Tøserne og de øvrige personer, som du kommer til at spille, har deres ene power attack. Herudover er det kun basis angreb uden kombinationer. Frustrerende og kedeligt.
Bosser uden hjerne
Indimellem er der dog en enkelt boss, der skal nedlægges. Men de fleste af dem skal bare have x antal slag for at blive sendt ud af spillet. Den eneste variation er, at der sammen med bosserne spawner et nyt kuld langsomme zombier, der skal nedlægges, før bossen igen tager skade.
Hvis så bare animationerne var seje at se på, men efter introen er det mega skuffende at styre zombie-dræberne rundt. De bevæger sig stift og det føles, som om du styrer en robot i stedet for en smækker bikini-babe.
Værre er det, at dit samurai-sværd nogle gange sætter sig fast i en zombiekrop, og det eneste du kan gøre, er at vente på, at den 10 sekunder lange animation bliver færdig. Ikke noget med at trykke hurtigt på en tast for at komme videre. Nej, du må pænt vente på at din zombie-slagtning bliver afbrudt, hvilket øger frustrationen.
Gamere, der hader venner
Spillet har en co-op funktion, som kun kan bruges via splitscreen og ikke via Xbox Live. Det kan dog kun anbefales til de gamere, der har venner, som de er blevet trætte af. Du vil kun blive til grin, hvis du viser overfor gode venner eller familie, at du har investeret i dette spil.
Der er så mange ting i vejen med det her spil. Selv titlen er lidt skæv, for det er kun den ene af tøserne i spillet, der løber rundt i bikini – den anden tilbyder kun sig selv i en skoleuniform. Som bikini og ikke skoleuniforms-fetichist må jeg sige, at der er meget skuffende…
Onechanbara: Bikini Samurai Squad blev oprindelig udgivet i Japan tilbage i 2006 – men selv den gang må spillet have virket forældet. Det ligner seriøst noget fra den første Xbox, og selv på den konsol ville gameplayet have trukket det med ned på bunden af karakterskalaen – akkurat som det sker nu…