Paris Dakar Rally

Jeg kan godt lide rally. Faktisk kan jeg rigtig godt lide rally. Faktisk må det siges at være min yndlingssport. Derfor var det med stor iver, at jeg fjernede plasticen omkring K.E. Media's nye rallyspil til Pc: Paris-Dakar Rally.
Her på Digiplay har vi allerede anmeldt PlayStation 2 versionen af spillet, der scorede en udmærket karakter mest baseret på det morsomme gameplay.
Da jeg beskæftiger mig mest med Pc-spil her på redaktionen, så fik jeg aldrig prøvet PlayStation 2 versionen af Paris-Dakar Rally (PDR), hvilket har pint mig lidt. Nu har jeg så som sagt været så heldig at få fat i Pc-versionen, så nu vil jeg endelig finde ud af, hvordan det er at køre et rigtigt rallyløb.

PS2/PC?

Sideløbende har jeg gennem denne anmeldelse spillet både Pc og PS2 versionen af dette spil. Dette har jeg gjort, da mine meninger om spillet faktisk er identiske til, hvad Nicklas skrev i PS2 anmeldelsen - hvilket er fordi, de to spil er så godt som ens.

Gameplay

Efter at have startet spillet op valgte jeg straks en motorcykel og begav mig fluks ud i selve spillet, hvor det gælder om at køre tværs over Afrika i en af fire forskellige køretøjer.
Personligt valgte jeg en motorcykel, men der er 3 andre køretøjer: Quads (Små firhjulede crossere), 4x4 og Buggies. Desværre er det ikke muligt at køre i lastbiler, men det må man så undvære.
Efter at have studeret den rute jeg skulle køre, og efter at have sat min motorcykel op, så den passede til underlaget, da begav jeg mig ud på den første etape.

Rallyspil skal ikke være nemme - det er klart. På den anden side, så skal de altså heller ikke være for svære, hvilket jeg mener PDR svæver på grænsen til at være.
Efter at have kørt min første etape (Der var dejlig lang) kom jeg i mål uden de store skader eller brækkede ben, hvilket der er stor risiko for at pådrage sig under et løb. Jeg regnede med at få en plads imellem de 3-4 første, da jeg selv mente jeg havde kørt så godt som fejlfrit. Desværre var det ikke helt tilfældet. Den grumme sandhed var, at jeg havde fået mig en temmelig flov 234. plads - ud af 400 kørere.
'Det kan ikke være rigtigt' tænkte jeg for mig selv, og tog etapen endnu en gang. Denne gang gik det lidt bedre, og jeg kom ind som nummer 176. Efter mere end 20 forsøg klarede jeg at komme i mål som nummer 22 - hvilket krævede blod, sved, tårer samt et indgående kendskab til banen. Bedre end nummer 22 klarede jeg aldrig. Og da jeg kørte videre gennem de næste etaper faldt min placering yderligere…
Med alt dette prøver jeg at sige, at PDR er

temmelig svært. Mest fordi man ikke får nogen mulighed for at øve sig på de senere baner, hvorfor man ender på meget flove placeringer.
Øvelse gør som bekendt mester - men min tålmodighed rendte ud før jeg blev mester.
At spillet er svært betyder dog ikke, at det er kedeligt eller dårligt - nærmest tværtimod. PDR besidder en magisk kraft, der får en til at vende tilbage igen og igen, og derefter køre en etape, hvor sandet sprøjter om ørene på en, og man efterlader afrevne kofangere og hjul i det bagefter.

Som i det rigtige løb, så spiller skader også en stor rolle i PDR: Man skal ikke drøne ud over en klippetop med 150 i timen - så vil ens bil uden tvivl blive straffet. Det gælder om at finde de mest tilgivende veje at køre, samtidigt med at man får en god tid, hvilket kan være lidt af en opgave.

Grafik

Grafikken i PDR er ikke noget at råbe hurra for. Alle vejtræer og buske er uendeligt kedelige at kigge på, og da de alle er i meget afdæmpede farver, så gør det ikke indtrykket bedre.
Vej- og biltextures er lidt over middel, og nogle gange kan landskaberne faktisk være smukke. I PDR kan man nemlig køre overalt - om end det ikke går særlig hurtig - og dette indbyder til lange ture 'off the beaten track' - nogle gange ufrivilligt, da banerne nogle gange indeholder blinde veje.
Hvis man har computeren til det, så kører spillet afsted med en dejlig framerate - men som sagt; det afhænger af din computer.

Lyd

Motorlyden i PDR er forbløffende god. Man kan næsten høre, hvordan gearkassens tandhjul arbejder, når man strider sig vej op af en stejl skråning. Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt flere lyde som f.eks. stenslag m.m. Lidt flere dyre- og naturlyde ville også have været dejligt.
Musikken er meget god, hvis man ellers bryder sig om Marokkansk inspirerede stykker. Kvaliteten kunne dog godt have været bedre.

Konklusion

PDR er et udmærket spil, der byder på en tilfredsstillende gameplay og lyd. Grafikken kunne godt være bedre, men det glemmer man hurtigt.
Oplevelsen af at køre et Paris-dakar løb er fanget udmærket, dog er der plads til mange forbedringer - vigtigst af alt muligheden for at øve sig på banerne, samt muligheden for at reparere sin bil mellem løb. Desuden er der lidt for meget arkade over spillet.

Har du en PlayStation 2, så vil jeg anbefale spillet til denne platform. Ikke fordi Pc versionen er dårligere, men fordi PS2 versionen indeholder en ekstra DVD omkring Paris-Dakar. Alt i alt, så er PDR et udmærket spil, der dog sagtens kunne have været bedre.