50 Cent: Blood On The Sand

Kunne det ikke være fedt hvis Blood on the Sand var en blanding af Gears of War og GTA IV?! Det er så ikke, men spillet låner til højre og venstre og slipper ikke rigtig godt fra det.
Du er Curtis Jackson a.k.a. 50 Cent, og du har netop afholdt din sidste koncert i et ikke nærmere specificeret, men tydeligvis mellemøstligt-inspireret, land. Da du får dit honorar udbetalt, i form af et menneskekranie med indlagte diamanter, som derefter bliver stjålet, går den vilde jagt.

Da jeg første gang hørte om ’50 Cent: Blood on the Sand” tænkte jeg, at det nok var et spil hvor Curtis skulle ned og skyde irakere, talibanere eller andre fjendebilleder og dermed være med til at højne moralen hos de udsendte tropper og ikke mindst blandt dem der er ladt tilbage. Der var helt sikkert basis for et spil der kunne rode op i alt det politisk korrekte/inkorrekte som følger med, når verden går i krig.

Men nej, her er blot tale om en banal gangster-historie og modstanderne kunne lige så godt være russere, islændinge eller guds-elskende amerikanere med hang til det kriminelle. Der er intet i historien der gør at den absolut skal forgå i Mellemøsten, det kunne lige så godt have været på Mars.

Og nu vi er ved historien, så lad os bare få det ud af verden med det samme, for den er rigtig tynd. Faktisk er der væsentlig bedre og mere sammenhængende historie i Pac-Man eller Space Invaders. På samme måde er dialog og personbeskrivelse i bedste fald karikeret eller ikke-eksisterende.

Det hele virker bare som et påskud for at Curtis kan få endnu et spil, hvor han kan skyde folk. Og den virker, altså skyde-delen. Her lånes det bedste fra spil som f.eks. Gears of War. Tredje persons synsvinkel – tjek. Muligheden for at skjule sig bag mure, kasser osv. – tjek. Muligheden for at skyde mens man er i dækning – tjek. Mulighed for at spille med en ven over nettet, eller få maskinen til at styre din makker – tjek. Udviklerne har tilsyneladende har listen fremme og

krydset af efterhånden. På samme måde er der det obligatoriske afsnit som kører på skinner, i dette tilfælde i en helikopter og den lige så obligatoriske biljagt. Desværre har de ikke været i stand til at putte sjæl i det, så det ender som stive og papagtige kopier af hvad der virker godt og opfindsomt i andre spil.

Også nærkamps-systemet er noget underligt elendigt noget, hvor du skal trykke på en knap på det rigtige tidspunkt for at slå din modstander. Jeg ved godt at den slags QTE (Quick Time Events) er populære. Men det stinker her! På samme måde er der en del boss-kampe, men de består alle i at man skal skyde en helikopter ned… en gang er fint… tre eller flere gange er kedeligt.

Det er faktisk rigtig synd, for der er én ting der virker i Blood on the Sand og det er ildkampene. Det er rigtig sjovt at skyde til højre og venstre og nakke så mange fjender man kan. Spillet belønner dig med point og multiplikatorer, når du mejer modstanderne ned i hurtig rækkefølge, som i de bedste vertikale og horisontale skydespil. Pludselig bliver det ikke et spørgsmål om at komme igennem de enkelte baner, men om at gøre det så effektivt som muligt. Og det er også det der måske vil få dig til at vende tilbage, for at slå din egen high score.

Så det er ret sørgeligt at vi her har et spil, hvor kernen af spillet er rigtig god og underholdende, men hvor alt pynten bare er billig sukkerstads.
Spillet giver som nævnt mulighed for at spille via nettet med en ven eller en vildt fremmed. Det sidste kan, som i så mange andre spil, afbefales.

Grafikken er pæn uden at overanstrenge maskinen. Musikken består naturligvis af 50 Cents egne ufarlige hip hop pop numre, men du kan heldigvis vælge dem i instrumentale udgaver eller selv lave din egen playlist og det trækker op.
Det kunne have været en klassiker, men som det står lige nu, vil jeg anbefale at du venter til spillet kommer på tilbud og øver dig med Kane & Lynch, Army of Two eller Gears of War.