Chasm: The Rift

Markedet for Quake/Doom-kloner lider ingen mangler, her er endnu et bud på hvordan et 1. persons skydespil skal se ud.

Nogle af os ser ret meget frem til Quake 2. Selv om det skulle være lige på trapperne, er der stadig lidt tid man skal ha' til at gå. Ok, man kan spille det gamle Quake eller Hexen 2 hvis man har brug for en dosis 3D action. Meeen... der er jo også andre alternativer.

Chasm: The Rift (herefter CTR) er et sådant. Spillet minder ret meget om Quake, både grafisk og spillemæssigt. Dog synes jeg allerede jeg vil sige at det er lidt sjovere at spille i one-player. Hvorfor? Jo, banerne er mere variende, og der er lidt mere "adventure" over det.

Selve spillet er altså en gang 3D action hvori du er den totale helt der skal redde os alle. Der er nogle monstre der kan hoppe mellem flere dimensioner (eller sådan noget, jeg halvsov vist under forhistorien) og de har invaderet forskellige steder og baser. De kan vi jo ikke ha', vel? Så det er tid at sparke røv.

I bedste Quake stil starter man med en art ærtebøsse der har uendeligt med skud. De er dog ikke særlig kraftige, så man ser sig hurtigt om efter noget bedre. Det varer dog ikke længe før man møder de første monstre, og ganske rigtigt. Nogle af dem kommer frem ved at man blot ser et hurtigt lysglimt, og vupti - så er de der. Bl.a. er der nogle store skorpioner som er ret hurtige. Der er også en række soldater, nogle med geværer, andre med raketkastere. Nogle har sågar jetpacks. Man møder også større monstre, som f.eks. den store satan på bane... øhm... 3 eller 4, kan ikke lige huske det. Alle fjender er lavet af polygoner, ligesom i Quake, så de ser nydelige ud.

En sød detalje ved bl.a. soldaterne. Man kan skyde lemmer af dem. Således kan man skyde armen af en soldat. Er det den arm han havde sit våben i,

begynder han bare at slå og sparke efter dig. Får man ikke skudt hans våbenarm af, stopper han blot et øjeblik(det gør åbenbart lidt ondt at få skudt en arm af) for så at skyde efter dig.

Der er også nogle ganske ok våben. Udover dit startvåben får du også et dobbeltløbet haglgevær (hvor mon de har den ide fra?), et roterende maskingevær (lidt a'la det i Turok - fedt!) og jeg har prøvet at ha' en slags laser og en raketkaster, samt det sjoveste våben: savklinger. Jeps, du ved de der rundsavsklinger. Dem kan man kaste som en frisbee, og de hoppe og danser rundt når de rammer en mur. Ret voldeligt, og nogle af våbene får da også modstanderen til at blive til marmelade. Lige et spil for tante Anna.

Som sagt er der lidt mere adventure over spillet end Quake. Ok, det er ikke meget, men af en eller anden grund synes jeg det er noget sjovere at spille alene. Der er mange små puzzles der kan løses, og der er i hvert fald et par gange jeg har jordet rundt i næsten en halv time for at komme videre, for så blot at opdage at der har været en dør henne i et hjørne som jeg ikke har set. Nogle af banerne er ret djævelske i design.

Det var sådan set hvad der var at sige om selve handlingen i spillet. Som nævnt er det som at spille Quake, styring er ligeså god, og der er kun en decideret dårlig ting i forhold til Quake - Der er ingen support for 3D grafikkort. Ok, spillet kører stadig ok i 640x480 på min 166MHz Pentium, men jeg må indrømme at jeg spiller i 320x240, da det - som i Quake - giver den absolut højeste framerate (45-50 fps) og det kræver den slags spil her simpelthen.

Der er også en multi-player del i spillet, men den nåede jeg desværre ikke at teste ret meget, men jeg kan da forestille mig at den er helt ok. Vi var kun to, så det var lidt begrænset hvor meget man kan lægge i den del af testen.