Hvad der desværre ikke fungerer så godt, er det håbløse gameplay. Gennem hele spillet er Eat Lead ikke andet end et simpelt tredjeperson-actionspil, med en ubrugelig cover-funktion, og en bunke retarderede fjender. Selvom historien og meta-elementet bestemt er sjovt, er det desværre ikke nok til at holde interessen fanget hele vejen igennem.
Eat Lead består af otte baner, der ikke er specielt lange. Dette giver knap ti timers effektiv spilletid, kun forlænget af den håbløse sværhedsgrad. Egentlig er spillet ikke ret udfordrende, men alligevel dør man konstant simpelthen fordi spillets funktioner ikke rigtig virker.
Det er sjældent at man uproblematisk kan gå i dækning, og skal man fra dækning, er animationerne så langsomme at man ofte dør.
Samtidig er ingen af våbnene særlig effektive - faktisk skal visse fjender have et helt magasin førend de opgiver kampen. Fjenderne er så dumme at de ofte vælger at løbe væk fra Matt, men ofte er det ikke en speciel fordel at dræbe dem da en ny fjende spawner for næsen af spilleren sekundet efter.
Der er simpelthen så mange frustrerende og direkte ødelagte elementer i Eat Lead, og disse gør spillet svært at udholde. Alligevel er det noget sært dragende ved meta-elementet, som samtidig er ret sjovt fortalt. Det er virkelig ærgerligt at en så god idé skal behandles så elendigt - faktum er, at havde udviklerne gjort mere ud af spillets indhold, så kunne Eat Lead have været en gedigen overraskelse. I stedet må det nøjes med at være et forfejlet forsøg.