Spawn: In The Demon's Hand

Ingen ringere har nu endelig gjort Todd McFarlanes Spawn-univers til en realitet på en værdig konsol, og det er faktisk gået hen og blevet ikke så ringe endda. Hvem er så denne Spawn (udtales "spårn")? Kender du tegneserieforfatteren Todd McFarlane behøves der ikke at afsløres mere. Til jer andre lyder historien kort fortalt således: Al Simmons, elitesoldat og statsansat snigmorder, er efter sin død vendt tilbage til jorden som en "Spawn" (satans yngel), en alt andet en frivillig officersaspirant i Satans hær. Al og hans røde kappe, som aktivt beskytter ham mod enhver fare, slog sig ned i New Yorks værste slumkvarter, hos byens fattigste tabere. Og lige siden har Al/Spawn kæmpet for at gense sin kone, Wanda, finde sin morder, forsvare sig mod politi og gangstere, hjælpe sine venner, flygte fra engle og djævle, og få orden i sine egne forvirrede tanker. Generelt handler Spawn om kampen mellem gud og helvede, hvor Al/Spawn er en forvirret soldat fra Helvede, og gået undercover på Jorden. Han er ikke en decideret ond fætter, da han tager sig af de hjælpeløse, men opfører sig også ofte som en hensynsløs selvtægtsmand ved brutalt at slagte diverse seriemordere og andet afskum på Jorden. Flere fra den "onde" og overnatulige verden, mener derfor, at Spawn er en forræder, da han stadig inderst inde har et gavmildt hjerte, og ikke ønsker at volde nogen ondt. Malebolgia/Satan sender adskillige krigere efter Spawn for at gøre det af med ham, men uden held.

Spawn er uden tvivl McFarlanes mest ambitiøse værk til dato. Han har tidligere været tegner på bl.a. Marvels Edderkoppen, og fik hurtigt en imponeret fanskare af læsere. Hans "streg" i tegneserien var utroligt detaljeret og dynamisk, men til tider også meget uoverskuelig, hvilket netop gjorde, at McFarlane samtidig fik en masse kritikere på nakken. Han var nemlig ikke specielt god til at tegne ansigter. En fotomodel i tyverne fremstod ofte på papiret, som en der havde prikket bumser ud af huden siden 10-års alderen. Kroppe og superskurke har han dog altid været eminent til at tegne. Alt hans Edderkoppen-materiale er forlængst udgivet på dansk, hvorefter han nærmest blev usynliggjort for den danske gruppe læsere.

Årsagen til dette ligger i, at T. McFarlane med tiden forlod forlaget, gik egne veje og dannede sammen med en anden gruppe af populære tegnere et forlagt ved navn Image i 1992, da tegnerne/forfatterne forlod de store tegneserieforlag DC og Marvel. Dette forlag blev en milepål i mange tegneres/forfatteres liv, da de nu endelig havde mulighed og frihed til at realisere deres egne kreative drømme, og lave lige hvad de havde lyst til, samtidig med at bibeholde rettighederne over deres egne serier. Kun store og kendte tegnere blev en del af Image-forlaget. Nogle få valgte endda den hårdeste levevej i denne business - nemlig at være en kombination af både tegnere og forfattere. Mange personer i branchen mente, at dette var ren og skær tortur, da kvalitetstiden til familie og fritid nærmest kunne blive ikke-eksisterende. Én person beviste en gang for alle med sin store viljestyrke, at det godt kunne lade sig gøre, hvis bare man lavede et holdbart projekt og den helt rette indstilling til et sådan initiativ. Todd McFarlane gjorde det umulige og skabte Spawn.

I dag har han opnået en kultagtig stjernestatus blandt de mange tegneserielæsere fra hele verden. Seriens oprindelse i 1992 "overthere" (USA), blev en amerikansk kæmpesucces, og bredte sig langsomt til Europa. Faktisk fik Spawn først sin debut i Danmark i 1996, men salgstallet var simpelthen for lavt og serien stoppede brat allerede efter bind 3 (12 amerikanske afsnit). Efter adskillige udgivelser i USA, prøvede man påny i 1999 at udgi Spawn i Danmark, selvom springet i afsnit var enormt, da de danske læsere måtte begynde fra efter det amerikanske afsnit nr. 60. Foreløbigt kører serien stabilt i Danmark, og er her efterhånden blevet anerkendt. I USA er Spawn mere populær end nogensinde og har rundet over 100 afsnit. Det blev også til en filmatisering i 1997 med rigtig flotte effekter af Industrial Light & Magic - holdet bag effekterne i bl.a. Terminator 2.

