Ready 2 Rumble Revolution

Ready 2 Rumble er egentlig en gammel traver på spilmarkedet, med rødder tilbage til Segas Dreamcast. Dengang var alene den grafiske præsentation nok til at overvælde de fleste, på trods af at spillet i sidste ende ikke var meget andet end en forsimplet omgang boksning med sjove personer.

Denne gang er det dog AKI der tager fat i serien, og igen-igen gang er det Nintendo Wii der får æren af at være vært til endnu en omgang formålsløs viften med Wii-moten.

Ret skal være ret - det oprindelige Ready 2 Rumble var, på trods af at være et ganske simpelt spil, faktisk ret underholdende. Klassiske figurer som Afro Thunder og The Bear var med til at give spillet stor personlighed, og styringen var simpel og lige at gå til.
Hvad sker der så når man fjerner alle disse elementer, erstatter Afro Thunder med dårligt udførte parodier på kendte, og skifter simple knappetryk ud med lidt viften frem og tilbage? Lad mig give dig et praj: katastrofe!

Den største salgsargument for Ready 2 Rumble Revolution, skal nok findes i udvalget af figurer. Her finder man blandt andre Syphon Cruel - en abelignende udgave af Idols-dommer Simon Cowell, Mosh Deckham - en skræmmende skarpskåren David Beckham, samt en version af David Hasslehof så langt fra virkelighedens verden, at jeg endnu ikke er helt sikker på at det virkelig er The Hoff der gøres grin med.

Her har vi i virkeligheden fat ved selve problemets kerne - bokserne ligner simpelthen ikke de berømtheder de parodierer. At de tilmed absolut ingen personlighed har, er naturligvis heller ikke med til at trække det samlede indtryk op - faktisk er meget af det grafiske design relativt skræmmende. Personerne ser decideret underlige ud, tilskuerne er repræsenteret i hovedpinefremkaldende 2d, og den eneste virkelighedstro person er speakeren Michael Buffet - og hans realistiske udseende passer virkelig skidt ind i den resterende grafiske stil.

Således spillets helt store gimmick, og over til de virkelige problemer - den forfærdelige styring. Wii Boxing var i sig selv ikke en helt vellykket implementering af motion control i et boksespil, idet slagene virkede lidt for tilfældige. I det mindste forstod Nintendo dog logikken bag det faktum, at spilleren er nødt til at se sin digitale repræsentation over ryggen for logisk at kunne afgive slag i samme retning. Dette faktum overser Ready 2 Rumble fuldstændig, idet spillet viser kampen fra siden som i Fight Night. Da man som spiller samtidig skal rette slag ind mod skærmen, giver dette absolut ingen mening.

Heldigvis gør det ikke den store forskel hvordan man slår, for spillets registrering af input er helt håbløs. Dette resulterer i en spiloplevelse, hvor man ofte ser sig nødsaget til at vifte febrilsk med armene, for i det mindste at udrette noget.
Havde spillet indeholdt muligheden for i det mindste at kunne skifte motion control ud med knappetryk, kunne spillet sandsynligvis have været forbedret markant. Man skulle naturligvis stadig udholde de håbløse karikaturer, den skræmmende grafik og en forsimplet gengivelse af boksning.

Jeg husker Ready 2 Rumble på Dreamcast som et underholdende og flot spil, der gav mig en del timers god underholdning. Naturligvis var der ikke tale om det dybeste og mest tilfredsstillende bekendtskab, men mindre kunne også gøre det på en konsol så grafisk fremsynet som Dreamcast var.

På Nintendo Wii virker det til at AKI har taget alle de problemer der gennem tiden har været med Nintendo Wii - inferiør grafik og håbløs styring - og i stedet har gjort disse problemer til Ready 2 Rumble Revolutions centrale kernekompetencer. Umiddelbart ikke det klogeste valg man kunne foretage sig...