Excalibur 2555 A.D.

Historie/Plot

Vi skriver det herrens år 2555. Jorden er blevet ramt af en stor sten fra rummet, og jordens befolkning er søgt under jorden. Her har de dannet "byer", bestående af rum forbundet af et kolossalt netværk af gange. Katastrofen har ikke ændret folks mentalitet, og fået dem til at arbejde sammen på tværs af sociale skel. Næ, nej! Ikke så snart var de kommet under jorden, før nogle syntes at de var for gode til at være sammen med de andre, så de gravede sig lidt dybere, og lavede deres helt eget netværk af gange og rum, hvortil "det jævne folk" ikke havde adgang. Her udviklede de en højeree kultur, og fik, på trods af deres position dybt nede i jorden, adgang til flere goder end det afskum, de havde efterladt på 1. Sal.

For en enkelt fyr, var det at være medlem af herrefolket bare ikke nok - han ville videre, han ville være mere, han ville være størst!!!!!!! Han måtte bruge magi, han havde brug for noget, som folk havde respekt for - noget som havde overlevet tidens tand, noget som havde givet inspiration til historie på historie, som repræsenterede styrke, besad overnaturligt kræfter, indgød frygt hos fjender, som gav MAGT! Der var intet alternativ Kong Arthurs egen smørrebrødskniv. Sværdet EXCALIBUR!!!

Der var godt nok lige den lille detalje at han skulle et par tusind år tilbage i tiden for at hente det, så han byggede en tidsmaskine, hoppede tilbage til Kong Arthurs slot og således gik det til at Excalibur, det stolte sværd, pludselig ikke bare befandt sig midt i en stor sten, men midt i jorden anno 2555. Han bruger nu Excalibur til at underlægge sig hele de sørgelige rester af jorden. (Jeg aner ikke hvordan). Men han havde ikke læst sine illustrerede klassikere grundigt nok.. for han havde glemt at regne med troldmanden Merlin.

Merlin bruger sine hæderomspundne evner til at skabe et hul i tidsstrømmen, vel at mærke uden strøm, og sender en ung pige gennem det. Hendes mission (og din) er nu at finde vej gennem de tre gangsystemer, og finde Excalibur. Kun på denne måde kan jorden frelses fra herremandens tyranni.

Spillet

Lad os begynde ved grafikken - den er for såvidt god. Selve texturene er faktisk flotte, de varierer fra en rigtig dunkel brun klippevæg med mos, til trævægge og ornamenter i en kirke, og videre til blanke metalvægge med computerudstyr og alskens højteknologisk udstyr som der endnu ikke er fundet navne til - meget stemningsfuldt. Desværre ændres opbygningen af rummene næsten ikke, så man får til sidst fornemmelsen af rende ind og ud af den samme scene, hvor kun kulisserne og møblementet ændres. De forskellige væsener man møder på sin vej, er da også ok. De er også godt varierede, store røde skorpioner, de obligatoriske skeletter og zombier, samt rigtig grimme gutter med køller, og til slut rigtig seje fyre med rummasker og lasergeværer.

Grafikken kører også enormt godt - programmørerne har valgt at lade playstationen koncentrere sig om ét rum ad gangen. Dvs. at nå man går gennem en dør, skifter billedet og lader alt bagude blive sort, så cpu'en ikke behøver at bruge tid på at beregne det. Dog kan man syntes at de måske er hoppet over hvor gærdet er lavest ved kun at lave det i et plan. Der er små jordknolde, men man kan ikke løbe over dem, kun udenom.

Én ting kommer man dog ikke udenom når vi taler grafik. Synsvinklen er den samme som i Tomb Raider, man ser en pige, Beth, bagfra og styrer hende rundt ligesom silden Lara Croft (man kan også benytte systemet med skiftende kameravinkler som i Resident Evil, men det er ikke en god idé her). Men hvor de fleste fyre sikkert vil sige at Lara er et stort plus for Tomb Raiders, er Beth et håbløst tilfælde - Uha, som hun er grim! Ikke bare som polygonfigur, men også i opstartsbilledet hvor man ser hende forfra. Intet under, at Merlin valgte at sende hende 2000 år frem i tiden.

