The Conduit

Skydespil er mere undtagelsen end reglen på Wii. Jeg havde derfor for alvor glædet mig til The Conduit, der er udskreget til at være det mest avancerede skydespil til dato på Wii’en. Spillet er blevet gejlet op til udgivelsen, som værende en innovativ fornyelse, ikke bare på Wii’en, men for hele genren. Det lyder jo lovende, så lad os se om profetierne holder stik.

Du har rollen som Secret Service agenten Michael Ford, der efter at have reddet præsidentens liv, bliver udvalgt til at finde ud af, hvad der foregår i Washington D.C. Byen har oplevet nogle mystiske terroristangreb og en ny ukendt sygdom lægger gaderne øde.
Da præsidenten bliver forsøgt myrdet af nogle af sine egne Secret Service agenter, bliver Washington evakueret, imens du undersøger, hvad der egentlig foregår. Herfra tager historien sin gang med et ikke særligt originalt plot, som jeg ikke skal afsløre her.


Det bedste ved The Conduit er uden tvivl styringen. Du bruger remoten til at sigte med og skyder med B-knappen, imens du flytter dig rundt med nun-chucken. Det er set før, men ud over at sigte, kan du også låse dit mål fast med Z-knappen. Det er en fordel, da remoten ikke altid er specielt nøjagtigt – et problem der forhåbentligt bliver en saga blot, når flere spil begynder at understøtte den nye Wii MotionPlus.
Hvis du er utilfreds med kontrollen, har du mulighed for selv at konfigurere din egen opsætning. Det er måske ikke set før i et Wii spil, men det er mere eller mindre standard på de konkurrerende konsoller.


Spillet foregår som nævnt i Washington D.C. Det betyder ikke, at du skal glæde dig til at skyde dig igennem gaderne imellem alle de berømte seværdigheder. Langt de fleste baner foregår indendørs og er opbygget som lange korridorer bestående af grå og brune nuancer.
Med andre ord er her tale om noget af det mest kedelige banedesign, som vi har set længe. Det bliver ikke bedre af, at flere af banerne nærmest virker som om de er kopieret – åbenbart for at sikre os en halv-monoton oplevelse.
Flere steder skal du passere en speciel lås på dørene for at kunne komme videre. Til dette har du et All Seeing Eye (ASE). Med den skal du lyse på væggene i den gang, hvor du står, for at finde to røde prikker. Når du har

aktiveret dem, åbnes døren. Det kan kun være lavet for at trække tiden ud, for der er ingen puzzles, der skal klares i forbindelse med det eller en boss, der skal nedlægges, for at få udleveret en nøgle.
Din ASE kan også bruges til at finde miner med og afsløre tekster på væggene, der afslører mere dybde i den tynde historie. Men det er mest af alt tidsfordriv og ikke elementer, der forbedrer din spiloplevelse.

Dine fjender har absolut ingen eller minimal kunstig intelligens. De tager kun dække, hvis det tilfældigt kommer i vejen for dem og ellers løber de altid direkte imod dig. I stedet for hjerne til dine fjender har udviklerne i stedet valgt det gamle trick med at lade masser af fjender spawne igen og igen.
I de fleste baner kommer der masser af aliens imod dig ud af forskellige portaler. Nogle portaler kan ødelægges, men i andre tilfælde er de for store til at smadre og her må du vente på, at et stort antal fjender er kommet ud og blevet nedlagt, hvorefter du kan gå videre i spillet.
Animationerne ligner noget fra de gamle Doom dage, hvor alt var i 2D. Der er ikke mange variationer og så oplever du konstant, at animationerne nærmest går i stå, så fjenderne stift moonwalker hen over gulvet. Det er selvfølgelig godt timet, at ære Michael Jackson i sine spil i disse dage, men det uhyggelige er, at spillet var færdigudviklet inden kongen af pop døde. Derfor må jeg naturligvis stille spørgsmålet – har SEGA noget med Michael Jacksons død at gøre?

The Conduit har en online multiplayerdel, hvor du kan spille sammen med op til 12 andre spillere. Der er tre forskellige modes, der selvom de har fået andre navne, er variationer over Deathmatch, Team Deathmatch og Capture the Flag.
Udviklerne har inden udgivelsen været meget stolte af deres multiplayer i spillet. Men det er efter min mening kun udtryk for at Wii-spil har været håbløst bagud, når det handler om online features. Multiplayer-delen er og bliver på begynder-niveau og nærmest pinlig efter nutidens standarder.
Men det kendetegner i det hele taget spillet, at det alene er et af de bedste skydespil på Wii’en af den simple grund, at der ikke er mange gode shooters til konsollen. The Conduit skubber nærmere shooter genren et skridt tilbage end et skridt frem.