X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Black & White: Creature Isle


Hvis der er et spil i verden, der fortjener en udvidelsespakke, så må det være Lionhead Studios' Black & White. Vi var meget imponerede over dette spil, da det kom frem, og for at det ikke skal være løgn, så spiller vi det stadigvæk med jævne mellemrum.
Derfor er det rart at se, at den længe ventede udvidelse Creature Isle nu endelig er kommet til landet.

Gameplay

Black & White er jo som bekendt et mix mellem flere forskellige genrer, så det på en måde er Sim City blandet med Pokemon. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det er ens Creature, der er det mest interessante i spillet, og derfor er det heller ikke underligt, at det er netop ens Creature, der bliver gjort mest ved i Creature Isle.

Som en selvfølgelighed er der mulighed for at lære sit Creature en bunke nye ting som f.eks. at spille bowling eller fodbold. Det hele foregår på den velkendte måde med afklapsninger/ros og de forskellige halsbånd.
Der er selvfølgelig også et væld af nye Creatures, der kan låses op som man kommer videre i spillet. Som noget helt nyt er det også muligt at give sit Creature dens eget Creature, som det så en hans opgave at lære op. Dette kan være temmelig morsomt at kigge på, så dette må uden tvivl være en af de mest interessante opdateringer.
Alle de nye ting skal selvføkgelig ikke kun gå til Creaturet, så udover en ny verden, så er der også en masse nye mirakler, der skal opdages.
Har man allerede et godt Creature i Black & White, så kan det importeres ind i Creature Isle, hvor man så kan spille videre med det og udbygge dets færdigheder.

Konklusion

Udover de nye tiltag, så ligner Creature Isle det originale spil på alle andre måder, så du skal altså ikke vente grafiske opdateringer. Creature Isle optager 500MB på din harddisk, men det er også alt. De originale systemkrav gælder stadig.

Creature Isle er et generelt godt produkt, der ikke har nogen egentlige dårlige sider. Der måtte gerne have været flere nye mirakler, men det må nok vente lidt endnu.
Alle de nye muligheder gør ens Creature endnu mere morsomt, og det bliver meget sjovere at tage det ud på nettet, og f.eks. tage en fodboldkamp mod en vens Creature.
Alt i alt er Creature Isle sin relativt beskedne sum værd, og burde henrykke alle B&W fans.

Black & White: Creature Isle (EU)
Anmelders vurdering
83%