Pokémon Channel

Ét får, to får, tre får...

Forestil dig at værter og skuespillere på alle dine 20 tv-kanaler blev udskiftet med pokémons - så har du indholdet af Pokemon Channel - et spil for børn uden den mindste sans for kvalitet. Spillet er en rystende oplevelse i dårligt spildesign og en ren hån mod mediet. Vi har tvunget os igennem spillet for jeres skyld - nu håber vi bare, at I vil læse anmeldelsen, for at finde ud af hvorfor i skal holde jer fra det.

Professor Oak har siden de første Pokémon-spil været en hovedperson i serien og det er han også denne gang. Han er i gang med at lancere tv-kanalen Pokemon Channel og har i den forbindelse brug for at få sin programflade testet. Det er her spilleren, eller seeren i dette tilfælde, kommer ind. Spillet går nemlig ud på at se alle Professor Oaks tv-programmer. Dette gør man sammen med pokémonen Pikachu som slutter sig til spilleren og som også giver mulighed for nogle af spillets få interaktive elementer. Der er nemlig mulighed for at forlade tv-skærmen sammen med Pikachu og gå omkring i værelset eller besøge en af spillets fire andre områder.

Programfladen

Et af de programmer, vi bliver udsat for, er vejrudsigten, som præsenteres af den sovende pokémon Slowpoke - ja, det er netop så kedeligt som det lyder. I fem minutter, men det føles endnu længere, er spilleren tvunget til at se på den sovende pokémon. Det er næppe nødvendigt at begrunde, hvorfor dette er kedeligt, så vi springer videre til et andet program. Her er varigheden igen, som i de fleste andre programmer, fem minutter og igen er spilleren tvunget til at se det. Denne gang er studieværten dog vågen. Det er et aerobic-show, hvor en pokémon laver sprællemandshop. Her sker lidt mere, men det er stadig utroligt kedeligt og uden et eneste interaktivt element. Der er også et program, hvor spilleren skal se på et æg der udklækkes, en nyhedsudsendelse hvor pokémonen Psyduck rapper "psyduck psyduck psyduck" hele vejen igennem og det dummeste af dem alle - et program hvor man skal se 50 får hoppe over et hegn - spillet forsøger at få spilleren til at sove ved at tælle får! Det er dog måske alligevel meget godt, for det er betydeligt sjovere at sove end se Pokemon Channel. Det bedste program er tv-shoppen - her kan der nemlig købes busbilletter der giver mulighed for at rejse væk fra Professor Oaks tv-kanal.

Ualmindeligt uholdbart

Spillet benytter sig af det ur, der er indbygget i Gamecuben. Når spillet startes første gang, kan spilleren se en håndfuld tv-programmer og bevæge sig rundt i værelset, men derefter låser spillet nærmest. Nye tv-programmer og nye områder gives der først adgang til den følgende morgen. Det betyder, at spilleren gives cirka en times spil hver af de seks dage spillet strækker sig over. Måske et forsøg på at tækkes de hysteriske forældre der kun vil lade deres børn spille en time om dagen, eller måske er det bare for at få spillet til at holde mere end én dag - der er ikke over seks timers spil i det.

På tur med Pikachu

Når der ikke er flere tv-programmer, skal Pikachu underholdes. Det foregår ved at tage bussen hen til et af de andre områder - en strand, et bjerg eller en skov. Her er der flere forskellige Pokémons, som alle stiller et spørgsmål om dem selv. Lykkedes det at svare rigtigt og det gør det næsten altid da det korrekte svar er åbenlyst, får man et af de pokémonkort, der er mulighed for at samle på. Af andre aktiviteter spilleren kan tage sig til efter tv-programmet, er der kun en malebog og nogle Game Boy-lignende minispil. Spillet er så simpelt, at vi undrer os over, hvorfor det udgivet på Gamecube og ikke som en DVD-film. Styringen af spillet foregår desuden ved hjælp af en cursor - en styremåde der ville have passet til et PC-spil, men ikke et Gamecube-spil.

Dræbende kedeligt

Spillets grafik er nuttet, men bestemt ikke flot. Der er ingen lækre detaljer, fine animationer eller flotte effekter. Det ligner Pokémon, men mere godt er der ikke at sige om den. På lydsiden er der heller ikke meget godt at sige. Melodierne er korte og meget monotone, mens lydeffekterne stort set kun består af pokémonernes sludre-snak. Både grafikken og lydsiden hjælper til med at gøre spillet dræbende kedeligt.

Børnespil?

Selvom målgruppen er de yngste børn, så mener vi ikke noget barn vil kunne underholdes. De lange sekvenser hvor der ingenting sker, vil få selv det mest tålmodige barn til at skifte spil med det samme. Ydermere så indeholder spillet utroligt meget tekst, som endda er på engelsk, hvilket vil kræve at forældrene spiller med.

Konklusion

Der var engang, hvor Pokémon var et originalt, sjovt og spændende koncept, men det er forbi med dette spil. Pokémon Channel er uden tvivl det værste spil, vi nogensinde har set Nintendo lægge navn til - grundet manglen på interaktive elementer, vil vi endda tøve med overhovedet at kalde det for et spil, men nærmere en hån mod mediet. Køb hellere en stak VHS-bånd med pokémontegnefilm, eller tag et spil pokémonkort.