Jagged Alliance 2: Unfinished Business

Vi befinder os i Arulco, et lille, fattigt land fra den tredje verden. Det er et relativt nyt land, skabt for under 100 år siden, og det har lige været igennem en blodig borgerkrig (Jagged Alliance 2). Men nu har en stor international koncern (Ricci Mining & Exploration) opsat sig på at udnytte de sølv- og kobberminer de styrede i området før borgerkrigen, og hvis ikke de får lov til det, lover de, at det vil regne død fra deres missilbatterier, og at landet vil ødelægges. Enrico Chivaldori, en nationalhelt i Arulco, vil ikke finde sig i denne afpresning, og sætter derfor hårde midler ind på at fjerne disse afpressere... Han sætter dig til det!!

Soldatshopping på nettet

Da jeg først åbnede Jagged Alliance 2 -Unfinished Businesspakken -en kedelig militærgrøn papkasse- og så de screenshots der var på bagsiden, tænkte jeg at det umuligt kunne være godt. Da jeg installerede det, var alt jeg fik smidt i hovedet en kedelig startmenu og et billede af en desktop-computer, hvorfra man styrer spillets finanser, modtager e-mails og går på nettet (der er en fire-fem internetsider inkluderet i spillet, som bruges fra tid til anden.) Der går derefter lang tid med at kigge på disse fiktive hjemmesider, hyre lejesoldater (mercenaries, eller mercs) hos mercenaryfirmaerne A.I.M.'s (Association of International Mercenaries) og M.E.R.C.s' (forkortelse af mercenary) hjemmesider og læse rapporter om spillets geografiske placering, Arulco. Jeg fandt dog senere ud af at alt min læsning skulle komme mig til gode, og det giver spillet et mere autentisk præg at modtage sine missioner pr. e-mail. Men så endelig går spillet igang efter mange og lange forberedelser, og så får piben en anden lyd. Så er det tid til noget action, og nu ændrer spillet karakter!

Gameplay

Missionerne udkæmpes meget som de gør i spil som Falloutserien, man spiller spillet i real time, og kan styre alle sine mercs på samme tid, indtil en af dem opdager en fjendtlig soldat, hvorefter alting foregår i ture. Og nu begynder spillet at blive svært. Det første jeg gjorde, da jeg så en enkelt fjendtlig soldat, var naturligvis at forsøge at skyde ham... Men sådan spiller klaveret ikke, og da lærte jeg hvor effektivt et automatvåben kan meje mine mercs ned, for han havde nemlig allerede set mig for længe siden, og han afbrød simpelthen min tur, og så døde to mercs uden jeg havde løsnet et enkelt skud. Sikke en nedslående start. Spillet er svært, hvilket jeg umiddelbart vil se som dets største problem. Når man allerede skal indtage en hel by, før man overhovedet kommer til målet af ens første mission, bevoget af 18 veloplagte og stærke soldater, men man skal gøre det med resterne af sine seks ødelagte og trætte og sårede mercs, med deres rester af ammunition og hvad de har tilbage at humør, begynder det altså at blive frustrerende! Men selv om det er svært, er det stadigvæk sjovt. Det er højst tilfredsstillende når det lykkes for ens mercs at glide uset op bag fjendens ene snigskytte, som ligger på taget af et hus uden at kunne forstå hvorfor han ikke kan finde dig i sit sigte, kun for at prikke ham på skulderen med den største gøp du er i besiddelse af og blæse hovedet af ham... Ja, det er rigtigt, man kan få nogle umådeligt ubehagelige effekter at se, hvis man går ind i optionsmenuen og sætter kryds ved "allow blood and gore", hvorefter folk der dør en brutal død i den forkerte ende af en Remington M870 shotgun vil komme til at se tilpas... slidte ud. Denne funktion kan slås fra, men den gør spillet noget mere... overbevisende. Og hvis du eventuelt har en interesse i våben og våbennavne sætter pris på forskellen på en M24 og en Dragunov man også mulighed for at sætte kryds ud for "tons of guns"-knappen. Derved kan oceaner af forskellige rigtige våben findes i spillet,

