Turbaserede kampe
Formentligt for bedre at tækkes et moderne publikum, er spillet peppet op med et par minigames. Mest bemærkelsesværdige er en række turbaserede kampe, som det kendes fra japanske RPG'er. Denne del virker som en indskydelse, der ikke er gennemarbejdet. Kampene fungerer faktisk som en forfriskende afveksling, men udviklerne burde have valgt "enten-eller" i stedet for "midt-imellem". Det bedste minigame er et lille puzzlespil, der skal forestille, at man hacker sig ind i fremmede computere. Til tider er det frustrerrende, men samtidig givende at løse, da de byder på den største udfordring.
Manglende sværhedsgrad
Spillets primære problem for målgruppen er nemlig sværhedsgraden; Largo Winch er uhyggeligt let. Man befinder sig altid i mindre, aflåste sektioner, der har meget få ting at interaktivere med. Der er ingen frihed til at gå tilbage og da ens inventory bliver nulstillet for hvert kapitel, er der heller ingen grund til det. Selv i det tilfælde, at man ikke kan se de meget oplagte løsninger på lang afstand, så er det altså muligt at klare sig via systematisk gennemgang. Enhver rutineret adventurespiller vil skøjte henover Largo Winch, uden på nogen måde at anstrenge sig.
Faldende standarder
På den ene side er det en fornøjelse, at opleve et nyt adventurespil. Det er rart slet ikke at tænke på grafik, lyd og gameplay, men blot koncentrere sig om at få fortalt en historie og blive udfordret på en dybere måde end reflekser, hurtighed og overblik. Samtidig er det sørgeligt at se, hvor stort et tilbageskridt Largo Winch er i forhold til de adventurespil, der udkom for ti år siden. Personerne er uden gennemslagskraft, historien er noget rod, gåderne er der ingen udfordring i og det hele er blottet for humor. Normalt hæves standarderne med tiden, men her er et eksempel på det modsatte. I et fattigt marked kan Largo Winch byde erfarne adventurefans på 6-8 timers let underholdning. Begynderne kan få en introduktion til en adventuregenre, der måske endnu ikke er helt død, men i hvert fald ligger i dyb koma uden begrundet håb om overlevelse. Desværre.