Puzzle Quest: Galactrix

Det første Puzzle Quest - Challenge of the Warlords, overraskende mange, da det så dagens lys i 2007, med sin unikke og vanedannende blanding af puzzle gameplay indrammet af rollespilselementer. Nu er serien rejst ud i det ydre rum og dens særegne genreblanding er bibeholdt, men alligevel er det ikke en helt overbevisende efterfølger.

Historien udspillet sig i en fjern fremtid hvor menneskeheden ved hjælp af teknologisk overlegenhed har spredt sig over hele universet. 4 enorme korporationer styrer showet og har ved hjælp af de såkaldte ”LeapGate” konstruktioner gjort denne kolonisering mulig. Du får rollen som en ung, nyuddannet pilot for en af disse sammenslutninger, med speciale i telepati, og skal dermed ud og bevise dit værd, løse missioner og samtidig opsøge mysteriet om en trussel mod hele menneskeheden.

Puzzle Quest: Galactrix følger i høj grad opskriften fra det første spil, med nogle centrale ændringer. Det er stadig bygget op omkring umiddelbart ret simpelt puzzle-elementer, hvor man skal opstille 3 eller flere ensfarvede brikker på stribe. Det bruges så her til at symbolisere en intergalaktisk ildkamp, hvor du skiftes med din modstander til at flytte rundt på brættet og angribe ved at danne de rigtige kombinationer eller bruge specielle våben. Hvor det forrige Puzzle Quest spil lignede Bejeweled, synes Hexic denne gang at være udgangspunktet, da brættet i lighed med dette er heksagonalt. Det kræver en lidt anden måde at tænke i mønstre for spilleren, også fordi tyngdekraften her er ophævet og nye brikker derfor kommer ind på brættet fra alle sider.

Gameplayet her er stadig i udgangspunktet underholdende. Der er en god grund til at eksempelvis Bejeweled er blevet så stort et hit hos en bred skare, da fornøjelsen ved at lave en større kombination rammer plet lige i hjernens glædescenter. Tilfældighed spiller dog også en betydelig rolle, på godt og ondt. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at få en utilsigtet kombination, når nye brikker bliver sat i spil, men tilsvarende frustrerende, når modstanderen er svineheldig og tvinger dig i knæ med en alenlang kombination, der tilfældigvis falder ned i hans skød. Heldigvis er straffen for at blive besejret nærmest ikke-eksisterende, men derfor kan det stadig give grå hår.

Du navigerer dit rumskib rundt i galaksen på et oversigtskort, ved hjælp af de førnævnte LeapGates, som skal låses op. Her startes et minispil, der er en variation af det normale brætspil, hvilket også gælder når du skal drive minedrift, fremstille en ny teknologisk udvidelse til skibet m.m. Spillet skifter mellem oversigtskortet og et kort for hvert mindre system, bestående af forskellige planeter, rumstationer og asteroider. Her kan du tage imod nye missioner, handle, bygge våben etc. men desværre mangler variationen både i missioner og områder. Den måde du rykker rundt i spilverdenen på er også lidt irriterende, da der er et ophold hver gang et nyt område besøges og spillet skal loade/save.

Der er flere andre aspekter der irriterer mig og trækker fra fornøjelsen af det ret underholdende grundlæggende gameplay. Centralt er spillets jævnt uinteressante stil, der præger den kedelige grafik og hovedpersoner samt historien, som ikke formår at drage spilleren ind i universet. Når der bliver lagt rollespilselementer ind over bør de også være af en højere kvalitet end her. Et andet er at touch screen styringen kan være upræcis, både på oversigtskortet og i kampe, hvor den forkerte rubrik indimellem bliver flyttet. Her kunne jeg også godt savne muligheden for at bruge d-paddet på DS’eren. Endelig fylder oplåsningen af LeapGates uforholdsmæssigt meget i spillet.

Puzzle Quest: Galactrix er et spil, der uden tvivl kan bruges til at dræbe mange timer, men spørgsmålet er om det er kvalitets-tid. Der er et stort udbud af missioner, bedre rumskibe der kan anskaffes og nye besætningsmedlemmer der kan hverves, men monotonien kommer snigende. Tiltrækningen ligger stadig i brætspillet, som bestemt er vanedannende, men rollespilselementerne der omkranser dette, i form af bl.a. udforskning af universet og historien, står ikke mål med det. Og så er der tilmed det frustrerende tilfældighedsaspekt. Hvis du var helt tosset med det originale Puzzle Quest vil du nok også kunne få noget morskab ud af Galactrix, men spillet formår ikke at tage det skridt videre man kunne have håbet. Jeg vil bestemt anbefale flere andre spil genren på DS’eren frem for dette, om end præcis denne genreblanding må siges at være ret unik.