Sega Extreme Sports

Har du nogensinde stået på snowboard ned af Himalaya-bjerget eller ræset på mountainbike langs et pas i Himalaya med en hastighed på op til 100 km/t, prøvet "Speed Gliding", hvor du bliver trukket efter et fly i en "Paraglider" flere meter hen over højlandet i Skotland samt andre adrenalinfremkaldende og "over-the-edge" sportsgrene som disse? I Innerloops Sega ES har du chancen for at vise, hvor sej du er i disse vilde aktiviter, og det endda uden at miste pusten - i hvert fald ikke fysisk. Mentalt vil jeg fraråde folk med trang til epileptiske anfald og evt. synsproblemer at sætte denne GD-Rom i sin Dreamcast: Sega ES. Det gælder virkelig om at være oppe på dupperne, at have gode reflekser for selvom dette kun er et spil, har Innerloop sørget for en ekstrem fartfornemmelse. Pas på med at spille Sega ES dagen efter en bytur med "hangover". Dog i visse tilfælde kan du måske ligefrem blive kureret for dine tømmermænd!?

I Sega ES er der fem forskellige spilmodes. I hver mode er der fire karakterer til rådighed - Nina (Sverige), Noel (UK), Raga (Jamaica) & Cath (USA) - af hver sin nationalitet. Jeg havde nu håbet på, at badmintonspiller Poul-Erik Høyer var med!? I Championship-mode er der 3 sværhedsgrader. Man begynder på "Easy", og dyster mod 3 andre computerstyrede modstandere på diverse sammenhængende baner. F.eks. ligger man ud med at stå på snowboard ned af Himalaya over en begrænset afstand og lige efter mål i linien stopper man op og dyster videre via "Speed Gliding" ved at blive trukket efter et fly samtidig med, at man skal holde sig på rette kurs ved at følge nogle ballonner. Blå ballonner øger farten, røde bremser farten. Man får besked, når man skal gøre sig fri af snoren og navigere ned på landjorden lige inden mål. Straks efter, uden tid til at få vejret, går dysten videre på landjorden i "ATV'er", en såkald sandbuggy. Alt dette foregår uden loadetider, hvilket er ret imponerende. Hvis man vinder det første Championship, åbnes der op for næste sværhedsgrad "Hard", og nye baner skal overvindes. Den sidste sværhedsgrad er "Extreme", så hold tungen lige i munden og benyt "Practice-mode" for at øve dig i sporgsgrenene, fordi en enkelt fejl kan betyde nederlag og forringet selvtillid, jeg overdriver ikke! Nogle sportsgrene er først tilgængelige efter et vundet mesterskab. Vinder man f.eks. "Easy-mode" bliver "Bungie Jumping" den nye sportsgren i "Hard-mode".

I Single Track-mode dyster man enten mod "AI-styrede" modstandere eller en kammerat på en bane, man selv vælger. Hele tiden åbnes der op for nye og sværere baner, jo flere man gennemfører. Det betyder en god holdbarhed i sidste ende. "Time Trial Mode" speaks for itself og "Practise Mode" er der enkelte træningsbaner for at gøre sig bekendt med de forskellige tricks og andre styreegenskaber. Kan klart anbefales fremfor bare at kaste sig hovedkuls ud i Championship. Den sidste mode er "Bonus Track", hvor bl.a. nogle baner i Championship er et "must" at gennemføre for at bonusbaner bliver tilgængelige. Man kan få adgang til en enkelt bane via internettet. Dvs. der er en rigtig god holdbarhed grundet alle disse features og hvis alt er gennemført, er der jo altid en highscore at gå efter. En væsentlig og nærmest altafgørende egenskab i Sega ES er den såkaldte "Speed Boost" faktor - en form for turboaccelerator, som man har en begrænset mængde af. Speed boost-måleren nede i venstre hjørne kan fyldes op ved at men ved hjælp af joypad-knapperne eller analog eller digitalpad'et udføre diverse tricks mens et mesterskab står på. Det føles en anelse klodset at bruge analogen, da man også styrer med denne. Digital pad'et er faktisk mere præcist til dette formål. Alle disse tricks giver flest point ved at udføre dem i luften. Specielt i snowboard-banerne er der utallige kombinationer af tricks og dermed masser af speed boost.

