X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Cossacks: The Art Of War


Her i forårets første spæde uger er det rigtig udvidelsespakkernes tid. Indenfor den seneste tid har vi anmeldt udvidelsespakker til både Black & White og Tropico - og nu altså også til 1700-tals krigsspillet Cossacks: European Wars.
De sidste par udvidelser har ikke været det helt store, så nu må vi se, om det er værd at punge med knapt 200 kr. for denne.

Gameplay

Sammenlignet med andre udvidelsespakker, så byder Cossacks udvidelsen The Art of War på mere end, hvad man normalt finder i en udvidelsespakke.
Det største nyhed er muligheden for at spille på kort, der er op til 16 gange større end tidligere. At dette kræver minimum 256 MB Ram for at køre glidende, det springer vi let hen over, specielt da spillet ikke kørte helt tilfredsstillende på testcomputeren med 384 MB, når der blev spillet på de største kort. På den anden side, så er de nye kort jo ikke nødvendige, så har man ikke så store mængder ram i sin maskine, kan man altså stadig sagtens spille de gamle
kort.

En udvidelse til et strategispil er ikke en udvidelse, hvis der ikke er nye enheder ombord. Art of War indeholder temmelig mange nye enheder, hvoraf de fleste nye er af den maritime slags.
5 nye Campaigns er der også blevet plads til, hvilket må siges at være ret flot, da det er mere end 30 nye missioner i alt.
En anden vigtig nyhed er muligheden for at give ens enheder ordrer, når spillet er pauset - meget nyttigt i en hektisk kamp.
Udover det allerede nævnte, så er der også diverse små nyheder som f.eks. en bedre AI.

Konklusion

Cossacks: The Art of War er en ganske god udvidelse, der giver fuld valuta for pengene. Du får selvfølgelig mest ud af pakken, hvis din PC har MINDST 256 MB RAM, så du kan spille på de nye, større kort. Har du ikke det, så bør du nok overveje en ekstra gang, om de nye enheder og nye missioner er pengene værd?
Holder du af Cossacks - og mangler muligheden for at spille som Danmark - så er der ingen vej udenom The Art of War!

Cossacks: The Art Of War (EU)
Anmelders vurdering
80%

Cossacks: The Art Of War   © CDV 2002   (PC)    1/5 Cossacks: The Art Of War   © CDV 2002   (PC)    2/5 Cossacks: The Art Of War   © CDV 2002   (PC)    3/5