Cel Damage

Tag en håndfuld tegnefilmsfigurer, sæt dem i hver deres køretøj og lad dem smadre hinanden med alle midler. Så har du multiplayerspillet Cel Damage til Xbox. Læs vores anmeldelse af spillet her.

Cel Damage er et actionpræget car/combatspil ala Twisted Metal-serien tilsat en stor dosis klassisk tegnefilm. Man vælger én af seks særprægede figurer (der kan låses op for yderligere fire) og så skal der ellers smadres.

Begrænsede spilmuligheder

Spilmulighederne er meget hurtigt gennemset. Der er ingen form for længerevarende opgaver, så det gælder bare om at spille en masse kampe, for at låse op for så mange ting som muligt. Alle baner skal vindes i alle modes med alle figurer for at gennemføre spillet og det er en helt uoverkommelig opgave. Man spiller henholdsvis Smack Attack, hvor det gælder om at smadre så meget som muligt, Gate Relay, hvor det gælder om at krydse to porte hurtigst muligt, og endelig Flag Rally, hvor det gælder om at indsamle fire flag og fragte dem i sikkerhed.

Angrib, angrib!

Seks kørere dyster mod hinanden på tolv forskellige baner. Hver figur har sit eget specialangreb og dertil kommer en lang stribe ubalancerede våben, der kan opsamles undervejs. Det gør en stor forskel om man bruger motorsav, sorte huller eller maskingevær, men det er også det tætteste man kommer på afveksling i spillet. Banerne er så små og åbne, at det fjerner enhver form for strategi. I stedet kører alle bare mod hinanden og fyrer så mange angreb af som muligt. Hastigheden er så høj, at der ikke er tid til andet.

Lækker cel shading

Grafikken er klart højdepunktet i Cel Damage. Som titlen antyder, benyttes der cel shading som det kendes fra Jet Set Radio, men dette er den hidtil mest overbevisende brug af teknikken. Det hele er lavet som en klassisk tegnefilm og illusionen er komplet gennemført. Fra baggrunde over figurer og til

animation er alt som taget ud af hjernerne på Chuck Jones og Tex Avery. Der er specielt lagt et stort arbejde i bevægelserne, hvor blandt andet køretøjerne vrider rundt når de drejer. Samtidig kører spillet perfekt 60 fps, hvilket samlet set giver et usædvanligt lækkert indtryk. Opfindsomheden er dog svær at få øje på, ligesom stilen stadig sætter sine begræsninger.

Fin lydside

Cel Damage har potentiale som en rigtig irriterende lydkilde. Lalleglad musik og fjollede figurer der konstant fyrer de samme one-liners af. Heldigvis er spillet gennemarbejdet på dette punkt, der overordnet fremstår positivt. Stemmerne passer perfekt til deres personer og holder i længden.

Ensformigt og frustrerende

Førsteindtrykket af Cel Damage er meget positivt. Teknisk og kunstnerisk er spillet godt kørende og både kontrol og gameplay lærer man hurtigt. Desværre ændrer spillet ikke karakter efter de første ti minutter. Banerne og våbnene er straks mestret, men det gør alligevel ikke den helt store forskel. Spillets opbygning er nærmest baseret på anarki og det virker mest af alt tilfældigt, hvad udfaldet af de enkelte kampe bliver. Det gør hurtigt multiplayeroplevelsen triviel og bedre går det bestemt ikke i single player. Man kommer lynhurtigt til at gøre det samme om og om igen og når sværhedsgraden samtidig er i den hårde ende (Flag Rally er nærmest umuligt), bliver Cel Damage meget hurtigt frustrerende.

Kort underholdning

Efter et par timer sidder man med et spil, der allerede er brugt op. Så kan det være lige meget at størstedelen af spillets elementer er gode - det er ikke længere sjovt at spille. Cel Damage burde have været gennem en længere spiltest og afpudsning, før det blev sendt på gaden. Savner man et multiplayerspil i genren til sin Xbox, kan spillet godt tåle at blive hevet frem engang i mellem og spillet i kortere tid. Ellers kølner interessen hurtigt.