X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Gran Turismo 3: A-Spec


Din helt egen racerkarriere

Som i de tidligere Gran Turismo, så er den klart sjoveste måde at spille GT3 på at spille en karriere. Dvs. du starter med en lille bunke penge, for dem skal du købe en bil og forsøge at tjene penge ved at vinde løb. For at kunne deltage i de bare lidt attraktive løb, skal du have et kørekort. Der findes flere forskellige, men man burde min. tage de to første før man begynder at køre løb.

Der findes rigtig mange biler i GT3, man kan dog godt se spillet er japansk. Der er klart flest japanske biler, og de er de klart bedst til prisen, i hvert fald i starten af spillet. En lille tip er, at du ikke skal købe ny bil ved første mulighed du får. Dine penge er meget bedre brugt på at tune din bil. Godt nok er det penge du ikke får igen når du sælger bilen, men de tjener sig med garanti ind via præmiepenge.

Køreglæde

Køreglæden i Gran Turismo 3 er helt fantastisk. Når du først går i gang med spillet, forsvinder timer og dage meget hurtigt. Det ene løb tager det andet, og pludselig har du vundet en serie. Du føler virkelig du opbygger en karriere indenfor motorsporten, og det er nok det faktum plus den store underholdning det er at køre løb i GT3 der gør, at spillet allerede nu er blevet et af de største PS2 hit overhovedet.

Har du en ven på besøg, vil I med sikkerhed også kunne få lang tid til at gå i selskab med 2-player delen af spillet.

Banerne er heldigvis blevet en del mere varieret end vi har set det i de tidligere Gran Turismo spil. Der er derudover virkelig kælet med detaljerne, og de er rigtig godt designet alle sammen.
Et lille kritikpunkt er AI’en, dine modstandere kører godt, dog ikke hvis du kører i den ”perfekte linie” der er på banen, for så kan de finde på at hamre ind i dig, det er lidt irreterende.

Ufattelig smukt!

Grafikken er kort sagt det bedste vi endnu har set på PlayStation 2! Næsten alle har set de flotte TV-reklamer for spillet, og de lyver altså ikke. Detaljerne og lyseffekterne er simpelthen ufattelig flotte. Dertil kommer det flydende tempo spillet foregår i. Banerne er utrolig gennemførte, og bilerne er suveræne. Man kan simpelthen ikke bruge nok rosende tillægsord om grafikken i Gran Turismo 3. Gengivelserne af løbene er en ægte lækkerbisken, og den fede varmeeffekt der er over asfalten virker som prikken over i’et. Dette spil er referenceklasse for PS21 Der er desværre også et lille kritikpunkt, når man kører lidt langsommere biler er der ingen fartfornemmelse.

Lyden er også helt fantastisk. Motorlyden er rigtig god, ikke noget med en hostende plæneklipper her! Hver bil lyder har sin egen lyd, og har man rodet med motoren giver det sig også udslag i en anden lyd. Sådan skal det være! Musikken er rock, og alle numrene er rigtig gode, og via de mange timer man bruger på spillet får man med garanti sangene på hjernen.

Konklusion

Gran Turismo 3 A Spec er alt hvad vi har kunne drømme om og så mere til! Super grafik, fedt gameplay og en lækker lyd gør Gran Turismo 3 til et ægte monster hit!

Gran Turismo 3: A-Spec (EU)
Anmelders vurdering
9/10

Gran Turismo 3: A-Spec   © Sony 2001   (PS2)    1/3 Gran Turismo 3: A-Spec   © Sony 2001   (PS2)    2/3 Gran Turismo 3: A-Spec   © Sony 2001   (PS2)    3/3