Bionic Commando (2009)

I Bionic Commando: Rearmed forsøgte Imperiet at genoplive en gammel diktator og overtage verdensherredømmet ved hjælp af ”Operation Albatross”. Føderationen sendte en speciel elitesoldat ind ved navn ”Super Joe” men da de mistede kontakten til ham fik de i stedet fat i Nathan ”Rad” Spencer som de udstyrede med en bionisk arm.

Som Nathan Spencer havde spilleren to mål: At finde og redde Super Joe og at stoppe Operation Albatross.
I modsætning til andre platformspil kunne spilleren ikke hoppe, men skulle i stedet bruge sin bioniske arm til at svinge sig imellem platformene og spilleren skulle lære at udnytte momentum i sine sving for at kunne komme igennem nogen af de senere baner i spillet.

Historien i Bionic Commando starter 10 år efter Rearmed. Efter at Nathan Spencer succesfuldt reddede Super Joe og stoppede Imperiet, begyndte regeringen at eksperimentere med at give andre handicappede bioniske lemmer, men eksperimenterne gav bagslag da man begyndte at spore ekstrem voldelig adfærd og skizofreni i de folk der var udstyret med bioniske kropsdele.
Regeringen ulovliggjorde alle former for bioniske hjælpemidler og begyndte at jage mennesker der var udstyret med bioniske kropsdele for at udrydde dem.

Da Nathan Spencer satte spørgsmålstegn ved regeringens metoder blev han frataget sin arm og spærret inde på livstid.
I 5 år er Spencer spærret inde da en terrorist gruppe ved navn ”BioReign” detonerer et eksperimentelt våben i Ascension City som udløser et gigantisk jordskælv og indhyller store dele af byen i radioaktive skyer.

Super Joe lægger pres på regeringen for at løslade Nathan Spencer, da han mener at han er den eneste der kan løse opgaven. Nathan bliver genforenet med sin bioniske arm og med løftet om information vedrørende hans forsvundne kone, presset til at stoppe terroristerne.

Nathan ”Rad” Spencer er nu klar til at svinge sig igennem resterne af Ascension City. Denne gang i fuld 3D.
Ligesom i det klassiske Bionic Commando er det unikke omdrejningspunkt sving-mekanikken og brugen af den bioniske arm. I modsætning til mange andre 3rd person shooters skal man ikke kun slås på et horisontalt plan, men også på et vertikalt plan og dette åbner op for et utal af måder at håndtere en given bane på.

Spilleren bliver også belønnet for at eksperimentere i spillet. Ved at finde forskellige våben og dræbe fjenderne på forskellige måder, låser man op for ”Challenges” der ikke blot er vejen til at få fat i de mange trophies i spillet, men også er en måde at forstærke Spencers våben. Hvis man f.eks. dræber 3 fjender med en enkelt granat kan man bære flere granater eller hvis man dræber 50 fjender med pistolen kan man pludselig skyde mere præcist. Det er alt sammen med til at give spillet mere udfordring end blot at kommer fra A til B og det opfordrer spilleren til at bruge hele Spencers arsenal og alle hans teknikker.

I modsætning til spil som Gears of War og Uncharted er der ikke noget cover system, men der er masser af forhindringer der er høje nok til at man kan gemme sig bagved og senere i spillet kan Spencer bruge sin bioniske arm til at kaste både dækninger og fjender. Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gemme sig bag en bil i et par sekunder for derefter at bruge sin klo til at slynge den imod de 5 soldater der hastigt nærmer sig.

Sving-mekanikken er let at lære men svær at mestre. Spencer kan gribe fat i stort set alt og bruge det til at svinge fra og de første mange gange kan det være svært at time sine sving rigtigt og slippe i tide, men det giver en rigtig god følelse når man begynder at kunne glide igennem banerne uden at fjenderne kan nå at ramme én.

Når man har spillet igennem den ca. 10 timer lange single player-kampagne er der også en rigtig god multiplayer del for op til 10 spillere, hvor man enten kan spille Deathmatch, Team Deathmatch eller Capture the Flag. Selvom det kan virke som et meget beskedent udbud er sving-mekanikken med til at gøre multiplayer-delen til et forfriskende pust i 3rd person shooter genren. I lobbyen er der er endda også mulighed for at gøre brug af klan-tags hvis man har lyst til at starte sin egen svinger klub [Haha! Red.]

Alt i alt er Bionic Commando et rigtigt sjovt og nytænkende action spil. Nogen få af banerne kan blive lidt kedelige i længden og historien er lidt for klichéfyldt men imellem den flotte grafiske præsentation, de fantastisk underholdende kampe, en sværhedsgrad der ligger en lille smule over det sædvanlige og det bedste soundtrack jeg har hørt i lang tid er Bionic Commando absolut værd at svinge forbi din lokale spil-pusher for at købe.