man op, undersøger omgivelserne og snakker med personer. Sammenlignet med lignende spil har man desværre ikke meget indflydelse på personudviklingen.

Nyt kampsystem

Kampsystemet fra Koudelka er heldigvis skrottet og erstattet med noget der minder meget om Final Fantasy VII. En mindre nyskabelse er Judgment Ring-systemet, der i princippet bare er en viser, der kører rundt i en cirkel. Uanset hvilken aktivitet man vil foretage, skal man time et par kontrollertryk, så de passer med angivelserne på ringen. Det giver en smule aktivitet i de tur-baserede kampe, men det bliver også trættende. Man kan opnå bonusser ved at ramme i yderkanten af felterne, men fordelene opvejer aldrig ulemperne - trykker man forbi, så taber man turen.

PSOne-grafik

Grafikken skal nærstuderes for at afsløre, at der er tale om et PlayStation 2-spil. Alting foregår på stillestående pre-renderede baggrunde, der tilmed er grimt strukket for at passe til PAL-formatet. Figurerne er simple 3d-modeller klistret ovenpå og 3d-omgivelserne i kamp har grove teksturer. Det ligner noget der kunne gøres på PSOne. Kunstnerisk klarer spillet sig langt bedre med god stemning og ofte interessant design. Sammenlignet med Final Fantasy X blegner det dog totalt og især savner man nærbilleder af personernes ansigter.

Lækker musik - ulækre stemmer

Lydsiden er Sacnoth sluppet bedre fra. Især er musikken atmosfærisk og generelt meget vellykket. Det samme gælder bestemt ikke for stemmerne, der heldigvis er begrænsede. I kamp skifter personerne mellem at snakke japansk og engelsk og i visse mellemsekvenser bliver det så pinligt dårligt, at man må skrue ned.

Bliver bedre og bedre

Shadow Hearts har sit førstehåndsindtryk stærkt i mod sig. Udover grafikken og Judgment Ring-systemet er der flere andre elementer, der ikke er helt med fremme. Selv om RPG-genren ikke har udviklet sig meget, så føles spillet gammeldags og prøvet. Men giver man det først chancen, så holder det fast i én. Historien er spændende og uden døde perioder - sværhedsgraden er passende, så man hele tiden kommer videre. Stilen er tilpas original og personerne hæver sig klart over de typiske stereotyper. Det er også rart at se en moden dialog, der ikke har været igennem en Disney-ficeret censurering i oversættelsen til engelsk. I det hele taget bliver man mere og mere glad for spillet, jo flere timer man putter i det.

Oplagt til fans

Konklusionen er, at Shadow Hearts i sidste ende hæver sig over sine tekniske svagheder. Historien og personerne - det som RPG'er inderst inde handler om - træder så meget i karakter, at resten er mindre vigtigt. Shadow Hearts gør præcist det, som Koudelka ikke var i nærheden af. Det holder interessen fanget og skiller sig ud. Er man seriøs fan af RPG'er, er det derfor et spil, man ikke bør undervurdere eller forbigå. Vil man bare snuse til genren, er det bestemt Final Fantasy X man skal vælge.