X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Family Party


Jeg ved ikke, om du har det ligesom mig, men når jeg til et spils pris kan få ’30 great games’, bliver jeg en smule mistænksom. I Family Party har du også en god grund til at være mistroisk.
For hvis jeg skulle navngive spillet, ville det nok nærmere hedde – ’Family Games – 30 great reasons we don’t live forever’.

Masser af spil
Der er 30 spil. De er alle konkurrencer, hvor du konkurrerer mod tre andre, der enten er kontrolleret af dine venner/familie/naboen eller computeren.
Du har to spil muligheder. Challenge – hvor du og dine modstandere skal igennem fem forskellige tema baserede udfordringer eller Battle, hvor du selv kan vælge fem konkurrencer.

Spillene er ekstremt simple. Det kan for eksempel være forskellige løbebaner, som ikke er specielt lange eller udfordrende. Eller bare de helt super kedelige, som for eksempel ’Inner Clock’, hvor du skal trykke på A-tasten, når du tror, de er gået 10, 20 eller 30 sekunder.

Eller hvad siger du til ’The Double Flag’, hvor du skal holde to flag op i luften på det rigtige tidspunkt alt afhængig, hvilket flag en stemme siger, du skal holde op. Jeg ved godt, hvad jeg siger – godnat. Der er en grund til, at tovtrækning kun var på det olympiske program frem til 1920…


Rystende kontrol
I et spil, hvor du det meste af tiden skal ryste med wii-moten og trykke på A- eller B-tasten, er det svært at tro udviklerne kunne lave en dårlig styring. Men det er lykkedes dem alligevel. For i stedet for at
ryste wii-moten fra side til side, når du skal løbe, har de valgt, at du skal ryste den op og ned.
Det er sådan set også ok, havde det ikke været fordi du ofte skal kombinere det med at trykke på A-tasten. Det er et problem i for eksempel hækkeløb, hvor du skal hoppe over hækkene med A-tasten og bruge B-tasten til at bryde igennem nogle papirvægge.
Her er det svært at undgå at ramme A-tasten på det forkerte tidspunkt, fordi du skal ryste op og ned i stedet for fra side til side. Det problem er der i næsten alle konkurrencerne, hvor du skal løbe.

Bedst til fire
Hvis du skulle have fået Family Party i en gave, som ikke kan byttes, og hader resten af familien, er det mest optimalt at være fire spillere, når I skal tortureres med spillet. For af en eller anden grund (sikkert dovenskab) syntes udviklerne det er fedt at dele skærmen op i fire dele, lige meget hvor mange menneske spillere, der er med.
Skulle du gå hen og vinde en konkurrence og kun have computermodstandere, skal du også tvinges til at se dine modstandere blive færdige med deres konkurrence.

Family Party – 30 Great Games er nemt at gå til, hvilket er det eneste positive, som jeg kan sige om det. Alle kan være med, men det kan de fleste også i ’sten, saks, papir’, men det gør det jo ikke til noget, som du gerne vil have på din Wii.
Der er dog lidt at grine af. Spillets cursor skal ligne en metalhånd – personligt syntes jeg det ligner en pakke smøger i stedet. I et familiespil – hvad tænkte de dog på…

Family Party (EU)
Anmelders vurdering
3/10