Non Spawn-kendere/læsere er gået glip af en masse goodies, men får nu rig mulighed for at gøre et bekendtskab med den mystiske Spawn-karakter. Omend et noget overfladisk bekendtskab. Capcom tog chancen og udviklede Spawn: In The Demon's Hand til Segas Naomi-arcadeboard, og har derefter perfekt konverteret denne titel til Segas Dreamcast. Med perfekt menes, at Spawn til DC er tro mod arcadeoriginalen i ethvert henseende. Det får selvfølgelig folk til også at tro, at DC'ens Spawn er tro mod Todd McFarlanes Spawn-univers? Både ja og nej.

Dreamcast-versionen er en direkte konvertering, og skuffende nok ikke i besiddelse af en "Story Mode". Det er ren og skær multiplayer-action i stil med PowerStone, Quake III: Arena og Segas kommende Outtrigger. Det kan også være sjovt nok, men om garvede Spawn-tegneseriefreaks kan stille sig tilfredse med dette er spørgsmålet? Det er synd, for Spawn: ITDH er virkelig et kapitel for sig med et af de mest flotte persongallerier, der hidtil er set i en Dreamcast-titel. Historien i spillet er dog så tynd i forhold til det virkelige og omfangsrige Spawn-univers, som McFarlane har skabt. Som udvikler af de eminente RE: Code Veronica, må man konstatere, at det ikke ligner Capcom at levere et spil uden en ordentlig og troværdig historie. Der er ikke engang nogen introduktion til spillet. Man kunne i det mindste godt have benyttet sig af en baggrundshistorie i form af tekst inden spillet påbegyndes. Nix, det er direkte ud på slagmarken og sønderlemme diverse personer/væsener fra tegneserien. Komplet forvirring for nogen, og for Spawn-kendere føles dette uden tvivl som at være i "Himlen".

I Spawn er der adskillige modes at vælge i mellem. Det første valg er en "Arcade Mode" med 3 typer af spilmuligheder. "Boss Mode", hvor du skal kæmpe dig igennem forskellige arenaer ved at likvidere selve bossens undersåtter, indtil vedkommende selv dukker op efter nogle få minutter. Bossen er en karakter fra Spawn-universet og en blandt Spawns utallige dødsfjender. Du kan vælge enten at kæmpe på egen hånd eller sammen med en teammate. "Battle Royale Mode", er en helt igennem deathmatch med op til 4 personer. Her kan også vælges teammode, hvor du enten kan kæmpe med en CPU eller menneskestyret karakter gennem banerne. "Tournament Mode", er ligeledes en deathmatch med op til fire personer samtidig. Dog er det her meningen, at et hvis antal point skal opnåes i løbet af et bestemt tidsrum, hvorefter du får adgang til den næste bane. Dette er helt klart en af de mest holdbare features i spilforløbet og VMU'en bruges til at gemme ens position i spillet, så du ikke konstant skal starte forfra, hver gang du dør (tro mig... Det gør du mange gange!).

En netværksoption er også tilgængelig (japanerne only), men totalt ubrugelig for os danskere, så vi går hastigt videre. Typisk har Capcom inkluderet en "Gallery Mode", hvilket nærmest er blevet en standard i deres titler - et must for Spawn-fanatikere, men giver ikke ligefrem andre oprejsning. Der er 2 sektioner, et billed- og våbengalleri. Jo flere karakterer du spiller med, jo flere pics åbnes der op for i denne database. Havde dog håbet på, at kunne læse flere detaljer om personer/våben samt en 3d-profil ville ikke være af vejen... Men nej.

En lidt frustrerrende ting i Spawn: ITDH er kameraet, og denne japanske version har fået meget kritik for dette. Det er bare ikke gået op for de fleste, eller også har man overset denne option, for inde under Options kan kameraet justeres på 3 måder. Defaulten er et 3. personsperspektiv som følger karakteren et stykke bagfra, men står du tæt op af en genstand eller en væg, panorerer kameraet irriterende nok så tæt på karakteren, at det ødelægger overblikket i arenaen, med en hurtig død til følge. Spilkontrollen er ellers meget lige til, men forværres grundet den dårlige kameraføring, som også er årsag til, at du kan se igennem vægge og genstande (nogle gange!?). Efter at have eksperimenteret en hel del under Options (japanske beskrivelser!), er det faktisk muligt at vælge en overkommelig kameraføring - nemlig den næste efter defaulten. Her er kameraet også i 3. person, men befinder sig i længere karakteren, så overblikket i arenaen forbedres betydeligt i en sådan grad, at Spawn ligefrem bliver sjovt at spille. Der er garanteret mange importfreaks, der har overset denne feature inde under Options, da de fleste udenlandske sites har rakket denne titel ned netop pga. kameraet. Det ville have været sublimt med en 1. person mode. Men kun en klodset sigtefunktion tillader dette kamera. Den er helt umulig, for der er desværre ingen analoge kontrolmuligheder, så denne sigtemode virker meget ineffektiv og upræcis. Heldigvis er der i 3. person en automatisk "lock on"-funktion, så du lettere kan ramme målet.

