komplet ligegyldige ting, eller at bruge flere minutter på at hoppe op et eller andet sted. Når man forsøber at sigte præcist op eller ned med Dash's håndvåben går det for alvor galt. Dash læner sig tilbage som om nogen har knækket ham på midten, kameraet kigger opad, og det er komplet umuligt at ramme noget somhelst.
Desværre går 6 ud af de 10 baner i spillet ud på at styre Dash rundt, som beskrevet ovenover. Man render ned ad gange og tuneller i evigheder og bliver mere og mere generet over hvor svag han er at styre. Desuden tager "tunnel-banerne" mindst en time at gennemfører i snit, mens de andre baner kun varer ca. 5 minutter stykket. Trist !
Af andre baner kan nævnes en bane hvor man kører på hover-bike gennem Mos Eislys gader, og skal jorde en bande bikers, der er ude efter Luke Skywalker. (Som om han ikke kunne klare sig selv !) Dette er en af de bedste baner ud over første bane, men den er desværre ret kort. Et par af banerne forgår ude i rummet, hvor man flyver i Dash's rumskib (der minder ret meget om Tusindårsfalken), og skal blaste Tie-Fighters og asteroider. Disse baner er der dog heller ikke meget at skrive hjem og alt i alt drukner spillet i de uendelige "tunnel-baner".
De animationer der er mellem banerne består hovedsagligt af still-billeder der er klippet sammen. Det er ret kedeligt og den historie der forbinder de forskellig baner er da også en ret tynd kop te.
Jeg forbinder normalt Star Wars med noget der er "state of the art", og det har vi da også set med tidligere udgivelser fra Lucas Arts som fx. Tie-fighter og X-Wing, men det er bestemt ikke tilfældet her. Trist at Lucas Arts ikke kunne have taget sig mere sammen, og lavet et spil der var pengene værd.