Musikken er der ikke så meget at skrive om, den er ok. Hvis spillet havde haft stemning havde musikken sikkert været med til at fremhæve den, men det har spillet ikke. Lydeffekterne er også ok, der er ikke så mange forskellige, men de virker som de skal.

Gameplayet!!! Uuuuh - jeg skal fortælle jer om gameplayet! Spillet går hovedsageligt ud på at løse forskellige opgaver, og derved få nøgler, trylleformularer og div. andre objekter som kan hjælpe dig på din færd gennem underverdenen. Men de opgaver man skal løse, er bare så dræbende kedelige! Producenterne har ikke haft skyggen af fantasi. Man kommer hurtigt til at føle sig som "grønt bud" for de underjordiske. Man møder en såret mand, som beder en om at finde en nødhjælpskasse til ham. Den får man af en anden mand, hvis man først lige gør ham en tjeneste. Når man så kommer tilbage med kassen, sender manden dig så videre til en anden mand, der skal bruge noget andet, som du får fra en tredje mand, hvis du bare lige gider at gå til en fjerde mand, som sender dig videre til en femte mand. Trivielt som bare!

I starten er der dog lidt idé i det, man hjælper folk i nød. Gør en masse gode gerninger - men så løber producenterne også tør for idéer. Snart finder man sig i at blive sendt ud efter en hammer, som en fortvivlet bedemand har fået stjålet. Senere kommer man ind i et klasselokale, hvor en panisk lærer forklarer dig, at han ikke kan undervise sine elever, fordi han er løbet tør for tavlekridt. Dum som du er kaster du dig videre ud i malstrømmen af skydegale robotter og zombier, for at finde lidt kridt til den stakkels mand - "A mind is a terrible thing to waste"!

En anden ting er brugen af objekter: istedet for nøgler, amuletter, svovlsten og andre brugbare ting kunne man ligeså godt have brugt vingummi. Man kan alligevel ikke med logik regne med hvad de forskellige ting kan bruges til. Medaljoner kan gøre det ud for nøgler, og sten kan blive ingrediens i en magisk "potion". Man føler sig hensat til de gode gamle commodore 64 - dage, hvor hensigten helligede midlet, og intet var umuligt. Kan I huske det? "Insert horse into keyhole", "you insert the horse in the keyhole and turns, the door opens". Der var ingen grænser for objekters anvendelsesmuligheder. Men dengang virkede det. Det gør det bare ikke her. F.eks. skal man for at få et såkaldt "spell of shadows", blande en paddehat med en kranium! HVORDAN GØR MAN DET??? DET KAN MAN BARE IKKE! Plat, siger jeg bare! Det er bare ikke til at leve sig ind i.

En anden ting som gør det svært for spilleren at leve sig ind i miljøet, er at det er så forvirrende. Der er idé i at man efterhånden som man bevæger sig ned i jorden, møder tegn på en mere og mere udviklet civilisation, men igen er designerne ikke tro mod deres eget plot. Ganske vist kommer der efterhånden mere elektronisk isenkram. f.eks. hænger der et sted gnistrende elektriske ledninger ned fra loftet, men i rummet ved siden af, finder man så et fuldstændigt uudviklet rum, som virker som om det hører til i en hel anden verden. Skrupforvirrende.

For at samle trådene, kan jeg desværre ikke, trods god vilje, få mig selv til at anbefale Excalibur 2555. Spillet er kedeligt. Der er ingen overraskelser, og den evige renden rundt efter objekter bliver bare for triviel. Grafikken er ok, men da der overhovedet ingen niveauforskel er, og rummene er så ens i deres opbygning som de er, bliver man hurtig træt af at se på den. Plottet er helt af skoven til, og da man ikke rigtig kan forstå miljøets opbygning, er det også praktisk taget umulig at leve sig ind i det, og på den måde få noget ud af spillet.

Spar pengene, og vent på Tomb Raiders 2 eller Resident Evil 2.