Naruto: Clash Of Ninja: Revolution 2

Naruto-serien har gennem de sidste par år fået en masse fans herhjemme takket være tegneserien og tv-serien. I kølvandet på populariteten er der kommet et hav af forskellige spil i Naruto-serien, et af dem var Clash of Ninja Revolution som har huseret på Wii, og nu er efterfølgeren klar.

Clash of Ninja Revolution 2 er et kampspil i dets reneste form. Man vælger en af de 30 forskellige personer fra Naruto-serien, og så skal man ellers banke de mange udfordrere fra serien i én mod én kampe, eller to mod to kampe. Udover den almindelige klassiske kampspilsstruktur, så byder Clash of Ninja 2 også på en mere utraditionel single player-del, som tager spilleren igennem en ny historie lavet eksklusivt til spillet, som omhandler de mystiske Anbu ninjaer og et opgør mod fortiden for en af seriens vigtige personer.

Historien i single player er udelukkende for fans af serien, da historien føles som et afsnit fra TV serien og for folk der ikke er bekendt med Naruto universet eller ved hvem personerne er, vil der meget hurtigt opstå en hel del forvirring over hvad de forskellige navne, steder og andre ting der foregår betyder.

Historien i spillet er intet specielt, og måden den bliver præsenteret på er forvirrende og ikke specielt engagerende. En af grundene til at historien hurtigt falder til jorden er at den ikke bliver præsenteret på en sammenhængende måde igennem hele spillet. Fortællingen skifter konstant mellem sekvenser med spillets grafikmotor til stillestående billeder som har fået indtalt stemmer ind over sig. Præsentationen føles meget usammenhængende og ikke særlig godt udført. Kombineret med spillets krav fra brugeren om at man skal kende universet på forhånd, så skaber det en stor barriere for komme i gang med spillet for folk der ikke kender til serien.

Den dårlige præsentation af historien bliver dog hurtig glemt når kampene går i gang. Kampene i spillet er hurtige, lettilgængelige og umiddelbart meget underholdende. Spillet har to primære angrebsknapper og en knap der bruges til at undgå angreb. Styringen er meget simpelt og let at komme i gang med, hvilket gør at det yngre publikum kan være med til at dele tæsk ud som deres favorit personer fra serien, hurtigt og nemt. Dog er tilgængeligheden også spillets store svaghed, da spillet ikke byder på meget dybde, og den generelle kampstruktur spillet byder på, er ikke andet end overfladisk og vil ikke tilfredsstille dem der jagter en dybere og mere teknisk spiloplevelse.

Man behøver dog ikke være alene om at spille Clash of Ninja 2, for spillets multiplayerdel lader op til fire personer være med. Dog fungerer det ikke specielt godt når der er mere end to deltagere på skærmen. Med fire personer på skærmen, prøver kameraet at veksle mellem at have kampene på et fladt 2D plan, mens det samtidig prøver at skabe en 3D dybde så det giver fornemmelsen af at de fire personer kan løbe rundt mellem hinanden og slå fra sig. Den underlige mekanik og kameravinkel gør at det bliver en mere frustrerende end sjov oplevelse at spille mere end to personer på skærmen af gangen. Til gengæld fungerer det ganske fint med kun to, hvor spillet ligner sig selv med den klassiske kampspils struktur. Der er dog ingen online multiplayer implementeret, så medmindre man har adgang til nogle venner, så kan man kun boltre sig med spillets kunstige intelligens i singleplayer og multiplayer udfordringer.

Det lettilgængelige gameplay går også godt i spænd med den flotte og farverige grafik, som ligner tegnefilmen ganske godt. Personerne har en god mængde detaljer i sig og deres animationer er for det meste flydende og godt udførte. Modsat det flotte persongalleri , så er miljøerne og de mange arenaer i spillet meget tomme og uden de store detaljer. Hver af de mange arenaer er dog unikke nok til at de kan genkendes fra hinanden, men de er ikke fyldt med så mange detaljer som personerne og det gør de noget kedelige at se på.

Stemningen fra tv-serien bliver dog ikke kun bibeholdt ved at have grafik der ligner. Lydsiden er også fyldt med alle de originale stemmeskuespillere fra den amerikanske tv-serie, så dem der kender serien vil føle sig hjemme med de originale stemmer der præger spillets historiesekvenser. Soundtracket er derimod meget anonymt og musikken træder sjældent i karakter, og forbliver igennem spillet en anonym baggrunds ting man sjældent lægger mærke til.
Naruto: Clash of Ninja Revolution 2 viser nogle gode takter og så afgjort et potentiale. Dog er der simpelthen ikke nok dybde i spillet til at kunne tilfredsstille andet end fans af serien i forvejen, og selv for dem er der ikke meget at komme efter, når den tre timer lange single player-del er overstået. Der er lagt et fundament for et potentielt godt spil, men Clash of Ninja Revolution 2 er stadig et stykke væk fra målet.