X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Introduktion


Q: Hvad er Handel?
A: Handel består af en række købs- og salgsannoncer med spilrelaterede varer, som alle kan se. Registrerede brugere har mulighed for at oprette deres egne annoncer, at stille spørgsmål og byde på salgsannoncer, samt at kontakte sælgere og købere.

Købsannoncer fortæller hvilken vare den enkelte køber ønsker. Det er muligt at kontakte køber per besked og aftale nærmere.

Salgsannoncer fortæller hvilken vare den enkelte sælger ønsker at sælge eller bytte væk. Spørgsmål til varen kan stilles til sælger med funktionen hertil, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår andetsteds. Bud kan afgives i kroner, som inkluderer levering.

Selvom der kan bydes på salgsannoncer, er de ikke nødvendigvis at betragte som auktioner. Det er udelukkende sælger der bestemmer hvornår og til hvem, der skal sælges. Normalt har sælger dog opgivet en pris, hvormed man også kan forvente at købe varen, hvis man har budt dette og ingen har budt mere. Sælger kan altid udløbe en annonce, ligesom den kan forlænges.

Hvis sælger har markeret at der kan byttes, må der stilles forslag til byttehandler med spørg-funktionen. Som udgangspunkt bør der dog kun foreslåes byttehandler af den type, som sælger har efterspurgt direkte i annoncen eller som det fremgår af dennes ønskeliste. Man bør kun foreslå byttehandler af så vidt muligt tilsvarende værdi.