Ultimate Band

Der har efterhånden været ganske mange bud på hvordan musikspil skal præsenteres. Guitar Hero og Rock Band ser ud til at have defineret en relativt fast struktur, der omfatter indkøb af en lang række plasticinstrumenter der, udover at skulle simulere udforskning i musikkens fagre verden, også eksisterer som mindre smagfulde dekorationer i de mange køberes hjem.

Ultimate Band til Nintendo Wii gør heldigvis op med denne uskik. Alt hvad du behøver for at spille herlig musik, er nu Nintendos to controllere - en nun-chuck og en wii-mote. At bevægelserne for at fremmane lyd så minder meget lidt om reelt at gøre brug af diverse instrumenter betyder derfor mindre - i det mindste skal du ikke stable endnu en plastic-guitar ovenpå den i forvejen omfattende bunke.

Dog gør dette skifte, at det kun er trommedelen af Ultimate Band der føles naturlig. Her bruger man nun-chuck og wii-mote som trommestikker, hvilket egentlig giver et overraskende velfungerede resultat.
Det samme kan man ikke sige om vokal-delen, der er erstattet af forskellige poseringer - nok er mange rockstjerner krukkede scene-ludere, men direkte at benytte dette som et gameplay-element virker lige lovlig søgt.

På guitar er der en enorm margen til at ramme ved siden af - spillet lader simpelthen bare som om man spiller som en superstjerne. Kun på den højeste sværhedsgrad kræver spillet at man benytter relativt avancerede kombinationer, men sammenlignet med Guitar Hero er Ultimate Band et helt utroligt nemt spil.

Da spillet er udgivet af Disney Interactive, er historien ligeså sukkersød og poppet som Hanna Montana. Dette virker dog ret godt, målgruppen taget i betragtning, og der er ingen tvivl om at produktionsniveauet er højt. Målet er at føre sit band fra usle øvelokaler frem mod stjernestatus hvilket er en yderst klassisk og kendt formular, men vejen mod stjernerne er bestemt pæn, velpoleret og ganske underholdende.

Ultimate Band indeholder 40 sange, alle covernumre. Da spillet er målrettet børn, er sangvalget heldigvis hverken stødende eller alt for avanceret. Man kan rocke ud til udmærkede udgaver af Weezer, Avril Lavigne og The Killers. Hertil kommer en lang række ganske ukendte navne, men fælles for dem alle er, at Disney har valgt at bruge det faktum at sangene er cover-numre til deres fordel.
Alt efter hvilken person man spiller, dreng eller pige, vil vokalen være anderledes, hvilket giver et sjovt twist på de forskellige sange. Idéen er faktisk virkelig god, og er med til at gøre Ultimate Band til en lidt anderledes oplevelse end både Guitar Hero og Rock Band.

Ultimate Band er måske ikke stor kunst - men på den anden side er det heller ikke den samme omgang bras som Nintendo selv præsterede med Wii Music. Til børnefamilier der ikke har noget imod den lave sværhedsgrad og brugen af cover-numre, er Ultimate Band faktisk et rigtig godt bud på et børnevenligt musikspil. Eneste større problemstilling er faktisk den ikke helt velintegrerede kontrol, hvilket Disney forhåbentlig retter i den uundgåelige efterfølger.