X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

PES4 Cup 2005


En kold weekend i starten af marts mødtes en håndfuld PES-spillere for fjerde gang for at afgøre, hvem der egentligt var bedst. Som de øvrige år blev der spillet både single og double samt en for-sjov mini-turnering i 4 mod 4.

Double Cup: Indledende kampe

Double Cupen blev afholdt fra lørdag middag, hvor alle syv hold blev sat til at møde hinanden i en liga-struktur. De fire bedste gik derfra videre til semifinalerne.

Holdene:

Naiera/Kristensen
The Mann/Vodka
Chrono/MxlMxller
Regn/Tazor
RJK/Fizban
HN/Frigo
Bateman/Backstabber

Turneringen startede hurtigt ud med en masse forsigtige uafgjorte kampe. Et enkelt hold, Chrono/MxlMxller, fortsatte denne stil og med deres ultra-defensive taktik med otte forsvarer og to angribere måtte de nøjes med uafgjort i 4 af de seks kampe. Med kun én sejr sluttede de på syv point og var dermed hurtigt for langt bagefter.

Fra starten så det ellers ud til, at The Mann/Vodka skulle blive prügelknäbe. Efter at have spillet halvdelen af deres kampe havde de optjent sølle et point. Det fortæller alt om ligheden, at de alligevel endte med at vinde puljen i den sidste kamp.

Den placering så ellers længe ud til at være en kamp mellem RJK/Fizban og Bateman/Backstabber, hvoraf førtsnævnte hele tiden var et skridt foran. Modsat tidligere år var der ikke rigtigt nogen lette ofre, og blot tre kampe endte med større sejre end to mål. Et par af disse var to gange 4-0 til RJK/Fizban over henholdsvis Naiera/Kristensen og Tazor/Regn.

Men selvom de to sidstnævnte par således levede livet farligt med en dårlig målscore, så var alt åbent helt frem til turneringens sidste kampe,
hvor altså kun Chrono/MxlMxller var ude. I den andensidste kamp var det alt eller intet mellem Tazor/Regn og HN/Frigo - Esbjerg-holdet havde igen i år bragt sig i en skidt situation på trods af at de efterhånden må være godt sammenspillet. Det blev dog også til en 3-1-sejr og avancement.

De fra baghjulet-kommende The Mann/Vodka var således i den krisesituation, at de skulle vinde den allersidste kamp mod førerholdet - og de eneste ubesejrede - RJK/Fizban for at gå videre. Med en sejr ville de dog vinde ligaen, og samtidig sende Naiera/Kristensen ud i mørket. Det blev en højdramatisk kamp med udvisning og hele syv mål. The Mann/Vodka trak det længste strå med 4-3, selvom de kun havde halvt så mange chancer som modstanderne.

Ligakampe:

Naiera/Kristensen-The Mann/Vodka 3-3
Chrono/MxlMxller-Regn/Tazor 0-0
RJK/Fizban-HN/Frigo 1-1
Bateman/Backstabber-Regn/Tazor 3-1
Naiera/Kristensen-HN/Frigo 1-2
Chrono/MxlMxller-RJK/Fizban 2-2
The Mann/Vodka-Regn/Tazor 0-1
Bateman/Backstabber-Chrono/MxlMxller 1-1
RJK/Fizban-Naiera/Kristensen 4-0
HN/Frigo-Bateman/Backstabber 2-3
The Mann/Vodka-Chrono/MxlMxller 1-6
Regn/Tazor-Naiera/Kristensen 1-1
RJK/Fizban-Regn/Tazor 4-0
Chrono/MxlMxller-HN/Frigo 1-1
Naiera/Kristensen-Bateman/Backstabber 2-1
The Mann/Vodka-HN/Frigo 2-1
RJK/Fizban-Bateman/Backstabber 1-1
Naiera/Kristensen-Chrono/MxlMxller 4-3
Regn/Tazor-HN/Frigo 1-3
The Mann/Vodka-Bateman/Backstabber 2-0
RJK/Fizban-The Mann/Vodka 3-4

Slutstilling:

1. The Mann/Vodka 10 12-14
2. RJK/Fizban 9 15-8
3. HN/Frigo 8 10-9
4. Bateman/Backstabber 8 9-9
5. Naiera/Kristensen 8 11-13
6. Chrono/MxlMxller 7 13-8
7. Regn/Tazor 5 4-11