Pikmin 2

Tidligere på året genudgav Nintendo det første Pikmin spil til Wii, som et led i deres New Play Control-serie, og nu er turen så kommet til efterfølgeren.

Pikmin 2 tager sin start umiddelbart efter slutningen på det første spil. Kaptajn Olimar har forladt planeten han styrtede ned på, og er nu vendt hjem til hans gamle planet hvor han finder ud af at hans chef er gået bankerot, og har pantsat hans skib og alt hvad firmaet ejer [Det gør jo spillet ekstra aktuelt. Red.]
Nu må Olimar og firmaets eneste anden medarbejder, Louie, vende tilbage til planeten med de mange Pikmins for at indsamle skatte og redde firmaet ud af dets økonomiske problemer.

Pikmin 2 minder strukturelt meget om det første. Man skal stadig indsamle de forskellige former for Pikmins og bruge dem til at gøre alt ens beskidte arbejde. Der er dog sket nogle ændringer på hvordan det beskidte arbejde kan udføres. Disse kommer primært i form af Louie, som man hele tiden har med sig på ens eventyr. Det er nemlig nu muligt at lave to hold af Pikmins. Det ene hold bliver styret af Olimar, mens det andet bliver styret af Louie. Man kan nemt skifte mellem de to personer, og på den måde kan man lave helt nye strategier når man skal udforske og indsamle skatte.

Udover den nye person at styre, så er der også blevet plads til to nye former for Pikmins, de hvide og de lilla. De hvide kan klare sig imod giftgasser, mens de lilla er tungere og stærkere end almindelige Pikmins. Tilføjelsen af de nye Pikmins og den ekstra person gør at Pikmin 2 ikke blot er mere af det samme, men også byder på en betydelig større udfordring når det kommer til spillets gåder og struktur. For med de to personer og de i alt fem forskellige typer af Pikmins, er der en masse variation i de udfordringer man bliver udsat for igennem spillet.
Dog foregår ens skattejagt ikke kun på jordoverfladen denne gang. Der er også blevet plads til en stor håndfuld underjordiske huler som man skal udforske. Dog er disse huler en af spillets store svagheder, da de er meget monotone at bevæge sig rundt i og ikke byder på samme mængde kreativitet eller fornøjelse af udforskning som man får ved at udforske de forskellige områder på landjorden. Desværre for spillet, så er hulerne en stor del af udforskningen, da banerne man bevæger sig i ikke er specielt store og man derfor tit bliver sendt ned i hulerne for at indsamle nok skatte til at fuldføre ens opgave.

Til gengæld er tidspresset fra det forrige spil fuldkommen forsvundet. Man er ikke længere under tidspres i form af et bestemt antal dage man skal fuldføre spillet i, men har derimod alle de dage man ønsker for at fjerne ens gæld, og det skaber et langt mindre stressfyldt spiloplevelse da man nu kun skal bekymre sig om dag og nat cyklussen i spillet. Med fjernelse af tidspresset fra dagene er der også blevet plads til en meget længere spiloplevelse, som tager næste dobbelt så lang tid at gennemføre som det originale Pikmin.

Udover et længere singleplayer-eventyr er der også blevet plads til en co-op multiplayerdel hvor to spillere kan samarbejde om at kæmpe sig igennem en række unikke udfordringer. Hver spiller styrer en af de to personer, og der skal strategi og taktik til hvis man vil klare sig igennem de forskellige områder med den højst mulige score. Multiplayer-delen er dog kun tilgængelig i små separate udfordringer, og der er ikke nogen form for co-op igennem spillets primære singleplayer-kampagne. Multiplayer er dog en rodet affære, uden meget sammenhæng eller kreativitet, og det faktum at man er forvist til de underjordiske huler når man spiller multiplayer gør at det ikke er den mest sindsoprivende oplevelse i spillet, og mest af alt en forspildt chance for ægte co-op.

Som i den første genudgivelse, så fungerer styringen udover alle forventninger utroligt godt med Wii fjernbetjeningen. Man peger blot hvor man vil kaste sine Pikmins og med A knappen sender man dem af sted. Styringen er utroligt nem at forstå, og indenfor kort tid så navigerer man rundt i Pikmin-universet bedre end man nogensinde har gjort før.

På den grafiske front er der ikke sket meget siden GameCube originalen. 16:9 er blevet tilføjet til alle fladskærmsejerne og nogle af effekterne er blevet finpudset for at gøre den visuelle oplevelse bedre, men det er primært tilføjelsen af 16:9 som er mærkbar i spillet. Grafisk holder spillet sig dog utroligt godt, og for et Wii spil er det stadig en ganske pæn oplevelse med en stabil framerate og en utroligt flot visuel stil. Lydsiden er fuldkommen uberørt og består endnu engang af glade instrumentale toner, og de små Pikmins kampråb og fællessang når de løber rundt.

Pikmin 2 er en efterfølger efter alle kunstens regler. Der bliver rettet op på de største problemer fra det forrige spil, tilføjet en masse nye elementer og viderebygget på det originale koncept. Pikmin 2 er dog ikke perfekt, og nogle af de nye tilføjelser er ikke til det bedre. Men hvis man holdt af det originale Pikmin, er der ingen vej udenom Pikmin 2 som byder på meget mere af det der gjorde det første godt.