samt beskrivelser, fordele og ulemper ved både våben og ammunition.
Et andet element i JA2-UB som gør spillet mere interessant er alle de mercs man kan få med på sit hold. Man kan maksimalt have 18, men der er over 50 mercs allerede fra start man kan vælge af, alle med dossier, personlighed og stemmer, og nogle af dem har nogle indbyrdes forhold, eller udgør et godt samarbejdsteam, da de måske har været på missioner sammen før, hvilket kan give nogle interessante kommentarer i ny og næ. Der er endda en enkelt dansker med i spillet, Monica "Buns " (balder) Sondergaard, så vor lille stolte nation er repræsenteret via hende. RPG-elementet i spillet ses ved at man har mulighed for at skabe sig sin helt egen merc, hvor man selv sammensætter hans stats, eventuelt gør ham til ekspert inden for et bestemt område som camouflage, bomber, nat-operationer, eller en række andre specialiteter.
Alt i alt, et meget alvorligt spil, med død og ødelæggelse og pinsler overalt i forsøget på at frigøre Arulco, men med et noget satirisk syn på verden, og en god del af de mennesker, mercs som civile, der er med i spillet, er temmelig groft karikerede udgaver af stereotyper vi alle kender fra film og tegneserier. Eksempler er "Buns", som jeg nænvte før, eller en japansk butiksejer i byen Vallez, som hele tiden forsøger at sælge dig filmen "Wild Wild East" for en tyver, mens hun hårdnakket forfølger dig med, at hun ikke forfølger dig som japanske butiksejere har for vane for at sælge sine varer.
I JA2-UB er der også mulighed for at man skaber sine egen kampagner, hvilket man kan gøre med Jagged Alliance Campaign Editor, som er teoretisk set rimelig simpel at bruge, men temmelig langsom, og at lave en hel kampagne vil blive et temmelig stort stykke arbejde. Den kan jo selvfølgelig også bruges til at lave en skov af en slags og sætte en lille gruppe fjendtlige soldater derind, som man kan øve sig på.

Styreformen i JA2 -UB er anderledes end andre JA-spil, men den er nem og simpel at styre, men hvis det ikke kan være anderledes, kan man gå i optionsmenuen og ændre styreformen til det gamle Jagged Alliance styresystem. Derudover er det også muligt at tage en gammel merc fra tidligere Jagged Alliance spil (fra før Unfinished Business).

Grafik

Grafikken i JA2-UB er nogenlunde, ingen flashy 3d-animationer, men temmelig detaljeret, den kan næsten sammenlignes med grafikken i Baldur's Gate, men ikke helt. Den er ikke imponerende mere, men ganske udmærket, og der er mange gode features i den. Billederne af personerne i spillet er lidt tegneserieagtige, lidt latterlige nogle af dem, og meget stereotype. Grafikken scorer middelkarakter i alle henseender.

Lyd

Lyden i spillet er god, lyden af skuddene om ørene på en, eksplosionerne, de såredes sukken og et smerteskrig i ny og næ fra nogen der har grebet en kugle eller det der er værre, passer meget godt ind i den guerilla-krigsstemning der er over spillet. Det kan godt være svært at holde ud hvis man bliver omringet og alle ens mercs bliver skudt ned, og det sidste man hører er en hjertenskærende rallen og gurglen og klynken fra alle de døde og halvdøde mercs omkring en. Fremragende!

Konklusion

Jagged Alliance 2 - Unfinished Business er et godt spil hvis man kan lide genren, og Jagged Alliancefans er ikke de eneste der kunne få glæde af dette ganske gode, om end temmelig svære spil. Det er en god cocktail af action, strategi og RPG. Alvor og autencitet og et noget åndet syn på verden giver en meget god blanding, og det er klart, at spillet er skabt af folk med en sans for humor, hvilket også kan ses visse steder i manualen. Hvis turbaseret action/RPG spil er noget for dig, så er Jagged Alliance 2: Unfinished Business så absolut anbefalelsesværdigt.