Splinter Cell

Din hobby er dybhavsdykning uden iltapparat, at kilde hajer på bugen, bruge tid med din datter og at være den bedste top hemmelige agent i verden. Du er en del af den specielenhed NSA har nedsat, til de operationer, offentligheden ikke må kende til. Du er dødelig stille, snigende, en del af skyggerne. Du er Sam Fisher, du er Splinter Cell.

Splinter Cell kom i første omgang til X-boxen, ikke mere snak om det, for nu har de ikke dette geniale spil for dem selv mere. Sam Fisher bliver helt klart en person jeg tror vi ser mere til i fremtiden på PS2, og tak for det.

Ubi Soft er gået ind i udfordringen med de rette arbejdshandsker på. I stedet for at overføre elementer i programmering m.m. til PS2. Så har man i stedet, stort set, startet fra bunden af og fortalt den sorte boks hvad den skal i dens helt eget sprog.

Det har heldigvis medført en række fordele og givet mulighed for at ændre nogle ting fra original versionen. Derudover har man tilføjet en halv times film, til at underbygge en velopbygget Tom Clancy historie.

Historien kort. 2 CIA agenter er gået hen og bleven væk. Din opgave er at finde ud af hvad der ligger bag deres forsvinden, følge op på infiltrationen af den Georgiske præsidents mulige planer, og indsamle information samt beviser. Skulle der undervejs ske menneskelige tab på fjendens side, så er det noget der ses igennem fingre med. Missionens omfang helliger midlet, eller midlerne, som du måtte vælge at bruge. Men husk, enhver konfrontation gør din mission mere vanskelig, vær i stedet en del af skyggerne og snig dig ind på det endelige mål.

Tjaa. . . Hvad skal jeg sige? Det her spil er proppet med intens spænding. Der er masser af action oveni, men man skal ikke købe spillet som et decideret actionspil. Stemplet med spion / thriller og stealth er spillet lidt i en klasse for sig selv.

Du kommer på et utal af forskellige missioner. Det kan være at der er brug for infiltration af en venligsindet base, for at undersøge informationer. Det betyder at drab ikke er en mulighed for at komme igennem, men i stedet er snilde, forudseenhed og en lang række gadgets dine hjælpemidler. Næste mission kan meget vel være at forfølge en videnskabsmand og forhøre ham i selve spillet. Der er de gængse, her er en bygning, find en vej ind, helst uset, men er der ofre så gem dem af vejen. Gennemgående er det gældende at banerne er rigtig godt sat sammen, der er kravlen i kloaker, elevatorskakter, armgang over gaden, rappeling ned af væggene. Der er masser af udfordringer, og det hele er klistret sammen på en forbløffende flot og stilistisk måde der oser af film, action, spion og sejhed.

Der er så mange detaljer at vælge imellem, forstil dig at der går 3 vagter. De har hvert deres urationelle mønster at gå i, du sniger dig ind på den ene, mens han er længst væk fra de to andre. Tager førergreb på ham og presser løbet fra din lyddæmpet SC 5.72 pistol ind i tindingen. Herefter går du nøjsomt hen imod de to andre vagter, når de ser dig stopper de op, da de ser din fange, de tøver i de par sekunder, det tager dig at fjerne pistolen fra tindingen og plaffe de to andre ned. Alt imens du stadig holder den 3. vagt som skjold for din krop.

Der er selvfølgelig også den lange gang med vagten der står i midten. Et diversion kamera bliver skudt af sted fra dit gevær (en SC-20K med 5.56x45 mm SS-109 ammunition). Kameraet kan du på sikker afstand vende og dreje, og med et tryk på knappen lave en lille diskret piftelyd, vagten rette opmærksomheden mod det sted og tager ladegreb på sin kalashnikov, bevæger sig målrettet fremad. Da han er tæt nok udløser en anden knap på joypadet en ampul der i kontakt med almindelig luft omdannes til knockout gas og sender din modstander i gulvet.

Eller detaljen med at du på din vej igennem spillet er nødt til at slette dine spor. Har du slået en ned, eller skudt en, så bliver kroppen altså liggende. Vælger du stadigvæk at være ligeglad, så kan du regne med at vagterne finder den afdøde kammerat, og sætter alarmen i gang. Med et maksimum på 3 alarmer på nogle til tider lange og kompliceret baner, så er det hele tiden vigtigt at du finder et mørkelagt hjørne under trappen, eller et ubenyttet rum til at gemme dine ”efterladenskaber”.

Det her er 3 detaljer, taget ud af et væld af gennemtænkte muligheder der igennem hele spillet, nightvision, termiske briller, optiske kabler til at kigge under døren med, røg granater, kemiske flares U name it, U got it.

Spillets grafik er, med fare for at lyde overvældet, virkelig gennemført. Der er et væld af detaljer på både personer, men i høj grad også de omgivelser du bevæger dig i. Opbygningen, er som nævnt, med til at give dig følelsen af at være hovedpersonen i en spion thriller, med god gedigen action og sjove muntre øjeblikke. Lyseffekterne i spillet er ganske simpelt, det flotteste JEG har set på PS2. Man har fået en meget livagtig, eller naturtro form for lys programmeret i spillet. Lyset brydes gennem vinduer og af gardiner og andet godt. Der er matte, skinnende, blødt og hårdt lys, tilpasset omgivelser og stemning. Den måde det bruges i spillet er ikke noget jeg har set før, men det fik mig til at savle diskret ned på gulvtæppet. Derudover så bliver banerne ikke oplyst af en ”hovedlampe” der bare lyser banen op. De lamper der er på banen giver den smule lys der er. Hvis du vil blive i skyggerne er det med at baldre en pære, og det er så tid til at lege blindebuk. (dog har du fordelen af Nightvision briller)

Lyden i spillet er faktisk lige så larmende som du er. Underlægningsmusikken dukker op på de rette steder og er rigtig godt sammensat til de enkelte begivenheder. Men generelt så er det dig der laver de lyde der er, eller helst ikke skal være der. Det er lige fra at glasstumperne fra den baldrede pære der knaser under dine fødder, til knagende planker i stilladset, nedløbsrøret der giver sig lidt når du kravler op af det. Lyden af actiondelen, såsom gevær, pistol, røggranater m.m. er også fintunet og på plads. Det hele er bare med til at man næsten holder vejret hvis man får lavet en for hurtig bevægelse der giver et højlydt knagen fra sig. Opdagede vagterne det? Oven i det, og med til at styrke helheden er voice-acting i spillet også gennemført. Michael Ironside, manden med den ultra seje, askebærger spisende stemme har lagt stemme til Sam Fisher. Resten af castet er ukendte personer, men løfter opgaven på fornem vis.

Holdbarheden vil jeg mene er rimelig god. Der er masser af baner og rigelig med udfordringer. 2 sværhedsgrader og det er generelt et spil jeg ser frem til at mestre ved at spille det mere end en enkelt gang, det er sikkert.

Splinter Cell er klart at anbefale. Nogle vil måske hellere kæmpe sig frem i ren shoot’em’Up stil, så det er ikke for alle. Men har du haft bare en lille flig af spion inden i dig, har du set The Agency på TV2 og tænkt, det kan du gøre bedre. Vil du prøve et spil der efter denne anmelders mening sparker numse til Snake Plisken i M.G.S. Så smut ud og læg dine surt sammensparet penge på disken i den lokale spilbiks. Jeg tvivler stærkt på at du vil fortryde. Mht. M.G.S. sammenligningen skal dog siges, at det er 2 forskellige spil, men JEG ville vælge Sam Fisher i Splinter Cell før Snake!!