007: Nightfire

Det er kun et halvt år siden, at vi kiggede på James Bond: Agent Under Fire, men allerede nu er efterfølgeren udkommet. Som man deraf kunne forvente, er der ikke sket de store revolutioner. Der skal igen køres lidt i bil, skydes lidt on-rails og primært bruges tid i FPS-delen.

Selvom den 20. Bond-film, Die Another Day, går i alverdens biografer for tiden, så har det nye spil intet med den nye film at gøre. Som i Agent Under Fire er det en selvstændig historie, der dog på alle måder falder i tråd med filmene og låner kraftigt herfra. En magtsyg galning og hele den sædvanlige omgang. Historien fortælles med udmærkede mellemsekvenser og der er endda fundet ressourcer til en rigtig titelsang i klassisk stil. Flot lavet.

Forbedringer

Som sin forgænger består NightFire af 12 forskellige missioner, der primært består i at snige sig rundt og skyde terrorister. Umiddelbart ligner FPS-delen meget den samme fra Agent Under Fire, men der er klare forbedringer. Spillet er blevet meget pænere, med flere detaljer, meget mere stemning og en perfekt hastighed. Styringen og sigtet er forbedret og det hele føles mere naturligt. NightFire minder i spiloplevelsen mere om TimeSplitters 2, hvilket er en udpræget god ting.

Gadgets og afveksling

Uden Q-gadgets ville NightFire ikke være et rigtigt Bond-spil. Til sin rådighed har man blandt andet et ur med indbygget laserstråle, en stunner forklædt som bilnøgler og infrarøde briller. Disse gadgets medfører på nogle punkter forskellige fremgangsmåder på de enkelte baner, men ellers er det meget lige frem. Afvekslingen er dog tilpas stor til, at man aldrig keder sig. Der er blandt andet en bane på et nedlagt atomkraftværk, der er fyldt op med snigskytter. Det giver en herlig stemning, når man selv sniger sig rundt og forsøger at nedskyde disse, mens man kan høre dem tale sammen om, hvor de har set én.

Hakkende bilræs

Den finpudsning der er i FPS-banerne, mangler fra racerbanerne. I en enkelt af banerne forvandler bilen sig til en slags undervandsbåd, men ellers er de alle meget traditionelle og forudsigelige. Det føles som mange andre Bond-spil. Grafikken er heller ikke helt så pæn her og især skæmmer det, at opdateringshastigheden ofte er meget dårlig. Bilen bevæger sig glidende, men kigger man

nærmere på omgivelserne, ser man at de kører hakkende forbi. Det gør disse missioner mindre underholdende, end de skulle have været. De resterende baner bruges på on-rails-shooting. Mens en allieret styrer helikopteren, snescooteren eller flyveren, skal man bare koncentrere sig om at ramme så mange fjender som muligt. Det er simpelt og ensformigt i det lange løb, men tilpas balanceret til, at det virker som god afveksling.

MI-6 vs Phoenix

Selvom NightFire er singleplayer-baseret og selvom banerne er længere og sværere end sidste gang, så er det stadig en kort fornøjelse. Flere baner gennemføres på ti minutter i første forsøg og kun de større udfordringer trækker holdbarheden op. Hvad der er mange flere timers underholdning i, er multiplayerdelen. Op til fire spillere kan dyste i FPS-delen og der kan sendes seks computerstyrede bots ind oveni, hvilket også gør det sjovt at spille uden kammerater. Der er mange forskellige og gode spilmuligheder som Capture The Flag og King Of The Hill. En lille nyskabelse er Assassination, hvor spillerne på skift vælges til at være Target, som en Assassin får point for at dræbe. Man bliver Assassin ved at dræbe den nuværende Assassin, hvilket fører til mange gode situationer. I det hele taget er multiplayerdelen gennemført og en stor bonus ved spillet, omend de computerstyrede personer ikke altid er lige vakse.

Godt, men kort

Forventer man et bedre spil end GoldenEye, bliver man skuffet. NightFire er det bedste Bond-spil i nyere tid, men stadig alt for kort og som enkeltstående FPS for begrænset. Racerbanerne skiller sig negativt ud og selvom afvekslingen er dejlig, var kræfterne måske bedre anvendt ved at lave flere FPS-missioner. Var det ikke for TimeSplitters 2, ville multiplayerdelen have været den bedste på Gamecube - nu er den bare et godt alternativ. NightFire er bedre end Agent Under Fire og overordnet set et udmærket actionspil, der dog egner sig klart bedst til Bond-fans.

Konklusion

Samlet set er NightFire et udmærket og gennemarbejdet produkt. Er man til actionspil og James Bond i særdeleshed, får man god underholdning. Det er dog synd at spillets singleplayerdel er så kort og med den nuværende udgivelsesfrekvens synes det at være bevidst. For som slutteksten siger: James Bond will return...