Forbidden Siren 2

En mystisk japansk ø. En ugæstfri lokalbefolkning. Intetanende turister. Uhyrer fra dybet. Det er blot nogle få stikord til et skrækspil der gør det meste rigtigt.

Da Forbidden Siren udkom i 2004 formåede det ikke at tiltrække sig nogen særlig opmærksomhed eller popularitet. Det var da også fortjent, for selvom spillet indeholdt flere gode idéer, blev de ødelagt af en frustrerende sværhedsgrad, en ualmindelig kluntet styring og ikke mindst alt for mange gentagelser af de samme missioner. Med Forbidden Siren 2 har udviklerne hos Sony ryddet alt dette af vejen. Spillet er stadig et skrækspil, i samme genre som Silent Hill, Resident Evil eller Project Zero, men de gode idéer er realiseret på bedre vis.

Den mest interessante nyskabelse i det første spil var den nonlineære plotudvikling, der visualiseres for spilleren i en kalender, hvorpå historiens hændelser, der også er spillets missioner, vises i forhold til deres tidslige placering. Spillet var hertil opdelt i grupperede missioner, kaldet loops, der fastholdt spilleren i bestemte plotsekvenser. Spilleren skulle klare missionerne i et loop på bestemte måder, for at komme videre til næste loop. Det betød gentagne gennemspilninger af de samme forløb, og gjorde at Forbidden Siren ofte føltes langtrukkent.

I Forbidden Siren 2 er der ingen loops, men stadig en kalender der illustrerer spillets plotudvikling. I stedet for loops er der mulige sammenhænge mellem alle missioner i kalenderen – en mission der først bliver tilgængelig sent i spillet er eksempelvis påvirket af spillets første mission, og kræver at noget særligt blev gjort i den. Har spilleren ikke fået det gjort, er det dog ikke, som i det første spil, en række af missioner der skal genspilles, men blot én. Tilmed er det ikke nødvendigt at gennemspille hele missionen igen; når den nødvendige handling er udført, kan missionen bare afbrydes.

Selve historien har ingen betydelig sammenhæng med det første spil, og kan derfor nydes helt uden kendskab til dette. Spilleren følger femten personer i deres kamp for at overleve hændelserne på en mystisk ø. Folk bløder ud af øjnene og opfører sig som zombier, mørke væsner vrimler op af jorden og skræmmende væsner stiger op fra havets dyb – ingen ved hvad der foregår, og hjælpeløshed, utryghed og frygt er de dominerende følelser hos personerne. Tilmed er alternative dimensioner, forskellige tidsperioder og tvangsforestillinger en væsentlig del af historien, hvorfor den også for spilleren er svær at forstå til bunds. Først til sidst gives de tråde der kan bindes sammen og give historien mening, men meget lades stadig op til fantasien.

“Lydsiden skaber permanent gåsehud på ryggen af spilleren.”

Det er en interessant historie at forsøge at finde hoved og hale i, og pga. den nonlineære plotudvikling er den altid spændende. Historien er spillets primære motivationsfaktor, og største kvalitet. Den fortælles på flere forskellige måder. Hovedsageligt gennem mellemsekvenser, men også et større arkiv over indsamlede avisklip, underlige genstande og personernes private notater er en betydelig del. Hertil kommer dialogen under selve spillet, der også bidrager til fortællingen.

Forbidden Siren 2 er som nævnt opdelt i missioner. Der er næsten 100, og de foregår alle på de samme cirka ti lokationer som alle personerne passerer igennem på forskellige tidspunkter. Det fungerer godt, og gør at efterhånden som missionerne bliver sværere, er kendskabet til banelayoutet også blevet større. Målene i missionerne er meget afvekslende, og spænder bredt – der er gådeløsning, skattejagt, flugt og skjul, samt kamp mod både en og flere modstandere. Gåderne er ikke helt så indforståede og uigennemskuelige som i det første spil, og bliver aldrig rigtigt frustrerende. Til gengæld er de ofte ganske udfordrende, og godt designede.

Kampene var i det første spil en akilleshæl, da kontrollen var særdeles kluntet. I 2’eren er kontrollen stadig ikke perfekt, men den fungerer nu uden at genere og hæmme spilleren unødigt. Den manglende perfektion har tilmed den, måske endda tiltænkte, sideeffekt, at spilleren oplever lidt af den samme magtesløshed som spillets hovedpersoner.

Vigtigst for både kamp, gådeløsning og alt andet i Forbidden Siren 2, er det såkaldte "Sight Jack"-system. Det gør det muligt at se gennem øjnene på de fleste levende væsner i nærheden; det kan være fjenderne, for på den måde at se hvad de er opmærksomme på, det kan være en skræmt person der skal reddes, eller det kan være den blinde hovedpersons hund, som på den måde kan vise vej for spilleren. I modsætning til det første spil, er det tilmed strengt nødvendigt at bruge "Sight Jack"-systemet – endda ganske ofte - hvad der er en af hovedårsagerne til, at spillet er interessant at spille. En anden måde at tænke og agere på, er påkrævet, når det ikke blot er hovedpersonens synsvinkel der må holdes øje med.

Netop til øjnene leverer spillet også en god oplevelse. Visuelt er spillet klart over middel, og tydeligt forbedret i forhold til det første spil. Omgivelserne er detaljerede, og trods mørket fremstår detaljerne tydelige når de skal det. Velfungerende effekter som lys og skygge, vegetation og regn er alle med til at skabe en intens visuel stemning. Animationen af personerne er ikke altid lige realistisk, men til gengæld kunne monstrene dårligt bevæge sig mere skræmmende.

Stemningen understreges kraftigt af en velfungerende lydside, der formår chokere synkront med billedsiden, og ikke mindst skaber den permanent gåsehud på ryggen af spilleren. Ganske irriterende. Musikken er tilmed ikke altid af den ambiente type, men indeholder også et par flotte sange, der i konteksten virker ret uhyggelige. Både sang og dialog foregår i øvrigt på japansk med undertekster, medmindre man piner sig selv med den halvdårlige engelske eftersynkronisering.

Set over de 15-20 timer det tager at gennemføre spillet, er den samlede oplevelse det leverer virkelig god. Det hele starter lidt trægt med lette missioner og uden særligt bemærkelsesværdige hændelser i historien, men hurtigt sker der besynderlige ting og både gådeløsning og kamp begynder at udfordre. Intensiteten varer ved, og spillet vil for de fleste med hang til skrækspil være en god oplevelse.

Førstegangsindtryk: 7,0
Missionerne er lidt for simple og forklarende i starten. Det bliver hurtigt bedre.

Grafik: 7,0
Visuelt er spillet både flot og velfungerende. Animationen kunne være mere realistisk, men det betyder i sidste ende ikke noget for spiloplevelsen.

Lyd: 8,0
Forbidden Siren 2 har en særdeles velfungerende lydside, der bidrager mindst ligeså meget som grafikken til den utrygge stemning spillet er præget af.

Gameplay: 7,0
Missionerne er afvekslende og godt sat sammen med spillets historie. ”Sight Jack”-systemet er velfungerende og kræver en anderledes måde at tænke på.

Holdbarhed: 6,0
Der er masser af missioner, et par sjove ting at låse op for og muligheden for at spille på en højere sværhedsgrad - svarende til det ondskabsfulde niveau fra det første spil.


7,0
Forbidden Siren 2 er en gennemgående virkelig god oplevelse. Ikke mindst hvis man kan lide spil med en interessant historie, og en utryg stemning.