På alle mulige måder er det vigtigste i denne type spil selve fartfornemmelsen og den er ret vellykket. Ikke fordi det virker særlig realistisk at køre tæt på 100 km/t langs et pas i Himalaya på en mountainbike med 99% chance for at ryge udover landskabet og ende som en mislykket genmanipulering, men er du grøn mand, for det rykker i kindbenene. Denne vilde hastighed har dog sine følger. Grafikken er umiddelbart eminent med flotte "lens flares", dvs. solen skinner ind i kameraet og giver en fed grafisk og virkelighedstro effekt. Bl.a. i Speed Gliding er denne effekt optimal. Det er lige før et par solbriller er påkrævet :-) Flotte detaljerede hires omgivelser med en stor sigtbarhed ud i horisonten. Nu kommer det kedelige, og tro det eller ej, men dette problem kan være altødelæggende, når det kommer til fartfornemmelse og navigering på sit evt. snowboard. Sega ES har en ulidelig trang til at genere spilleren med masser af irriterende "texture morphing" og en del "pop up" i grafikken. Dette bevirker, at noget af landskabet forude simpelthen "morpher" lige op i fjæset på dig. Jeg nævnte stor sigtbarhed langt ud i horisonten, men det omtalte problem opstår få meter lige ud for næsen af din karakter. Jeg er sikker på, at dette er konsekvenserne af at have en hurtig grafik og så kæmpemæssige omgivelser, hvilket simpelthen lægger et abnormt pres på den "grafiske engine". Innerloop har måske kælet lidt for meget for detaljerne i grafikken, og slowdown i ny & næ forekommer også. Det er en mærkbar irriterende fejl, men i sidste ende er spillet gennemarbejdet og man føler lige at man skal prøve en gang mere for at få det fede sus i maven, når man styrter ned af Himalaya. Den flotteste og både kedeligste feature i Sega ES er "Speed Gliding"-sportsgrenen. Omgivelserne er flotte med detaljerede textures og "lens flare"-effekten, men ikke nogen mærkbar fartfornemmelse. Et enkelt "sus i maven" kan af og til opstå, men nogle gange går det i slowmotion, selvom man ivrigt bruger sin speed boost.

Ninja Tunes står bag musikken, men forvente ikke Ninja Turtles-stemning. Den er ret "funky", og ærligt talt synes jeg ikke den harmonerer specielt godt med fartfornemmelsen, men den lægger sig hurtigt i baggrunden og funker derudaf i et moderat ensformigt tempo. Lydmæssigt kunne man savne lidt mere "crunch" i de forskellige styrt, når ens karakter f.eks. på mountainbike drøner på fuld hammer ind i en kampsten, og stønner vedkommende i et kort nanosekund, flyver "100m" op i luften og lander i en sammenkrøllet position uden, at der lyder så meget som et "bump" eller anden sammenstødagtig lyd. Hmm...?

Alt i alt skal vi som europæere være stolte af at have så innovative udviklere som Innerloop, selvom de stadig mangler en del finpudsninger og visse steder måske har fået udgivet spillet lidt for hurtigt. Vi har her nogle forholdsvis nye udviklere (Innerloop Studios startede i 1996) med kontor i Norge, der har cirka 20 ansatte, som har leveret os et særdeles originalt spil. Sega Extreme Sports kan klart anbefales til alle fartfreaks, og andre individer som i den grad er bange for at prøve disse galskabsagtige sportsgrene i virkeligheden. En del småfejl, men i længden en god holdbarhed, da det tager tid at mestre de forskellige tricks og baner. Innerloop skal have ros for den store variation, der fremgår af spillet. Der er endda et preview af Virtua Tennis inkluderet i spillet inde under Options!