Spawn er nemt og ligetil at gå i gang med, når kameraføringen justeres, og denne justering bliver forhåbentlig en default i PAL versionen. Spilkontrollen reagerer hurtigt, og hastigheden i spillet er høj. Banerne er omfattenede og varieret samt belagt med en uhørt god texturekvalitet. Ikke engang Zombie Revenge formår tilnærmelsesvis at opnå dette imponerende Naomi look. Frameraten er konstant stabil og heller intet tegn på slowdown. Ofte vil du simpelthen miste overblikket pga. den flotte grafik. Figurerne er også så tro mod tegneseriens miljø, at det er svært at fatte, selv for undertegnede Spawn-læser. Bosserne er enorme og i visse slut arenaer, angribes man af 3 kæmpe bosser på Zn gang uden, at hastigheden i spillet forringes. Det eneste kritikpunkt er måske, at visse karakterer har et kantet look i deres kropsbygning. Specielt Spawns muskler. Dog er karaktererne i besiddelse af flotte skin-texturer og bl.a. Spawns levende kappe ser virkelig ægte ud. Capcom har her med sikkerhed lavet en af deres bedste og mest flydende Naomi konverteringer i lang tid. FMV CG introen til Code Veronica var imponerende, og du troede sikkert, at intet kunne overgå denne...? Du har delvist ret, men Spawns intro er nærmere en opvisning i dynamik og action akkompagneret af en gang hefftig rock musik sammen med en kort visuel introduktion af Spawn universet med vilde Special FXs. Det hele går så hjurtigt, at du på mange måde imponeres vildt, men samtidig savner et hint af salve baggrundshistorien.

Lydmæssigt har vi som tidligere nævnt en heftig rock musik kørende i baggrunden i det samme tempo gennnem hele spilforløbet. Til tider forekommer musikken dog så heftig, at du ikke ænser de kommentarer, der nogen gange spyttes ud af modstanderne i arenaen. Ok, dette spil handler i bund og grund om at holde sig i live, så lyden er ikke det væsentligste punkt at gå efter. Forvent en masse bruale dødsskrig i arenaen sideløbende med en meget dyb og skarp lydeffekt fra brugen af de mange våben, som kan opstøves. Og det er et utal af våben vi her snakker om, i alt er der godt og vel 40 karakterer at vælge i mellem, og de har deres eget personlige våben plus antallet af våben tilgængelige i en arena, afhænger af din karakters størrelse, oprindelse og i særdelelshed viden om våben. Fx Spawn, der i live, tidligere var en elitesoldat, havde stor erfaring med diverse destruktive genstande. Han kan benytte 2 våben samtidig, og hvis du har en rumble pack i joypadet...så hold godt fast! B knappen bruges til at scrolle igennem dit våben repertoire, hvor i alt 4 våben er valgbare. Hvis det ser sort ud med ammunition, eller du har lyst til en gang powerstone med de bare næver, kan knytnæverne bruges, og en standard combo udføres. Er du hurtig på aftrækkeren og har ammo til rådighed, kan comboen kombineres med en efterfølende skudsalve. Det samme er muligt med 2 forskellige våben. Kaster du f.eks. en håndgranat, ryger modstanderen flere hundrede meter op i luften, hvorefter du hurtigt skifter over til dine Uzier, og fyrer dem af i det samme, at modstanderen er på vej ned mod jorden, så bæstet ikke når at få fodfæste, men påny bliver blæst videre op i luften. Særdeles effektiv metode til øjeblikkelig likvidering af fjender, men kræver også en del øvelse. Nøgleordet er "timing timing og atter timing".

Umiddelbart ligger Spawn i den skuffende ende, hvis du er læser af tegneserien grundet manglen på et historisk forløb i spillet. Derimod er dette noget af det mest ambitiøse indenfor multiplayer genren, og her leverer Capcom til gengæld varen med masser af langtidsholdbarhed, fordi det tager tid at afprøve og mestre alle våben samt at åbne op for de mange karakterer i spillet. I sidste instans, skal du tage højde for at Spawn: ITDH er en ren arcade konvertering, og den bedre af sin slags. Kan du ikke overkomme det til tider irriterende kamera, og den manglende story mode, skal du holde dig langt væk fra denne titel. Dog kan kamera frustrationen - nævnt tidligere - løses under de japanske options med en smule eksperimenteren. Eller også vent på en evt. PAL version, og sats på, at Capcom er så gavmilde, at de retter op på disse få bugs. Misforstå os endelig ikke - hammeren falder visse steder, men lad os tage spillet for hvad det nu er, og ikke for hvad vores forventninger var. Spillet fortjener som helhed en høj karakter. Havde dette været en optimeret PAL version inklusiv en story mode, ville Spawn få en tand mere i karakter...

Alt i alt kan vi absolut anbefale Spawn: In The Demon's til alle multiplayer fans, mens andre alligevel burde give det en chance, for det her er Capcom multiplayer af højeste karat, når det er bedst og i det lange løb meget vanedannende.