X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Age Of Empires II: The Age Of Kings


Nu er det tid til at gå tilbage i tiden, langt tilbage i tiden, tilbage til: ”The Age of Kings”. Tilbage til en tid, hvor krig var noget der blev kæmpet mænd imellem, og koner og børn var trygge derhjemme. Tilbage til en tid, hvor den stærkeste vandt og tog det han ville. Tilbage til den tid, hvor verdenen blev regeret af konger! Tilbage til “The Age of Kings”!

Som det nok er gået op for de fleste, skal vi nu se nærmere på Age of Empires 2: The Age of Kings. Denne titel er en af årets mest ventede, og derfor også en af dem folk har haft størst forventninger til. Og jeg kan allerede nu afsløre, ventetiden har ikke været forgæves!

Spillet starter med en flot intro, der viser et slag i gammel tid. Vældig morsomt, men det har ingen betydning for spillet. Men det skaber da lidt stemning, og havde den ikke været der, så havde jeg nok brokket mig over det.

Derefter toner der en flot menu frem på ens skærm. Man ser en gammel by, hvor knapperne så er placeret inde i. Fin idé.

Hvad går spillet ud på?

Hvis der skulle være nogen der ikke ved hvad Age of Empires går ud på, så kan jeg nu kort fortælle det. Spillet foregår i realtime, dvs. der er ikke noget turbaseret. Ellers kan spillet bedst beskrives som en blanding af WarCraft og Civilization. Du starter som oftest med et par mænd, arbejdere, og så skal du samle ressourcer, så du kan udvide din civilisation. Når du har samlet tilstrækkeligt guld, sten etc. kan du gå videre til den næste tidsalder. Derudover kan du bygge alt lige fra primitive soldater op til avanceret katapulter og store krigsskibe. Og her bliver betegnelsen, ”at blive bombet tilbage til stenalderen” ret aktuel.

Age of Empires 1 foregik tilbage før romerriget, så kom udvidelses pakken ”Rise of Rome”, hvor du kunne spille som det flotte romerrige. I Age of Empires 2 foregår handlingen efter romerrigets fald. Dvs. du spiller i middelalderen, derfor undertitlen Age of Kings.

Mulighederne er der mange af!

Microsoft har i denne udgave af Age of Empires lavet en kampagne hvor man lærer spillet at kende. Den er meget sjov, men for folk der bare har spillet lidt Age of Empires 1, så er den alt for nem. Man opdager dog, at grafikken er blevet meget flottere, og at der virkelig er kommet mange forbedringer. Men i de andre kampagner får selv de mest rutinerede spillere virkeligt sit at se til. Men det sjoveste er dog næsten random map. Her kan man enten spille en normal 1on1 eller spille mange nationer mod hinanden, og man skal så også indgå alliancer.
Det sjoveste er dog multiplayer. Dette spil er som skabt til flere mand, det skal kort sagt prøves!

Grafikken… Er der noget nyt?

Spillet foregår stadig i 2D, og der er ingen muligheder for at se noget i 3D. Dvs. det er det klassiske RTS (Real Time Strategy. Betegnelsen for Command & Conquer, Star Craft, Age of Empires mm.) look. Nogen mener, at det er for gammelt, men jeg mener det holder for vildt! Spillet kan køre på en Pentium 166 MMX, så alle kan være med. Husets 2. computer kan måske også være med, og så er der dømt netværk! Men tilbage til grafikken. Microsoft var godt klar over, at dette spil ville blive kaldt ”Bare en udvidelses pakke”, hvis de ikke lavede noget revolutionerende med grafikken. Det har de så gjort. Spillet er blevet meget mere detaljeret. Det har medført, at man nu skal køre spillet i mindst 800*600. Og spillet understøtter derudover også 1024*768 og 1200*1024. Sidstnævnte er det mest anbefales værdige, da man så kan overskue det største område. Men den kræver også lidt mere end en Pentium 166. Som du kan se på screenshots’ne, så er spillet stadig Age of Empires, men i en meget forbedret udgave. Desværre er der ikke gjort noget ud af animationerne når folk arbejder. De står og hugger ud i luften, og så vælter et træ! Det kunne have været lækkert, hvis de ramte træet, og der fløj træstumper om ørene på dem. Et andet eksempel når man bygger en bygning, så står folk og arbejder på et fundament, og så pludselig er den færdig! Her kunne Microsoft godt være blevet inspireret af Blizzards WarCraft og StarCraft. Her er der mange flere stadier for en bygning før den står færdig. Det har ikke den store betydning, men det forhindrer Age of Empires 2 at score absolut topkarakter.

I RTS spil er det altid et problem, at man ikke kan se sine mænd når de f.eks. er bag bygninger. Det er løst i AoE2, her ser du nemlig et blåt omrids af mændene igennem bygningen! Smart fundet på, Microsoft!

Lad os nu tage lyden. Den er der ikke så meget at sige om. Den er stadig rigtig god, og frembringer den rigtige stemning. Det er dog bare en række MP3 filer der bliver afspillet. Men stemmerne, og baggrunds musikken er rigtig godt valgt. Hver kampagne indledes også med en briefing der sætter sindet i kog, og gør, at man kæmper 100% for den nation man spiller.

Konklusion, holder det i længden?

JA! Spillet virker utrolig langtids holdbart, og det gør at det må være et af årets bedste spil indtil videre. Mulighederne for kampagner, og selvfølgelig også random map og multiplayer gør det virkeligt langtids holdbart, ingen tvivl, dette spil er et must!

Age Of Empires II: The Age Of Kings
Anmelders vurdering
9/10

Age Of Empires II: The Age Of Kings   © Microsoft 1999   (PC)    1/3 Age Of Empires II: The Age Of Kings   © Microsoft 1999   (PC)    2/3 Age Of Empires II: The Age Of Kings   © Microsoft 1999   (PC)    3/3