Devil May Cry

"For 2000 år siden blev der ifølge legenden født en skrækindjagende djævleprins dybt i underverdenens mørkeste afgrund, mens sneen faldt en frostklar nat på Jorden. Han opnåede hurtigt sine fulde kræfter og overtog Djævletronen. Hans første handling som hersker over alle djævle var at udnævne sig selv som kejser over Djævleriget. Hans næste gerning var at invadere menneskenes verden. Hans plan var at erobre den og herske suverænt over både over- og underverdenen. Men en mægtig djævleridder Sparda fik medlidenhed med menneskene og deres korte og flygtige liv. I spidsen for en oprørsstyrke overvandt han alle djævleherskerens hærstyrker, og til slut spærrede han kejseren inde i en forseglet grav.

Efter sejren forlod Sparda Djævleriget for at slå sig ned i menneskenes verden. Han giftede sig med en menneskekvinde og blev far til en søn, halv djævel, halvt menneske. Men vogt jer, mennesker. Efter 2000 år vil den forbandede Djævlekejser blive frigivet, og han vil vende tilbage for atter at invadere menneskenes verden. Spardas søn må beskytte os!"

Nogenlunde sådan står der i den store bog "Devil World History".

Og netop nu er det 2000 år siden at Sparda tæskede dæmonrumpe. Så nu er det tid til at finde sønnen og håbe på det bedste.


My name is Dante

I en stor amerikansk by bor Dante. Han ejer bureau som har til speciale at, øhm, skille sig af med mere eller mindre overnaturlige elementer.

Så dukker Trish op. Lige ned fra månen dumper hun og efter hun har prøvet at tage livet af ham, og vice versa så er de ligesom introduceret til hinanden. Så fortæller Trish at Mundus, det hedder Djævleprinsen, er ved at komme til magten på en fjern ø. Det må Dante stoppe da han overraskende er Spardas søn. Dette er simpelthen handlingen. God og ond, Hvid og Sort, temaet er klassisk.

Kan et spil med denne tynde handling virkelig fortjene mere end en bundkarakter?

Ja, skriger alle der har prøvet spillet. For hvad spillet ikke ejer i historie så ejer den det i coolhed og i fantastisk føring.

Kort fortalt så har dette spil nogle action sekvenser der for "The Matrix" til at ligne en time i pileflet! For selvom Dante er en ren ørn til at daske fjender i hovedet med et elektrisk sværd, så er han også ret skarp med håndvåben, og hvilke våben!

Min pistol, din pistol

Ved hans side har vi hans hjemmelavede revolvere Ebony og Ivory. Begge er specielle i den forstand at de aldrig, jeg gentager, aldrig skal genlade eller skifte magasin. (Det skal du for øvrigt ikke med nogle af våbnene, så nu er det slut med at lede efter ammunition!) Så i stedet for to sløve pistoler har du to potente våben der gør et maskingevær blød i knæene.

Men hans fjender er, ligesom Dante, nogle hårde negle så der er brug for mere ildkamp end to pistoler. Så på din færd finder du både en shotgun, en granatkaster, en såkaldt "needlegun" til undervandskamp og et mystisk dæmonisk våben kaldet Nightmare Beta. Så er du beredt, på at tæske dæmoner. Men heldigvis er der også lidt i posen til dem der ikke kan nøjes med almindelig ildkamp. For dem er der både Alastor, det lynende sværd, Ifrit-handskerne, nogle lækre og stilfulde fyre som sagtens kan sætte ild til både det ene og det andet, samt Sparda Blade! Dette våben er et dejligt sværd der nemt og smertefrit skiller alt ad.

Jamen, hvad med dem der har lyst til at forvandle sig til en djævel! Hvad med dem? spørger du nu sikkert, og svaret er enkelt. For når man har dræbt en fjende, eller bare skadet en så bliver ens "Devil Trigger" langsomt med sikkert fyldt op. Og når den er fuld, så ve den der giver dig problemer! Med et let og elegant tryk på L1 så bliver du enten en lynende eller en flammende djævel, alt efter hvilket våben du har. Som lynende djævel kan du hoppe op i luften og lade lynene regne ned over de tåbelige marionetdukker som vader rundt under dig. Ellers kan du med Ifrit-handskerne losse ildkugler efter fjenderne.

Hva' koster det?

Men for at det ikke skal være for nemt, så har du ikke alle disse færdigheder med det samme, du skal købe dem. "Nøøøj", tænker du sikkert, "såd'n et fireballattack er sikkert dyrt. Det koster sikkert 1000 kroner." Heldigvis har man ikke penge i spillet, men Red Orbs. Små sjælekugler som du kan bytte for de mere eller mindre livsnødvendige færdigheder. Og hvis du ikke har meget i liv, kan du købe nogle små tingester der hedder Blue Orbs som giver dig en lidt større healthbar. Eller hvad med nogle Vitality Stars? Små stjerner der fylder din healthbar med energi.

Hjernegymnastik så det batter!

For at det ikke er smadring af marionetter hele vejen igennem, så er der også nogle svære puslerier du skal klare. Disse er fænomenalt svære og kan nå astronomiske højder af "Placer skæbnehjulet på dets plads" og "Giv altret nogle seriøse hug, så det flytter sig".

Dette er ikke svære udfordringer for erfarende spillere, men giver en dejlig afveksling i dæmondræberierne.

Novra, det er ik' for børn!

Hvad for man når man blander alle disse fede ingredienser? Sværd, pistoler, granader og dæmoner?

Et utroligt underholdende spil, med masser af blod! For blodet sprøjter! Bare nogle skud og blodet står ud fra dæmonen. Og især kampen med Phantom giver anledning til masser af blodsudgydelser.

Så dette er nok et spil som små børn ikke skal spille, her skal man nok købe Tarzan Jungle ride, eller Jak & Daxter da de er mere børnevenlige.

Men erfarene (Læs: Ældre) spillere vil nyde spillet i fulde drag. De combos man kan lave, sværd pistol sværd lyn, vil få savlet til at løbe. Men glæden er desværre kort.

Hvad mangler der?

Dette spil kunne sagtens have fået en flot karakter. Materialerne er der, men det er udførslen det kniber med.

Du må endelig ikke tage fejl! Grafikken kører som smurt i olie, animationerne er gennemført og comboerne kan ikke kritiseret, men alligevel.

Manglerne ligger i den noget svage historie, i de alt for lette puzzles og i den alt for lave holdbarhed. Spillet er færdigt efter 2-5 timer og dette er alt for lidt! Ganske vist lukkes der op for nye og federe ting, som for eksempel Super Dante og spilmoden Dante Must Die, men alligevel. Man skal være hardcore hvis man gennemfører spillet igen og igen bare for at samle alle de røde orbs sammen, eller lige for at have gennemført submission nr. 9. Godt nok kan man så morer sig med at prøver at efterabe replikkerne med skotskaccent, men det er alligevel begrænset.Spillet er en kanon oplevelse, men det mangler de sidste nøk for at runde 10-tallet.Men disse ord burde du alligevel have i baghovedet når du skal købe spil næste gang.