i situationer hvor man umiddelbart mener at man skulle kunne flyve op til et bestemt punkt, men fordi at spillet konstant skifter mening om hvor højt man må flyve, betyder det at man til tider desperat prøver at flyve over en mur, mens spillet i virkeligheden vil have en til at kravle op af væggen. Sådanne situationer skaber utrolig stor frustration igennem spillet, og det bliver ikke bedre når man skal kæmpe med spillets til tider ulogiske gåder, som ikke er specielt godt forklaret.
Men udover gåder og det klassiske platforms gameplay, så er Dawn of the Dragon meget fokuseret på kamp-aspektet. Igennem spillet vil Spyro og Cynder optjene erfaringspoint, som kan bruges på at opgradere fire former for magiske angreb. De magiske angreb er en stor del af spillets mekanik, og ikke mindst de mange kampe man skal igennem, så erfaringspointene skal bruges med omtanke. Kampsystemet er udover de magiske angreb, fokuseret meget på at svinge så hårdt med Wii fjernbetjeningen som overhovedet muligt, og det er først til sidst i spillet at der bliver stillet krav til at man skal gøre andet end at svinge med fjernbetjeningen, og det skaber en ubehagelig spiloplevelse, da man som spiller ikke før er blevet opfordret til at gøre brug af kombinationer eller decideret strategi i spillet og det kan blive kilden til stor frustration i spillets sidste baner.
Visuelt er spillet ikke specielt flot. Det ser ud som en nedgraderet udgave af spillet på de stærkere konsoller, og der bliver intet gjort for at drage nytte af Wii’ens indmad og det er tydeligt at spillet blot er den samme udgave som Playstation 2 versionen, bare med ny styring. Men udover den generelt skuffende grafik, så er lydsiden heller ikke noget specielt. Både det danske og engelske stemmeskuespil er uengageret, og lydeffekterne er uden større effekt. Soundtracket byder til gengæld på nogle storslåede og episke stykker musik som hjælper med at give en god følelse af at man er den udvalgte der skal redde alt og alle. Dog kan den udmærkede musik ikke overskygge den generelt underproducerede lydside.
Dawn of the Dragon er en underlig størrelse. Det prøver at fremføre en mere voksen og seriøs historie, mens det prøver at tilbyde et lettilgængeligt gameplay der er gearet mod det yngre publikum. Spillet formår ikke at hæve sig over middel niveauet, men spillet er heller ikke direkte forfærdeligt, og det gør det til en middelvejsoplevelse der ikke er noget specielt.